Cxense Display

Audis superbil er nu blevet langt bedre
Audi R8 har fået et facelift, som gør supersportsvognen lettere og hurtigere end før. Udefra er det dog kun kendere, der vil spotte forskellene
Foto: Audi
Bilen Af
Kør den på små snoede bjergveje uden for italienske Rimini, kør den på "autopistaen" eller langs strandpromenaden. Uanset hvad du byder R8, så kvitterer den med stor køreglæde og beundrende blikke. Og det er egenskaber, som du kan nyde hver eneste dag.

For Audi R8 er superbilen, som du i realiteten kan bruge hele året rundt, hvis du nænner det, fordi den både har firehjulstræk og er bygget til at blive brugt. Lidt ligesom en Porsche 911. Men Audi R8 er mere spektakulær og lugter langt mere af Ferrari og Lamborghini.
"Er du typen, der lever efter mantraet: "Man skal aldrig gå ned på udstyr!" er R8 V10 Plus skabt til dig"

Nu er det tredje facelift klar til R8, men visuelt skal du være bilentusiast for at spotte forskellene i forhold til den første R8, der kom frem i 2006.

Eftersom det er en Audi, er det første sted, faceliftet afslører sig, som sædvanlig fronten. Her finder du endnu en variant af den typiske kølergrill, der er blevet Audi's nye vartegn.

 
LED-baglygterne er noget af det mest iøjnefaldende ved faceliftet. Derudover består de bagerste blinklys nu af en stribe gule dioder, der tændes på skift i en bølge, der bevæger sig i kørselsretningen.

Desuden er der nye LED-lygter, der får dig til at spekulere på, hvor mange designere der egentlig er ansat i afdelingen for lygter.

Nye baglygter

 Men endnu mere iøjnefaldende er de nye baglygter, også af LED-typen, der via dioder skaber et skarpt omrids af lygten, der fyldes ud af bremselyset, når det aktiveres.

Blinklyset er Audi særligt stolte af. En stribe gule dioder tændes efter hinanden i en bølge, der bevæger sig i den retning, du vil dreje til. En blæret effekt, der naturligvis er helt overflødig.

Det er dog, uanset hvad Audi måtte mene, set før, endda på mainstream-produkter som en Ford Mustang.

 
R8 fås også med keramiske kulfiberskiver, der er 12 kg lettere, og koster godt 200.000 kr. Med mindre du jævnligt kører til trackdays, er de almindelige stålskiver dog rigeligt kraftige.

Visuelt taler vi altså om opdateringer, som kun super-entusiasten bekymrer sig om. Alligevel er der en god grund til, at den faceliftede R8 har været ventet med spænding. For første gang kan du nemlig få Audi R8 med en dobbeltkoblingsgearkasse, der i Audi-jargon kaldes for S-tronic.

Den skifter automatisk og lynhurtigt mellem sine syv trin, hvoraf det højeste er et rent overgear, der gør kørslen langt mere behageligt, når du cruiser. Topfarten nås derfor stadig i sjette trin.

Den nye transmission erstatter den gamle R-tronic gearkasse, som havde temmeligt brutale gearskift

S-tronic gear er standard på V10-udgaverne, mens det er ekstraudstyr til godt 83.000 kr. på V8-udgaven.

Testbilen er en rød R8 V10 og allerede ved første gearskift, står det klart, at R8 med S-tronic er blevet én generation nyere.

 
V10-motoren på 5,2 liter yder 525 hk, og 0-100 km/t er overstået på kun 3,8 sekunder. Det er 0,3 sekunder hurtigere end den gamle R8 med R-tronic. I "Plus-udgaven" får du 25 hk ekstra.


 Den nye transmission erstatter den gamle R-tronic gearkasse, som havde temmeligt brutale gearskift og var noget langsom i forhold til konkurrenterne. Desuden havde den kun seks trin.

