Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld

 Danmark skal være Europas nye fiskemagnet
Fødevareminister Dan Jørgensen med en af dagens gedder.
Foto: Gordon P. Henriksen
Fri Af
Danmark skal være Europas nye fiskemekka. Derfor freder fødevareminister Dan Jørgensen fra i dag de iltre gedder i Stege Nor og havområderne omkring Møn.

Drømmen hos fiskerne selv er at få udbredt fredningen på landsbasis, så det ellers knapt så forjættede "udkantsdanmark" bliver et mål for de ofte velbeslåede lystfiske-turister fra hele Europa.


"Fødevareminister Dan Jørgensen åbnede i høj sol og bidende frisk vind det fra dags dato fredede fiskeri i morges"


Sagen er nemlig den, at Danmark kan invitere på noget af verdens bedste sportsfiskeri efter gedder. Nu skal den status sikres og udbygges ved at indføre fredning af områdets gedder.

"Gedde-bekendtgørelsen træder i kraft i dag, og den vil give et kæmpe løft for geddefiskeriet i Danmark. Lystfiskerne har bedt om det i årtier, og nu gør vi det så. Både af hensyn til fiskerne og deres sunde fritidsinteresse, men også de indtægter som de tilrejsende turister betyder. Nu tager jeg så med ud i dag for at sætte fokus på Danmark. Og dette initiativ bliver allerede omtalt meget i Tyskland, Holland og Sverige, så der er fokus, og nu venter vi bare på turisterne.", siger Dan Jørgensen til pleasure.dk, mens den store Mercedes 350 S ministerbil ruller mageligt mod Møns kystområder.

 Og fødevareminister Dan Jørgensen åbnede i høj sol og bidende frisk vind det fra dags dato fredede fiskeri i morges, men historien om dansk "geddesafari" i det lave, krystalklare vand i Stege Nor er for længst er nået ud i verden. Redaktørerne fra Tysklands og Hollands største sportsfiskemagasiner er da også med på en kigger denne morgen.

De tror som ministeren og biologerne på, at Stege kan blive en af Europas mest populære destinationer for geddefiskeri, og begge redaktører har allerede bragt artikler om de nye danske mekka for fangst og genudsætning af de store rovfisk med deres onde udseende og rækkerne af sylespidse tænder.

 
Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand med et eksempel på hvor store gedder man finder i Stege Bugt.

"Jeg har haft fornøjelsen af dette verdensklassefiskeri flere gange og skrevet adskillige artikler om Møn, så jeg er glad for at høre, at Danmark giver lystfisketurismen en chance. Hollandske fiskere vil nu helt sikkert blive endu mere motiveret til at prøve Møn og det bæredygtige geddefiskeri som destination. Jeg ville ønske, at vi havde samme tilgang i Holland," siger Sjord Beljaars, redaktør på Rovers Magazine tilk pleasure.dk. 

Og nummerpladerne på Stege havn afslører, at folk kommer kørende helt fra Norditalien for at opleve det actionfylde fiskeri på egen krop. Og hver lystfisketurist betyder mange tusinde kroner i omsætning for de lokale bådudlejere, restauranter og små hoteller.

Carsten "færgemand" hansen fra mønbådene.dk oplever allerede stor interesse fra udlandet.

"De ringer fra Østrig, Schweiz, Italien og så er der helt vildt stor interesse fra Tyskland. Og de vil alle leje både for 600 kr. per dag." Et tysk rejsebureau ringede i morges og ville.samarbejde om at sende tyskere afsted. "Jeg startede i maj 2014 med to både. Nu har jeg ni både." siger han.

 Dagens forbud mod at tage fangede brakvandsgedder med hjem skal sikre større bestande af gedder på Sydsjælland og Møn, så der også er noget af fange i fremtiden til valfartende lystfisketurister.

Den femårige forsøgsperiode med forbud mod anvendelse af nedgarn i perioden 1. februar til 31. maj gælder områderne ved Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord, der alle er er valgt fordi, det er vigtige gyde- og opvækstområder for gedderne. Forbuddet vil derfor være med til at sikre geddebestandene i fremtiden og måske bane vejen for, at andre områder beskyttes mod garnfiskeri til fordel for den for lokalområdet langt mere indbringende lystfisketurisme.

 
Der kom blod på dækket i Søren Westh båd fra Garmin, men det var ikke geddens blod. Den glubske fisk overraskede pludseligt og satte sit sylespidse tandsæt i ministeren.

Det samtidigt mere bæredygtige catch and release-fiskeri, hvor fiskene fanges så skånsomt som muligt og hurtigt sættes levende ud igen, er også blevet mere og mere populært blandt mange lystfiskere.

Danmark kan med dagens forbud begynde at markedsføre sig som foregangsland i Europa med fokus på "rekreativ" status for udvalgte fisk, f.eks. ørred, laks, sandart og gedde, der kun må fanges på fiskestang.

"Dette er normen for de mest populære sportsfiskearter i bl.a. USA og Canada og flere lande i Mellemamerika og Caribien, som er nogle af de top destinationer, der har stor succes med lystfiskerturisme. Ud over effekten det har på populationerne, sender det tydelige signaler om, at man er en attraktiv destination for lystfiskere, og er med til at skabe yderligere værdifuld omtale, som vil resultere i, at mange flere lystfiskere vælger at rejse til Danmark," siger Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand til pleasure.dk.

  

Seneste artikler i Pleasure sektioner