Cxense Display

Fremtidens superbil kan reparere sig selv
Med en elmotor i hvert af de fire hjul får designerne frie hænder og skal ikke tage hensyn til placering af forbrændingsmotor og gearkasse. Det åbner op for helt nye muligheder for fremtidens superbil.
Foto: Matthias Mederer
Bilen Af
Lamborghini og Massachusetts Institute of Technology giver et bud på en fremtidig
eldrevet superbil.

Konceptbilen Lamborghini of the Terzo Millennio er baseret på fremtidig teknologi og design, mens dens heftige performance og dramatiske ydre er inspireret af både for- og nutidens Lamborghini-modeller.

Den italienske bilproducent og det amerikanske MIT-universitet forsker i at udvikle nye batterityper, der ikke taber kapacitet som den nuværende batteriteknologi. For at gøre det muligt er det nødvendigt at udvikle nye materialer.

Lamborghini har forsket i kulfiberstrukturer og -komponenter i årevis og har formået at hæve materialernes styrke og nedsætte produktionstiden.
 
Designerne har frie hænder i modsætning til en konventionel superbil, hvor der skal være plads til forbrændingsmotor og gearkasse. På ryggen af konceptbilen markerer den, hvor meget strøm, der er til rådighed.
-Matthias Mederer

Bilen er ét stort batteri
Der skal nu findes en måde at anvende kulfiberlignende materialer i den kommende superbil og gøre det muligt at lade dem, så hele bilen fungerer som ét stort batteri. Dermed slipper man for at slæbe rundt på tunge batterier. Det er tanken at gøre de kulfiberlignende materialer intelligente. Hvis der opstår en ridse eller en svaghed i strukturen, skal bilen selv kunne udbedre skaden ved at genopbygge den via en række mikroskopiske kanaler med helende kemikalier. Denne del af konstruktionen skal lige opfindes først, men MIT arbejder på fuld damp med det.
 
De mange vinger og spoilere har til formål at vindske modstanden og hæve den downforce, der trykker bilen mod vejbanen.
-Matthias Mederer

Her er en elmotor ved hvert hjul, der både kan opsamle og aflevere energi. Det giver designerne en større frihed end i dag, fordi de så at sige har frie hænder til resten af bilen. Samtidig har bilen firehjulstræk som udgangspunkt.

Lamborghini Centro Stile har designet bilen med blikket rettet mod fremtiden. Det kendte Y-tema går igen i fronten og på baglygterne.

Kør efter en ghost car
Når du kommer til en vejstrækning eller bane, som bilen kender, kan den først give dig en virtuel tur. Du kan så følge en ghost car, når du selv kører i den virkelige verden, for at blive en mere effektiv og dygtig fører.

Der er ingen tidshorisont for lanceringen af en eldrevet superbil fra Lamborghini, men vi følger sagen.
 
Konceptbilen Terzo Millenio er et kvalificeret bud på, hvor Lamborghini vil hen. Målet er fortsat optimal performance og køreglæde, men nu med el som energi i stedet for benzin.
-Matthias Mederer

Cxense Display

Læs seneste udgaver

Cxense Display