Nu er gearskiftet ikke alene øjeblikkeligt, men også uden mærkbare ryk. Du kan trygt overlade skiftene til elektronikken, for den klarer sit job aldeles fremragende.

Du kan også vælge at lægge gearene ind selv ved hjælp af aluskiftepalerne bag rattet. S-tronic fungerer perfekt og gør R8 så nem at køre, at du kunne sende din mor afsted i den.

Særdeles kvik

Den er naturligvis også særdeles kvik. V10-motoren på 5,2 liter yder som i forrige udgave 525 hk, og 0-100 km/t er overstået på blot 3,8 sekunder – 0,3 sekund hurtigere end den gamle R8 med R-tronic.

 En slankekur skal dog også have en del af æren. Audi har nemlig sørget for, at den nye R8 er blevet en anelse lettere end forgængeren. Det er små ting hist og her, f.eks er bremseskiverne blevet 2 kg lettere.

Audi R8 V10 har både en lille- og storebror. V8-udgaven gør det aldeles fremragende, og efter min mening lyder den 4,2 liters V8-motor mindst lige så godt.

 
Dobbeltkoblingsgearkasse med automatiske skift er standard på udgaverne med V10-motor. Foretrækker du derimod at køre med manuelt gear i en R8 V10, kan det vælges uden beregning.

 Den har kun 430 hk, men selvom du tydeligt sporer forskellen i acceleration, vil det være meget misvisende, at kalde den dvask. Vælg den helt basale udgave med 6-trins manuel gearkasse, og du har en fantastisk og køreglad sportsvogn.

Er du derimod typen, der lever efter mantraet: "Man skal aldrig gå ned på udstyr!" er R8 V10 Plus skabt til dig.

Plus-udgaven fås udelukkende som Coupé, men V10-motoren yder her 25 hk ekstra. Der er høvlet 50 kg vægt af, og skållædersæder samt kulfiber pryder kabinen samt diverse udvendige elementer. Desuden er de dyre kulfiberbremser standard på R8 V10 Plus.

 
I forbindelse med faceliftet har designerne naturligvis også kreeret nye interiørsnit og materialer. Derudover har alle V10-udgaver B&O soundsystem som standard.

Vi blev sluppet løs på Misano-racerbanen, der ligger lidt udenfor Rimini i sådan et monster, og jeg skal da lige love for, at den kan flytte sig. Med mindre du er til banekørsel, er det dog svært at berettige topmodellen, for ude på vejene er det svært at mærke forskellen på en ordinær Audi R8 V10.

I forbindelse med facelitet har designerne naturligvis også kreeret nye interiørsnit og materialer

Audi forlanger knap 400.000 kr. ektra for Plus-udgaven, og så kan adaptiv undervogn ikke engang tilvælges. Den er standard på R8 V10. Det betyder, at du med et tryk på en knap kan ændre hårdheden i dæmpningen.

 
En af nyhederne er muligheden for at få quiltede rombeformede syninger på såvel sæder som dørsider. Det er sågår muligt at få et matchende mønster på alcantara beklædningen i loftet.

Forskellen her på de ujævne italienske bjergveje er mærkbar. I R8 V10 Plus får du ét sæt hårde dæmpere. Det er perfekt til banen, men ikke nødvendigvis til langturen.

Nye materialer

I forbindelse med facelitet har designerne naturligvis også kreeret nye interiørsnit og materialer.

F.eks. kan du få quiltede rombeformede syninger på både sæder, dørsider, sågår på alcantara beklædningen i loftet. Men den største tekniske nyhed er altså S-tronic dobbeltkoblingsgearkassen.

 

Den nye gearkasse gør R8 til en langt bedre supersportsvogn i forhold til den forrige med R-tronic. Puristerne vil naturligvis stadig foretrække den manuelle, om ikke andet så for at nyde den åbne skiftekulisse – og måske endda versionen med V8-motor.

Den er i virkeligheden alt, hvad du behøver.

  

Cxense Display

Læs seneste udgaver

Cxense Display