Cxense Display

Sky rigmand vil sælge dansk slot for 85 mio. kr.
Bolig Af
Det 3.300 kvadratmeter store og imponerende Sophienberg Slot fra 1742 er blevet sat til salg for 85 mio. kr.

Ifølge Berlingske Business er det den sky rigmand Gunner Ruben og hans koncern Sydfyenske Invest, der siden 2006 har ejet slottet og som nu sælger ejendommen gennem erhvervsmægleren Colliers International.

 »Jeg vil tro, at køberen bliver et firma, der kan bruge slottet som domicil, eller måske en rigmand, der gerne vil et bo sted, hvor der har været blåt blod. Med kun cirka 30 værelser er stedet nok svært at drive effektivt som hotel, selv om hotelmarkedet er begyndt at få det bedre,« siger ejendomsmægler Helle Horn Kramer til Berlingske Business.

 
I årene 1986-1990 var det ifølge ejet af ejendomsmanden og projektudvikleren Niels K. Thygesen, som navngav sin virksomhed efter slottet - som blev overtaget af BRF. I årene 1993-2006 var stedet ejet af gymnasielærernes fagforening, som udvidede med to sidebygninger. I 2006 blev det så overtaget af Gunner Ruben, som frem til nytår drev det sammen med Hotel Hornbækhus og Hotel Villa Strand, der også ligger i Nordsjælland. Kilde: Berlingske Business.

 
Slottet blev opført i årene 1742-46 af hofbygmester Nicolai Eigtved for kong Christian VI og hans hustru Sophie Magdalene, der gav navn til lystslottet, som har udsigt over Øresund. Slottet var frem til slutningen af 1700-tallet på kongelige hænder, men overgik så til staten og har siden været på private hænder.

  


Læs seneste udgaver

Cxense Display