Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld
Portræt

Brugte den fædrende arv på jagt på stjerneforfatterens hemmelighed

Fem ekstreme nyheder fra Geneves hellige haller
 Avanceret finmekanik og æstetik på højt niveau er fællesnævnere for samtlige udstillere på urmessen, Salon International de la Haute Horlogerie.

Men engang i mellem møder øjnene nyheder, der med deres ekstreme design eller imponerende innovation, får blikket til at løfte sig en ekstra gang.

Her er fem af dette års mest særegne nyheder fra SIHH.

Videnskabsmanden

På dansk lystrer dette ekstreme Panerai Lo Scienziato navnet ”Videnskabsmanden”, og er dedikeret til den italienske ditto Galileo Galilei.

 
De første glimt af dette års helt store nyhed fra Panerai.

Noget tyder dog på, at Panerais egne forskere i idélaboratoriet i Schweiziske Neuchâtel også har en del af æren i navngivningen. For selvom Lo Scienziato er et full size Panerai og måler 47mm, er det ekstremt let.

 Det skyldes en avanceret teknologi hvor urkassen i titanium ikke fræses ud, men i stedet 3D printes ved hjælp af en proces med pulveriseret titanium og kraftig laser. Det gør, at Panerai har kunne skabe hulrum i den normalt solide, kraftige kasse. Det nye Panerai Lo Scienziato i titanium vejer sølle 98 gram. Til sammenligning vejer dets forgænger i kulfiber 248 gram.

 
Panerai Lo Scienziato.

Af andre tekniske lækkerier kan nævnes hele tre serieforbundene optræksfjedre og seks dages gangreserve, GMT-viser, 24-timers ur, gangreserveindikator og en tourbillon.

Konceptmodellen

Når man som Audemars Piguet producerer et af verdens mest ikoniske ure, må det nogle gange krible i fingrende for at prøve noget nyt og sprænge de faste rammer.

Produktlinjen Royal Oak Concept er stedet, hvor AP’s designere og urmagere får frit spil til at være innovative, og resultatet er ofte ekstreme, men fascinerende ure.

 
Royal Oak Concept Supersonnerie.

Således også dette års Royal Oak Concept Supersonnerie, der ifølge AP er verdens mest højlydte minuterepeater i et armbåndsur. Desuden bliver Supersonnerie sat i serieproduktion, så det kan ervherves - hvis der altså er penge nok på kontoen. 

 Pleasure lagde øre til det mekaniske klokkespil, og uden at have hørt samtlige minuterepeatere i verden, kan det konstateres, at lyden fra den lille tikker er imponerende. Den normalt spæde klimten fra diverse ure med indbygget minutrepition, er i Supersonnerie afløst af langt kraftigere pling-lyde, der let kunne høres selv i et større lokale fuld af ur-entusiastistiske journalister.

”Vi har brugt 8 år på at udvikle det her ur og dens særlige klokkespil. Og modsat andre ure med minutrepition, er klokkespillet i Supersonnerie ikke afhænigt af selve urkassen til at lave de klingende lyde,” lyder det fra Audemars Piguets kreative direkør, Claude Emmenegger, der også fortæller til Pleasure, at det nye værk vil være at finde i APs klassiske modeller i fremtiden.

Royal Oak Concept Supersonnerie måler 44mm og er udført i titanium. Værket er et håndoptrukket kronografværk med tourbillon, der kan betragtes gennem den delvist åbnede skive.

Mekanisk skriveri

Ure fylder meget på SIHH, men en gang imellem dukker der produkter op, som fascinerer de fremmødte så meget, at de for en kort stund glemmer de tikkende skønheder.

 
Panerais mekaniske pen i kulfiber og titanium.

The fountain Pen fra Richard Mille er et godt bud på sådan en ting. Den kombinerer håndværket og mekanikken fra horologien med en utraditionel ramme og ekstravagance, der er sjældent set.

 Det kan synes som for meget af det gode, men når man som Richard Mille laver ure i den tocifrede millionklasse, hvad er så mere naturligt end at sørge for, at ejermandens tilbehør hører til i samme liga.

”Sidste år lancerede vi nogle mekaniske manchetknapper, og i år er vi så klar med en pen. Det fuldender vores sæt af produkter ved siden af uret. Det ydre af pennen er udført i samme type kulfiber som vores ure, og når man trykker på enden af pennen, sørger mekanik for at tippen skubbes ud. Det tog fem år at udvikle pennen, hvilket kan synes vanvittigt. Men at udvikle hver eneste detalje omkring udformningen og det mekaniske værk inde i, tager tid,” lød det fra scenen under præsentationen af den ekstravagante skriver.

 
Et nærbillede af mekanikken.

Selve tippen af pennen kan fås i enten 18 karat rød- eller hvidguld og i forskellige størrelser.

Robotklokke

Den nuttede robot med navnet Sherman er resultatet af micromærket MB&F’s samarbejde med den traditionsrige kaminur-producent, L’Épée. Sherman er opkaldt efter den ikoniske kampvogn fra 2. verdenskrig, men ellers er der ikke meget krigerisk over det 14 cm høje bordur.

Tiden vises på brystet af robotten, og i hovedets safirglaskuppel er der udsigt til det værkets oscillerende balancehjul, der tikker i op til otte dage på en fuld optrækning.

 
Sherman.

Selvom der er fri udsigt til uret på Shermans bryst og de roterende tandhjul i robottens torso, er Sherman ikke som ure er flest. For ifølge MB&F er det slet ikke Shermans vigtigste opgave at fortælle hvad klokken er.

 ”Selvfølgelig kan uret fortælle hvad klokken er, men hans vigtigste opgave er at give folk et smil på læben. Det er hans vigtigste funktion,” lyder det fra kommunikationschef i MB&F, Charris Yadigaroglou, under præsentationen i Geneve.

Sherman kommer i en guld- eller palladiumbelagt udgave til 94.000 kr. eller en diamantbesat udgave til 225.000 kr. plus dansk moms. Versionen i guld eller palladium er limiteret til hver 200 styk,

Hypermoderne dinosaur

2016 var året hvor ni forskellige mikromærker, for første gang var inviteret inden for i messecentret Palexpos hellige haller til urmessen SIHH. Og ganske som ventet, blev der præsenteret en række spektakulære klokker, der i udtryk lå meget langt væk fra de mere etablerede producenters ure.

Det lille mikromærke Urwerk producerer kun 150 ure om året, og fra præsentationsrummet på messen, kunne kommunikationschef, Yacine Sar, løfte sløret for, at man i den kommende tid vil producere 22 eksemplarer af det nye UR-105 T-Rex.

 
Yacine Sar fotæller om dette års nyheder fra Urverk.

T-Rex har fået sit navn pga. den skællignende topplade i patineret bronze, der øjeblikkeligt sender tankerne hen mod fortidens forvoksede øgler.

T-Rex er ikke som ure er flest. Minutterne aflæses horisontalt fra højre mod venstre og timerne aflæses på de i alt fire runde satellitter, der langsomt bevæger sig forbi ovenover.

 
UR-105 T-Rex.

Uret måler 39,5 x 53mm, og drives af Urverks kaliber 5.02 UR, der enten optrækkes automatisk eller manuelt.

  

Mest læste

Læs seneste udgaver

Seneste artikler i Pleasure sektioner

  Portræt Se alle artikler i "Portræt"