Cxense Display

Nordjyllands dyreste lejlighed nogensinde er solgt
Bolig Af
En over 300 kvadratmeter stor ejerlejlighed i Aalborg er netop blevet solgt som projektsalg for den nette sum af 13,5 mio. kr. Dermed slår Aalborg ny rekord for handlede lejligheder i det nordjyske.

Det skriver boliga.dk.

Det er i Aalborgs såkaldte Musikhuskvarter, hvor en endnu ikke opført penthouselejlighed på havnefronten er solgt for 13,5 millioner kr. Et beløb man slet ikke har erfaring med på disse kanter.

"Hele komplekset er i den grad et prestige-projekt, der taler til de rigtig kræsne købere. Her er ikke sparet på noget"

 
Da der er tale om et projektsalg, er billederne såkaldte renderinger - computerskabte billeder.

"Vi ser flere og flere, der køber lejligheder til syv, otte, ni millioner. Men et salg som det her er bestemt ikke hverdag i Aalborg. Det er den bedste matrikel, der nogensinde har været til salg heroppe - man er nabo til musikhuset og til to kilometer havnefront," siger Allan Nørgaard fra Thorkild Kristensen, ejendomsmæglerfirmaet, der har solgt lejligheden.

 
Den nye to kilometer lange, Aalborgensiske havnefront lokker liebhavere til fadet.

"Hele komplekset er i den grad et prestige-projekt, der taler til de rigtig kræsne købere. Her er ikke sparet på noget, og det har fanget køberne, der ikke har været interesseret i nogle af de andre lejligheder i Aalborg," siger Allan Nørgaard til Boliga.

Den kommende ejer får blandt andet adgang til en stor tagterrasse, en 20 kvadratmeter stor altan, tre badeværelser, fem soveværelser og to stuer med vinduer fra gulv til loft mod fjorden.

  

Læs seneste udgaver