Danske arkitekt-perler til salg netop nu: Utzon, Ingels og Arne Jacobsen
Tager man en tur langs Kystvejen i Charlottenlund og Klampenborg, står flere af de bygninger, som Arne Jacobsen tegnede i løbet af sin karriere. Her er det herligheden på Klampenborgvej 37 til hele 47.000.000 kr.
Foto: Lützau
Bolig Af
Danske arkitekter er verdenskendte for at skabe unikke boliger der sætter mennesket i centrum og som markerer sig designmæssigt som signatur-arkitektonik.

Ja, man kan jo spotte en Arne Jacobsen villa på en kilometers afstand og ser man en helt og aldeles syret og skæv bolig manifestere sig i bybilledet, kan man næsten regne med, at der står Bjarke Ingels og BIG på tegnebrættet.

Her er fem boliger til salg fra anerkendte, danske arkitekter - via Boliga.

1. Bjarke Ingels - lejlighed i Ørestaden - 7.495.000 kr.

Bjarke Ingels VM Bjerget stod færdigt i 2008´og blev samme år kåret til verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Fair.
 

-Foto: LokalBolig Amager

Der er uvant flere lejligheder til salg i komplekset lige nu - blandt andet en af de eksklusive øverste på 9. og 10. sal. Her er der udsigt til Amager Fælled, Bella Sky og de nye bydel der blomstrer op på Amager

Mest tillokkende er nok den fine taghave, der gør det muligt at gro sine egen grøntsager. Se lejligheden her:

2. Henning Larsen - villa i Birkerød - 7.750.000 kr.

Manden bag Operaen Henning Larsen har tegnet denne villa i Birkerød, der er sat til salg for 7,75 mio. kr.

Villaen er 252 kvadratmeter stor, grunden er på 1142 m2 og rummer ifølge Boliga i alt fem værelser.

 

-Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Villaen ligger lige ud til naturområdet Vaserne og tæt på Furesøs bølger. Se villaen her

3. Jørn Utzon - villa Aalborg - 9.799.000 kr.

Jørn Utzons operahus i Sydney er optaget på Unescos verdensarv-liste men mindre kan også gøre det. .

På Søndre Skovvej 52A i Aalborg ligger nemlig også en Utzon - nærmere betegnet en familievilla på 181 kvadratmeter i det hyggelige Hasseris tæt på Aalborgtårnet og Mølleparken.
 

-Foto: Aalborg Mægleren

Utzons Aalborg-villa er vidt forgrenet i et plan og oprindeligt bygget i 1956 og siden hen tilbygget.
Se villaen her

4. Arne Jacobsen - lejlighed Klampenborg - 9.950.000 kr.

Arne jacobsen har sat sin signatur på alt lige fra banker til bestik og lamper, der handles til skyhøje priser.

I forlængelse af lejlighedskomplekset Bellavista ved Strandvejen nord for København ligger Bellevue Teateret, hvis gamle restaurationsfløj er blevet ombygget til lejligheder. Lejligheden, der for øjeblikket er til salg, har to etager og i alt 153 boligkvadratmeter.
 

- Foto: Lützau

Der er gulv til loft vinduer og udsigt over Strandvejen, Bellevue Strand og Øresund.
Se lejligheden her.

5. Arne Jacobsen - villa Klampenborg - 47.000.000 kr.

Arne Jacobsen villaen på Klampenborgvej 37 er på hele 464 kvadratmeter og kommer med pool. Villaen er portrætteret i arkitekturbogen The Iconic Houses - der en engelsk udgivet bog over 1900-tallets mest ikoniske huse.
 

-Foto: Lützau

Med en udbudspris på 47 millioner kr. er villaen den næstdyreste i Danmark. Se villaen her.

  

Læs seneste udgaver