Cxense Display

VW Touareg er tilbage med ny teknik
Tredje generation af Volkswagen Touareg er firehjulstrukken og fås med adaptive LED-forlygter, firehjulsstyring og aktive krængningsstabilisatorer.
Foto: PR
Bilen Af
Volkswagens store SUV er klar i tredje generation, der skal være mere miljøvenlig end forgængerne.

Touareg er et begreb inden for SUV'er, og har man først prøvet at give fuld gas i en første generations Touareg med den legendariske 5,0-liters V10-dieselmotor, glemmer man det aldrig. V10'eren er forlængst udfaset på grund af sit brændstofforbrug og CO2-udslip, men tredje generation fås med seks og otte cylindre, og som plug-in hybrid.
 
Ekstraudstyr omfatter delvis selvkørende funktion med aktiv vognbaneassistent, der hjælper med at køre bilen op til 60 km/t), og aktiv firehjulsstyring.
-PR

Modellen er baseret på platformen fra Audi Q7 og Porsche Cayenne, og kommer til Danmark i tre motorvarianter: To V6-diesel og en V6-turbobenziner med 340 hk. Senere kommer den også med en V8-dieselmotor, som vi kender fra Audi SQ7, og en plug in-hybrid, der i første omgang kun introduceres på det kinesiske marked. Den skulle efter sigende også komme til Europa, men en lancering er ikke planlagt endnu. De mest relevante på det danske marked bliver de to V6-dieselmotorer med 231 hk/500 Nm og 286 hk/600 Nm.

Alle varianter har firehjulstræk og ottetrins automatgearkasse.
 
Touareg fås også aktive krængningsstabilisatorer, der skal gøre bilens køreegenskaber mere dynamiske; vi kender systemet fra Porsche Cayenne Turbo.
-PR

Længere og bredere
Touareg er længere og bredere end forgængeren, og har mere plads i kabinen. Bagagerummet er øget fra 697 liter til 810 liter, og modellen har tabt sig op til 106 kg takket være udpræget brug af aluminium og nye ståltyper.

Kabinen er nydesignet og præges af nye digitale instrumenter og den store skærm bag rattet. Den er på 12" og kan konfigureres til at vise for eksempel navigation i realtime. Blandt nyhederne er muligheden for natteassistent med infrarødt kamera og visning på skærmen i midten, og et headup-display, der bliver det største af sin slags blandt VW's biler. Midterkonsollen rummer en 15" skærm, hvor stort set alle bilens funktioner styres fra.
 
I Touareg smelter de digitale instrumenter og topversionen af infotainmentanlægget Discover Premium sammen.
-PR

Som noget nyt kan der tilkøbes firehjulsstyring. Op til 37 km/t styrer baghjulene modsat af forhjulene, hvilket gør venderadiussen mindre. Ved hastigheder over 37 km/t styrer baghjulene samme vej som forhjulene, hvilket giver mere dynamiske køreegenskaber. Der fås også aktive krængningsstabilisatorer, der skal gøre bilens køreegenskaber mere dynamiske; vi kender systemet fra Porsche Cayenne Turbo. Touareg må trække 3,5 tons.
 
Ottetrins automatgear med mulighed for manuelle gearskifte er standard.
-PR

Touareg lanceres senere i år med tre udstyrslinjer: R-line, Atmosphere og Elegance. Der er endnu ingen danske priser på den nye model.
 
Der fås offroad-pakke med beskyttelsesplader til undervognen og en større brændstoftank, der går fra 75 til 90 liter. Her er det en Touareg R-Line, der genkendes på de store hjul og bredere hjulkasser.
-PR

Cxense Display

Læs seneste udgaver

Cxense Display