Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld

Her er kongehusets kronebiler
Den grønne Buick Centurion er en af de biler, kongehuset aldrig skiller sig af med. Det er prins Henriks sommerbil, som han ynder at køre rundt i med toppen nede.
Foto: Jeppe Carlsen
Kongehusets biler kører med alt fra vasketøj og vaser til præsidenter og prinsesser, og for de fleste danskere er en kroneplade et lille glimt af de kongelige. Kom med på besøg i kongehusets garager, hvor alt fra en Volkswagen Polo til en Rolls-Royce oser af stil.

 Bag Christian IX’s Palæ på Amalienborg ligger en lille garage med stor integritet.

Store mørkegrønne træporte skærmer for vind og vejr, for her bliver der puslet om nogle af kongehusets fineste biler Her i garagen regerer garagemesteren, som har været ansat i kongehuset i hele 20 år Der er plads til fire biler, men i dag er det kun prinsgemalens nypolerede, mørke Audi A8, der holder parkeret sammen med en mindre pompøs Volvo, som lige er kommet hjem fra en tur i Tjekkiet, hvor kongehusets ansatte har set på heste. Nummerpladen er en ganske almindelig, dansk nummerplade, som chaufføren er i gang med at skifte til en kroneplade i garagen.

“Bilerne må ikke køre med kroneplader i udlandet, så de skal skiftes, inden de forlader landet,” forklarer garagemester Bjørn Kvist Ottens.



Foran garagen – kaldet C9 på grund af beliggenheden – står en vældigt skinnende Store Krone parkeret på en brostensbelagt, lille plads. Den enorme Rolls-Royce Silver Wraith fra 1958 står normalt parkeret i C9, men i dag skal den ud at køre.

Ikke med regenten, men ligesom hestene skal de gamle biler motioneres en gang imellem. Der må helst ikke gå fjorten dage imellem køreturene, så det sørger Bjørn Kvist Ottens for at få ind i kalenderen.

Læs også:
50-årig model bliver sommerens hit
Shipping-kongens superyacht sat i søen
Intens plastikbil der giver mening

Her i garagen regerer garagemesteren, som har været ansat i kongehuset i 20 år, og hans dagligdag består af at planlægge, hvem der sidder bag rattet i kongehusets arbejds- og repræsentationsbiler samt regentparrets personbiler, ligesom han står for vedligeholdelse af dem.

 Han har med andre ord det store, forkromede overblik over i alt 22 biler og kører også selv som chauffør, når det kongelige indbo f.eks. skal transporteres op til Fredensborg Slot i dagene efter påske.

Det er også garagemesterens opgave at polere repræsentationsbilerne op, så de ikke er til at overse. Og det er det, hans hjerte banker for.

“Der er en stor tilfredsstillelse i at præsentere en bil, der skiller sig ud,” siger han.



Han kunne aldrig drømme om at sende de gamle biler og limousinerne gennem en vasketunnel. De bliver poleret med knofedt – Bjørn Kvist Ottens knofedt – og det tager cirka to dage at polere Store Krone op.

 I begyndelsen var han chauffør og kørte f.eks. prins Henrik rundt på jagt i Europa. I dag tager prinsgemalen hellere et fly. Garagemesteren har også kørt prinsgemalens gamle Buick flere gange, når de kongelige har været på sommertogt med Dannebrog.

I dag bliver cabrioleten med det råhvide læderindtræk ofte erstattet af hestekaret. Men prins Henrik har stadig et nært forhold til bilen, som han gerne kører ture i på landevejene omkring Fredensborg og Marselisborg, når vejret er til det. Indimellem sidder han også selv bag rattet.

Intet bagsæde uden ur

Der er kun et mindre antal garager på Amalienborg, så indtil for nylig havde kongehuset en del biler stående på Christiansborg Ridebane, men i dag er det kun den sjældent brugte Krone 5.

Der står også et par biler bag de andre tre palæer på Amalienborg og i garagen på Fredensborg.

Og så har garagemesteren fået et nyt appendiks til C9 i form af et ubrugt ridehus, der ligger i forbindelse med Amalienborg. Der er plads til seks-syv biler af dem, der ofte bliver brugt.

