Cxense Display

Ny billig-Tesla bliver "latterlig" hurtig
Vi har hele tiden vidst, at Tesla 3 bliver billig. Nu bliver den også hurtig.
Foto: PR-foto
Tesla gør klar til at overtage verdensherredømmet for elektriske biler med "billigbilen" Tesla Model 3, og kommende elbil-ejere kommer ikke til at savne fart over feltet i den billigste af Teslas biler.

 Ved lanceringen i marts måned meddelte Tesla-topchef, Elon Musk, at Tesla Model 3 vil klare 0-100 km/t på under seks sekunder, men med topchefens seneste udmelding, bliver den acceleration gjort til skamme.

De gode nyheder for fartglade elbils-entusiaster kommer som så ofte før via Elon Musks twitter-profil, hvor en bruger spørger om Model 3 vil få den hurtige fartpakke, "Ludicrous Speed", som kendes fra de større modeller Model S og Model X.

Og til det svarer Elon Musk kort og kontant – selvfølgelig.

 

Fartpakken fås som tilkøb og koster i Danmark 88.000 kr., når du bestiller den store Model S P90D. For det beløb klarer Model S90D 0-100 km/t på tre sekunder, ligesom 250 km/t nås 20 pct. hurtigere end en standard Model S.

Hvad prisen og effekten af Ludicrous Speed-pakken bliver, når den rammer Model 3, skal vi nok væsentligt tættere på lanceringen i 2017, før vi bliver klogere på.

  

Cxense Display

Læs seneste udgaver