Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld

Henrik Fisker afslører dansk-designet rival til Tesla S
Bilen Af
Den danske bil-designer og hans firma Henrik Fisker Inc. afslørede i går den nye elektriske bil med navnet EMotion, krydret med slet skjulte hentydninger til, at målet er at matche eller slå den værste rival på markedet, nemlig Tesla S.

Og zoomer man lidt ud i denne historie kunne også spørge sig selv; vil Henrik Fisker være den nye Elon Musk?

 I hvert fald vil danskeren med den vilde bil-karriere nu selv lave super-batterier og en autonom, opdaterbar og elektrisk bil, der skal være endnu bedre end Tesla S.

EMotion er Henrik Fiskers nyeste forsøg på at skabe en bil til fremtidens forbruger, der regner med autonom kørsel, et væld af teknologiske convenience-løsninger og selvsagt en rækkevidde, der gør den attraktiv som andet end blot et opsigtsvækkende, men lydløst pendler-værktøj.
 
Henrik Fisker lagde dette billede op på Twitter i sidste uge. Læg mærke til at dørene åbner modsat af hinanden og drejes op mod himmelen.

Henrik Fiskers nye bil får en rækkevidde på cirka 643 kilometer (400 miles) og en topfart på 260 kilometer i timen, og de mål er blevet nået gennem utrættelig forbedring af aerodynamikken, endda kombineret med at kabinen er blevet mere rummelig og sammenlignelig med pladsen inden døre i fx. en Tesla.
 
Allerede få timer efter afsløringen af EMotion, har onde tunger på det store internet beskyldt Henrik Fisker for plagiat af Teslas design. Henrik Fisker har tidligere været ansat af Tesla.

  Karrosserieter skabt i aluminium og kulfiber og batterierne er produceret af Fisker Nanotech, Henrik Fiskers firma, der laver batterier og andre energi-produkter og den energi, der ikke driver hjulene frem bruges på de infotainment-systemer som Henrik Fisker lover vil være  i hvert eneste sæde.

Ifølge Henrik Fisker vil bilen blive født med komponenter, der fremtidssikrer den i forhold til autonom kørsel, men der er ikke fremkommet detaljer om hvordan.

Ej heller er der blevet talt om det vigtigste konkurrenceparameter. Prisen. Og hvornår kommer den egentlig?

 
Så er der rå front for alle pengene.

Disse to ubekendte må vi vente med at få svar på indtil en ægte bil er blevet fremvist og gennemprøvet til sommer i 2017. Dog lover Henrik Fisker allerede nu, at bilerne vil blive bygget i USA.

  

Mest læste

Læs seneste udgaver