Kongehuset er ikke “forlovet” med bestemte bilproducenter, men ligesom andre virksomheder får kongehuset en bedre rabat ved at købe flere biler ad gangen fra samme sted

Da Pleasure er i audiens, står der en VW Polo Blue Motion, som især bruges af servicepersonalet. Der står en sort Audi 3.0 TDi, som bruges til at fragte præsidenter eller andre vigtige gæster rundt. Der står også en af de tre minibusser, som kongehuset bruger mere og mere ved større fester eller til at hente den stadigt voksende kronprinsfamilie i lufthavnen. Vi er en upolitisk virksomhed, derfor er vi nødt til at tænke meget politisk Bilerne er ikke udstyret med særligt luksuriøst ekstraudstyr som f.eks. tv i nakkestøtterne, men de har alle sammen en politiradio monteret ligesom ministerbiler, og i dronningens “reservebil” – en Volvo S80, som i øvrigt er en af Bjørn Kvist Ottens favoritter – er der en lille ekstra feature.

Ud over at bilen er blevet forlænget med et midterstykke på 17 cm, der giver regenten mere benplads, sidder der på midterkonsollen et rundt armbåndsur uden rem.



“Dronningen kunne ikke forstå, hvordan man kunne levere en bil uden et ur til passagererne på bagsædet, så det klarede jeg ved at købe et armbåndsur, som jeg har sat fast på midterkonsollen med dobbeltklæbende tape,” siger Bjørn Kvist Ottens og smiler.

Krone 1 på 2,5 ton er også parkeret her i dag og står lidt i skyggen af den nyeste bil i samlingen: “lastbilen” – en VW Crafter.

Crafteren har en særlig feature, som den tidligere lastbil ikke havde: en fastmonteret bøjlestang til præsidentfruers og andre gæsters lange rober og gallaklæder.

Rensetøj kører ikke Mercedes

Garagemesteren er også den i kongehuset, der holder øje med, hvad der rører sig på bilmarkedet, for at kunne foreslå nogle af de nye mærker, modeller eller teknologier. Men det er økonomichef i Hofmarskallatet Søren W. Kruse, der har ansvaret for at købe og sælge bilerne.

I forhold til bilparken betragter han stedet som en virksomhed, der skal fungere med alt fra en stald, et køkken og servicepersonale til ambassadørmodtagelse og dannebrogstogt.



Derfor ser han først og fremmest på, hvilket behov bilen skal opfylde.

 Men når kongehuset køber nye biler, er der også mange andre aspekter, der spiller ind på valget. Alle biler, der kommer kørende med kroneplade sender nemlig et signal, og det spiller en væsentlig rolle.

”Der er selvfølgelig en del signalværdi i vores valg af biler. Vi er en upolitisk virksomhed, derfor er vi nødt til at tænke meget politisk,” som økonomichefen udtrykker det.

Læs også:
Arabiske playboys leger Le Mans i London
Porsche - Imperium gennem 6 årtier
Rekordpris for klassisk Ferrari

Andre aspekter er prisen og miljøhensynet.

“Når vi kommer kørende, kan enhver se det. Så hvis en medarbejder kører med rensetøj, skal han jo ikke komme kørende i en stor, funklende Mercedes.”

Ligesom i resten af samfundet er der også sket et skifte i kongehuset de seneste år, hvor miljøhensyn er kommet i centrum. Og når “landet stander i våde” økonomisk, smitter det også af på kongehuset, forklarer Søren W. Kruse.



Tidligere blev kongelige gæster eller andre notabiliteter hentet i personbiler. I dag har minibusser eller endda lejede busser overtaget en del af den tjans. Ligesom økonomichefen hellere hopper ind i en Polo Blue Motion, der kører 25 km på literen, i stedet for i en sekscylindret limousine.

Miljøtrenden i samfundet har også fået kongehuset til at investere i Better Places firepersoners Renault Fluence elbil, der bliver føjet til bilparken her i foråret. Valget faldt på Renaulten på grund af størrelsen.

“De andre elbiler på markedet er ret små, så der ville vi ikke kunne have passagerer, pakker eller dagens post med,” uddyber Søren W. Kruse.



I første omgang skal elbilen bruges til at køre ærinder mellem Fredensborg Slot og Amalienborg og til mindre ture i København. Teknologien og elbilnettet er endnu ikke så udviklet, at bilen kan køre helt til Marselisborg, og det er økonomichefen godt klar over.

