Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld
Design

230 nye skyskrabere bekymrer i London

SAS-stewarden der blev løvehvisker

SAS-stewarden der blev løvehvisker
Hvad får en 29-årig dansker til at flytte til Botswana og leve sammen med løver? Pleasure har sendt en journalist i hælene på Mikkel Legarth og hans Modisa Wildlife Project. En historie, der bogstaveligt talt var ved at koste journalisten hans højre hånd.
Foto: Nicolai Frederik Bonnén Rossen
17. jun. 2013
Der findes historier så fantastiske, at man er parat til at give sin højre hånd for at finde ud af, om de er fantasi eller virkelighed.

En sådan historie kom mig på hånden, da jeg i foråret 2012 mødte en sydafrikaner på visit i København. Han påstod at kende en dansker, der levede det usandsynligste dobbeltliv: som velsoigneret steward ved SAS i det ene liv, og som løvetæmmer og vildmand på Botswanas ørkenstepper i det andet.


"Sirga vil ud af sin indhegning og hilse, og det er en meget intens og frygtindgydende oplevelse at være vidne til"


Drevet af nysgerrighed drog jeg derfor mod Kalahari-ørkenen for at gå 29-årige Mikkel Legarth, hans tyske kompagnon, 25-årige Valentin Gruener, og deres opsigtsvækkende Modisa Wildlife Project i møde.

 Historien om Mikkel, Valentin og deres partnerskab starter dog et helt andet sted end Botswana. For Mikkels vedkommende var det en kollapset lunge i Amsterdam samt en livslang drøm om at komme til Afrika, der i 2008 sendte ham på fire måneders afspadsering fra SAS og følgende frivillig orlov på en farm i Namibia.

"Da jeg gik i 5. klasse, skrev jeg en 37-siders stil i hånden om mine fremtidsplaner, som jeg allerede dengang vidste, ville omhandle Afrika og et liv med de vilde dyr," beretter Mikkel til mig fra sæde 80D i en Airbus A380 mod Johannesburg, Sydafrika.

 
Lejren er simpelt opbygget. 16 telte, to containere, solcelleanlæg, et par offroadere og en satellitdisk er eneste tegn på civilisation i miles omkreds, og der er absolut ingen mobilforbindelse.

I Namibia møder Mikkel for første gang Valentin, eller blot Val, der også var rejst til farmen som frivillig. Val var søn af en dyrepasser i Sydtyskland og lidt af en roughneck, der allerede som 19-årig arbejdede i olieminerne i Canada for at tjene penge til at få sine drømme opfyldt.

Mikkel og Vals venskab udviklede sig, og de fandt ud af, at de kunne noget særligt med rovdyrene:

"Jeg blev sat til at passe og træne min egen leopard. Hun hed Lost og blev fundet som lille i en landsby, hvor hun havde forvildet sig ind – deraf navnet," fortæller Mikkel.

"En dag kom hun hen til mig indsmurt i blod; hun havde nedlagt et vildsvin, og gennede mig hen for at vise mig sit bytte. Den slags gør leoparder aldrig! Dér vidste jeg, at jeg havde en særlig forbindelse til hende."

 
Mikkel Legarth og den hastigt voksende Sirga. Siden vores besøg tidligere på året berettes det, at hun nu vejer knap 90 kg.

Ligesom heste er store rovdyr ofte ikke deres egen, enorme styrke bevidst, og det muliggør, at man kan påvirke dem psykisk og socialt ved at få dem til at tro, at man er stærkere end dem, blandt andet signaleret gennem fysisk, overlegen adfærd, forklarer Mikkel, der selv boede og sov i flere måneder side om side med Lost i det fri og opdragede hende, som var han selv en større leopard.

Samtidig blev Val sat til at arbejde med tre hanløver, der siden skulle vise sig at føje undtagelsen til reglen omkring omgang med rovdyr.

"Den historie kan vi komme nærmere ind på, når vi når frem."

LDC, Look Down Closely

Vi når frem til vores endelige destination i Botswana ved ottetiden om aftenen efter 26 timers uafbrudt rejse. Solen går i disse egne ned klokken syv, så der er totalt mørke i den lille lejr. Her møder jeg første gang Val, der hilser mig med et "Heya, welcome to Modisa" på klingende afrikaans-engelsk, som havde han boet i bushen hele sit liv.

Udseendemæssigt skulle man også tro det: ubarberet, uvasket, nusset og på bare tæer. Kun hans skarpt definerede ansigt, højde, blå øjne og blonde hår afslører, at der nok snarere er tale om en nordeuropæer.

"Det er ikke rovdyrene, du skal være bange for her i lejren, det er slangerne"


I hans lasede Abercrombie-hoodie ligner det faktisk, at man satte en af firmaets karakteristiske modeller af i vildmarken og lod ham overleve på egen hånd i to år. Det er heller ikke meget galt: Siden Modisa-initiativets stiftelse i 2010 har han ikke forladt Botswana én eneste gang og kun få gange lejren.

 "LDC, Look Down Closely", lærer han mig som det første, da han guider mig gennem mørket til mit telt.

"Det er ikke rovdyrene, du skal være bange for her i lejren, det er slangerne," joker han, inden vi siger godnat.

Natten tilbringer jeg under stjernehimlen i fuldkommen ørkenstilhed, kun afbrudt af løvernes gåsehudsfremkaldende brøl i det fjerne – en friendly reminder om, hvad der venter mig som gæst hos Modisa Wildlife Project.

Mere end løver

Jeg bevæger mig alene ud af mit telt klokken seks om morgenen med høretelefoner i ørerne for at gå en tur i tusmørket omkring den endnu sovende lejr og se en ny dag gry.

 Mesteren Niels W. Gade selv kunne ikke have fundet bedre billedtapet til at akkompagnere Morgensang ved Elverskuds toner end det på alle måder overvældende møde med bushen i Botswana ved solopgang.

Det er sjældent, brugen af ord som "fantastisk" og "vidunderligt" kommer til sin fulde ret, men lige her i hjertet af savannen findes der få adjektiver, som formår at beskrive oplevelsen mere præcist.

Det minder med al tydelighed om, i hvor høj grad mennesket er i naturens vold; en efterhånden glemt virkelighed, som mine to værter ikke desto mindre har viet deres liv til at minde omverdenen om fra deres skjul.

 
Sirga har søgt ly under skyggen af et lille træ i bushen.

"Vi forlod Namibia for at stifte Modisa Wildlife Project, fordi vi gerne vil tilbyde en autentisk wildlife-experience på naturens vilkår, og fordi vi fandt en mening med tilværelsen sammen med rovdyrene. Det er et kald, og det er dem, der driver os. Da Val boede i Tyskland, havde han kun været én gang før i en storby – på studietur med skolen til Berlin. Han hadede det og gik i zoologisk have hver eneste dag for at se på løverne i stedet, så at være omringet af vilde dyr her giver mening for sådan nogle som os," fortæller Mikkel, mens vi tager en tur rundt i lejren hen ad formiddagen, hvorfra vi nu har fri udsigt til det 10.000 hektar store naturreservat, som vi befinder os midt i.

Læs resten af artiklen og se flere fantastiske billeder på næste side

Følg Pleasure



 

Seneste artikler i Pleasure sektioner