Selv hvis den skal byttes, er det en god gave
I odense ligger Happel, som er en af byens sikre designer-destinationer.
Design Af
Hvor køber man den sikre gave til hende? Det gør man i de her fem butikker landet over, som Børsens moderedaktør har udvalgt. Nej, det er ikke de små og de skæve af slagsen, men dem, hvor udvalget er så bredt, at selv hvis det ender med, at gaven skal byttes, er et tilgodebevis til netop den butik en udmærket gave i sig selv.
 
En butik behøver ikke at være ny for at være god. Ff2 åbnede i Aarhus for 24 år siden. 

Aarhus: Klædt på fra top til tå
Det er mere end 20 år siden, Ff2 åbnede i Aarhus. Men det gør ikke butikken dårligere. Ff2 har nemlig den slags udvalg, der på den ene side er klassisk, og på den anden side følger tidens tendenser. Så uanset alder eller stil kan man være ret sikker på at ramme rigtigt her.
På hylderne er et ret stort udvalg af tasker fra Proenza Schouler, sko fra Chloé, de hypede hårbørster fra Mason Pearson og de populære pumps med nitter fra Valentino. Et af de bedst siddende jeansmærker, der føles som joggingbukser, men på ingen måde ser sådan ud -- Frame Denim -- fås også her. Ligesom det danske smykkemærke Orit Elhanati, der kun bliver forhandlet få steder i landet. Med andre ord kan man blive klædt på fra top til tå her.
Ff2, Volden 29, Aarhus, ff2.dk
 
Happel i Odense. 

Odense: Kashmir og lange støvle
r
Det kan godt være, at Odense ikke er en kæmpe storby. Det glemmer man så, når man træder ind i Happel. Skal man gå efter det sikre, er her klassiske silkeskjorter fra Equipment, feminine toppe fra No21 og butikkens bløde, rare kashmir, Happel Cashmere. Skal man gå efter det mindre sikre, kan man forære hende et par sorte over the knee-ruskindsstøvler fra Stuart Weitzman, der har specialiseret sig i netop den type støvler. Happel har ikke en onlineshop, men man købe et udvalg af butikkens sager via Miinto.dk.
Happel, Store Gråbrødrestræde 4, Odense 
 
En klassiker. Men en nyrenoveret af slagsen. Birger Christensen er netop åbnet efter ombygning. 

København: Som et ministormagasin
Skal én butik i hovedstaden fremhæves som stedet, hvor enhver kvinde kan finde noget, er det Birger Christensen. Den netop ombyggede, 147 år gamle butik har bl.a. eksklusive Chloé, Marni og Céline. Hvor sidstnævnte som et af verdens få modemærker -- bortset fra solbriller -- ikke forhandles online. En tidløs taske herfra kan man give i en plastikpose, og den vil stadig vække lykke. Men efterhånden har butikken også fået mærker som danske Ganni og Baum und Pfergarten i et overskueligt udvalg.
Birger Christensen, Østergade 38, København

 
Nord for København vrimler det efterhånden med butikker, der har et udmærket udvalg af både dansk og internationalt design. En af dem er Leah Maria i Charlottenlund. 

Nordsjælland: Smukt print og enkel elegance
Der er en del butikker nord for København til den modeinteresserede type. En, der er værd at fremhæve, er Leah Maria i Charlottenlund. Her er både det klassiske, sikre udvalg med f.eks. Heartmade og et stort udvalg af kvalitetsstrik fra Vanessa Bruno og Etro. Men her er også minimalistisk elegance fra belgiske Cédric Charlier og Maison Margiela. Skal det være en mindre ting, er her også små, særlige sager som blomstrede tørklæder fra Tapet­cafeens Helene Blanche og feminine dufte fra parfumehuset Tocca.
Leah Maria, Jægersborg Allé 5, Charlottenlund, leahmaria.dk

 
Filuca V i Aalborg har et stort udvalg af parisiske Isabel Marant.

Aalborg: Skødesløs mode
Det parisiske mærke Isabel Marant appellerer med sin skødesløse boho-stil til mange forskellige kvindetyper. Filuca V har et stort udvalg af både Marant og den billigere underlinje Étoile Isabel Marant.
Er den udvalgte mere til det enkle, er her sort, klassisk minimalisme fra Joseph og britiske Stella McCartney, hvor de færreste nok vil blive kede af at pakke en stilfuld vinterfrakke ud. Indehaverens søster er Helle Vestergaard fra smykkemærket Anni Lu, der laver spinkle, moderigtige smykker til overkommelige priser, som man også finder her.

Filuca V Fashion, Nørregade 14,
Aalborg, filucavfashion.co

Læs seneste udgaver