“Der er jo det problem, at der er en radius på maks. 80-120 kilometer. Men det kan være udmærket at tilpasse sit forbrug efter den teknologi, der nu er tilgængelig. Vi har jo trods alt en del kørsel i hovedstadsområdet. Så må vi se, om ikke der kommer flere ladestandere,” siger han.

Afleverer bil med karma tilbage

I det gamle ridehus, der altså nu er garage, står også en Maserati gemt under et Audi-dækken. Det er kronprins Frederiks sportsvogn, som står over for et salg, fordi den ikke længere passer til behovet hos familien i Frederik VIII’s Palæ.

Selvom bilerne i kongehusets bilpark er “standardvarer”, har ejerfamilien sat sine egne små spor. Kong Frederik fik f.eks. fremstillet sin egen kølerfigur – en løve – til sin Bentley, og i bagruden på prinsgemalens Audi og i Krone 1 ligger to personlige puder med initialerne “H” på den ene og “M” på den anden. Puderne er i øvrigt broderet af dronning Margrethe

Og apropos miljøbevidsthed, så er kronprinsen også ved at aflevere sin luksushybridbil tilbage. Kronprins Frederik lånte en Fisker Karma af den danske bildesigner Henrik Fisker i forbindelse med COP 15 i 2009. I 2011 købte han sin egen. Men nu har han altså besluttet at benytte sig af sin fortrydelsesret, fordi den ifølge økonomichef Søren W. Kruse teknisk stadig mangler lidt endnu.
Dronningens nye Bentley er fra 2011, og den forrige var fra 2004 Normalt låner kongehuset ikke biler. Men ved større lejligheder som f.eks. kronprinsparrets bryllup indgår kongehuset gerne en aftale om at låne en række biler fra en bilproducent i en kort periode.

“Ligesom staten betaler vi jo ikke registreringsafgift, men der er andre ting, der skal falde på plads, når man låner biler fra udlandet, og der har staten lavet et regelsæt, vi bruger.”



Lånte biler kører ikke med kroneplader. Men støder man på en plade med kongekrone, er tommelfingerreglen, at numrene bliver lavere, des tættere på kongefamilien, bilerne er. Og så alligevel ikke.

Prinsgemalen har f.eks. valgt, at hans private bil skal have nummer 101. Dronningen har valgt nummer 121 til sin Bentley. Det kommer sig af, at hendes første bil, en Volvo Amazon, havde nummerpladen KA20121, og det har hun holdt fast i siden. Kong Frederik havde sit soldaternummer, 461, på kronepladen.

De udvalgte få

Kongehuset får ofte henvendelser fra virksomheder eller samlere, der er interesserede i at købe de gamle biler. Men når f.eks. Maseratien skal sælges, sker det ifølge Søren W. Kruse fuldstændigt som med almindelige danskeres biler. Man afsøger markedet, og hvis ikke den ene køber vil give prisen, prøver man et andet sted.

“Statens biler går normalt på auktion, men det bruger vi ikke. Så enten spørger vi nogen, hvad de vil give for den, eller også lader vi den gå i bytte, når vi køber en ny.”



Det er forskelligt, hvor hyppigt kongehusets biler bliver skiftet ud. Dronningens nye Bentley er fra 2011, og den forrige var fra 2004. Ellers indgår bilerne i en turnus på to, fire eller otte år, alt efter hvad de bruges til.

 “Så er der nogle, vi har i kortere tid for at få en aftale om en bedre gensalgspris, og så er der andre, vi kører helt ud,” fortæller Søren W. Kruse.

Endelig er der de biler, der aldrig bliver solgt. Det gælder Store Krone og de tre Daimlere, der lige har fået en gennemgribende hovedreparation, fordi de ikke laves mere og derfor skal have en ordentlig overhaling en gang imellem.

Prinsgemalens gamle Buick kommer heller ikke til at forlade kongehuset, gætter Søren W. Kruse på.

“De har alle en aura over sig af, at “her kommer nogle, der ikke normalt kommer.”

Læs også:
Zeppelineren er tilbage
Billige bilklassikere til salg
Store Tiger bider hårdt til BMW

  
.

Mest læste

Læs seneste udgaver

Seneste artikler i Pleasure sektioner