Her er Danmarks fem billigste huse direkte til vandet
Til strandvejs-villaen i Helsingør hører der 100 kvadratmeter kælder. Men mest attraktivt er jo udsigten og den private strand, som det normalt koster langt flere millioner at opnå retten til.
Foto: Danbolig Espergærde
Bolig Af
En totalt uhindret udsigt til danske fjorde, småøer, bælter og sunde er ikke nødvendigvis uden for din økonomiske rækkevidde, og i skrivende stund er der da også flere fine strand-villaer til salg under 10 mio. kr.

Faktisk kan man sikre sig en afstressende og inspirerende udsigt for bare 3 mio. kr., hvis du vel at mærke er villig til at bosætte dig i det idylliske, men stadig job-udfordrede udkantsdanmark.

Boliga har fundet de fem billigste strand-villaer til salg i Kongeriget.
 
Huset på Mogenstrupvej ved Limfjorden.
-Foto: Danbolig Skive

1: Mogenstrupvej 15 i Roslev - Pris: 3.250.000 kr.

Huset på Mogenstrupvej ud mod den store Limfjord er bygget i 1950 og ligger idyllisk placeret mellem skov og den private strandbred en enorm grund på næsten tre tønder land, som man ville sige på disse kanter.

Huset er på 227 m2 og der er plads til en hest i det tilhørende udhus.

Se huset her.

 
Huset på Langeland ligger på en 6.576 m2 stor grund.
-Foto: Ejendomsmægler F. Volf Sørensen

2: Houvej 99, Tranekær, Langeland. Pris: 2.995.000 kr.

Den hele 341 m2 store, stråtækte villa med charmerende bindingsværk indeholder alt det bedste ved Langeland og det blor 170 meter fra den tilhørende private strand, hvor Storebælt byder sig til med brusen og fiskemuligheder an masse.

Der er også fri udsigt til trafikken på en verdens travleste farvande fra førstesalen.

Se huset her.

 
Huset på Gaabense Strandvej.
-Foto: Danbolig Vordingbor


3: Gaabense Strandvej 61D, Nørre Alslev: Pris: 3.295.000 kr.

Grunden er på blot 300 m2, men tilgengæld er ejendommen på 245 m2 nybygget og ligger helt ned til det strømfyldte farvand Storstrømmen og med udsigt til Storstrømsbroen, der knejser over den private strand der tilhører huset.

Se huset her.

 
Hjarnø-ejendommen ved Horsens Fjord.
-Foto: Nybolig Horsens Ejendomskontor


4: Nordre Strandvej 1, Juelsminde. Pris: 4.250.000 kr.

Der er frit valg for de kommende ejere af den 149 m2 store røde murstensvilla på den lille Hjarnø i Horsens Fjord om de vil registreres som ejere af et helårs- eller sommerhus.

Der hører 80 meter privat strand med til ejendommen på 5651 m2 og der er endda et badehus med solterrasse på grunden.

Se huset her.

 
Så flot er udsigten fra Strandvejsvillaen til godt 9 mio .kr.


5: Nordre Strandvej 82B, Helsingør: Pris: 8.995.000 kr.

Til strandvejs-villaen i Helsingør hører der 100 m2 kælder og udsigt til svenskekysten samt under en times kørsel til Københavns centrum. Villaen er på 340 m2 og har udsigt til Øresund fra stort set alle rum. Der følger desuden et anneks med på hele 48 m2 hvor der er køkken, pejs og badeværelse.

Se villaen her.

  

Læs seneste udgaver