Uhørt hurtig i 1960erne - Klassisk Alfa Romeo handlet lige under millionen
Bilen Af
Sidste weekend afholdt RM Sotheby's sin årlige auktion i Monaco. Her var de sædvanlige ekstremt kostbare biler fra 1950'erne, og weekendens rekord blev sat af en Ferrari 340 America Barchetta fra 1951 med et hammerslag på 27,5 mio. euro (205 mio. kr.) plus salær.

 Lidt længere nede af prisskalaen finder vi denne smukke Alfa Romeo Giulia 1600 Sprint Speciale by Bertone fra 1961.

Sprint Speciale var skabt af Carrozzeria Bertone med inspiration i en række showcars, der udforskede aerodynamik midt i 1950'erne. Med en ekstremt lav vindmodstandskoefficient på 0.29 blev den bygget i et begrænset antal.

Letvægtskonstruktionen er baseret på en Giulietta Spider og har forførende runde former. Den firecylindrede 1,3-liters motor rakte til en topfart på op mod 180 km/t, hvilket var uhørt i starten af 60'erne.

Bilen blev solgt for 112.000 euro (830.000 kr.) plus salær.

  

Cxense Display

Læs seneste udgaver