Mercedes klar med grønt monster til 3,2 mio
Bilen Af
Coupéen Mercedes-AMG GT afløste superbilen SLS og er en direkte konkurrent til Porsche 911.

AMG har udvidet modelporteføljen med tre nye varianter, og dem er der kommet danske priser på – og ja, vi har trukket 10.710 kr. fra efter sænkningen af bilafgifterne!

Kraftigste variant bliver AMG GT R (billedet). Den har en fireliters V8 biturbomotor placeret bag forakslen, der yder 585 hk.

I forhold til den almindelige GT er her modificeret undervogn, aerodynamik med kraftigere downforce for højere svinghastigheder og ændret gearing for at optimere bilen til banebrug. Det grønne monster koster 3.185.000 kr.

GT fås også som roadster med kaleche. Her yder motoren 476 eller 557 hk afhængig af variant, og priserne begynder ved 2.475.000 kr.

Hvis du bor i Sverige, koster den åbne GT til orientering 1.005.313 DK kr., mens GT R står til 1.249.048 DK kr.

Læs seneste udgaver