Bentley med ikonisk camper på jydekrogen
Fastliggerfolket kan nu blive en kundegruppe hos Bentley. Omend man nok vil vække en smule opsigt på de danske campingpladser med denne Bowlus Road Chief Limited Edition på jydekrogen.
Bilen Af
SUV'en Bentayga er den første model i Bentleys 97-årige historie, der fås med anhængertræk.

På Monterey Car Week viste Bentley SUV'en foran en Bowlus Road Chief Limited Edition – en håndbygget letvægtscampingvogn i luksusklassen.

Bowlus Road Chief med de blanke, polerede flader har været en kendt statist i Hollywood-film siden 1930'erne.

 Fremstillingsmetoden med håndbankede plader i poleret aluminium, der sættes sammen med nitter, kendes fra flyindustrien, og påhængskøretøjet har angiveligt markedets laveste vindmodstand og vægt.

 


Her er sovepladser til tre personer, aircon, mobil solfanger og en omfattende liste af ekstraudstyr. Prisen i USA begynder ved $137.000 (900.000 kr.).

Det elbetjente anhængertræk til Bentayga bor under bagkofangeren. Med et tryk på en knap kører det ud og må trække op til 3500 kg. Prisen som tilbehør er 26.017 kr.

  

Cxense Display

Læs seneste udgaver