Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld

Verdens billigste smartphone koster det samme som en busbillet
Normalt rækker 25 kr. ikke langt, når der skal købes ny telefon. Men når det drejer sig om den indiske smartphone Freedom 251, er det mere end rigeligt.
Foto: PR-foto
Glem alt om årelange afbetalingsordninger eller et ordentligt indhug på bankkontoen. Med  smartphonen Freedom 251, klares betalingen så let som et greb i lommen, bogstaveligt talt.

Freedom 251 produceres af den herhjemme ukendte producent Ringing Bells til det indiske marked, og potentielle kunder i Indien kan se frem til en ekstremt billig telefon.


”Telefonen er både udstyret med et bagud vendt kamera på 3,2 megapixel og et frontkamera på 0,3 megapixel”


Ringing Bells skabte sidste år overskrifter i Indien, da virksomheden lancerede en af landets billigste 4G smartphones til en pris på bare 295 kr. Men med Freedom 251, bliver prisen på en smartphone banket ned under gulvbrædderne.

For med en pris på bare 251 indiske rupee, eller hvad der svarer til knap 25 danske kr., er Freedom 251 langt den billigste smartphone, der nogensinde er produceret.

 Den hidtil uhørt lave pris på telefonen får flere indiske medier til at spå om en potentiel disruption af branchen, og ser man på sammenhængen mellem pris og hardware, er der måske noget om snakken.

Selvfølgelig kommer Freedom 251 ikke i nærheden af de tekniske specifikationer man finder hos topmodeller fra f.eks. HTC, LG eller Sony, men tager man i betragtning, at telefonen koster det samme som en 2 zoners busbillet i København, efterlades man i den grad imponeret.

For 25 kroner får man nemlig en smartphone med 4 tommer touchskærm med en opløsning på 960 x 540, 1,3 gigahertz quadcore processor, 1 gigabyte RAM, 8 gigabyte ROM, mulighed for dual-simkort, Android 5.1 og et batteri på 1450 mAh.

Vil man tage billeder, klarer Freedom 251 også det. Telefonen er nemlig både udstyret med et bagud vendt kamera på 3,2 megapixel og et frontkamera på 0,3 megapixel.

Er man fristet og har 25 kr., der brænder i lommen, åbner Ringing Bells for bestillinger af Freedom 251 i perioden mellem torsdag den 18. og søndag den 21. på www.freedom251.com, men regn ikke med, at verdens billigste smartphone kan leveres uden for Indiens grænser.

  

Mest læste

Læs seneste udgaver

Seneste artikler i Pleasure sektioner