Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld

Ny kokke-konkurrence fik succes i rekordfart
Børsens gastronomi-redaktør, Ole Troelsø, har uploadet sine snapshots samt Sol over Gudhjems officielle madbilleder på linket nederst.
Gourmet Af
I konkurrencen Sol over Gudhjem gik såvel 1. som 2. pladsen til jyske kokke fra vestkysten, som blæste konkurrenterne af banen med kolossale smagsudladninger.

Det var en stor dag for smagen, og for bornholmsk gastronomi som endnu engang blev sat dygtigt på dagsordenen

I den nynordiske bølge, som har domineret dansk gastronomi det seneste årti, er smagene ofte elegante og til tider flygtige.

Denne stilart har domineret kokkekonkurrencerne i årevis, men i sidste weekend kom der andre boller på suppen.

 De fleste branchefolk som hørte om idéen rystede på hovedet, for hvordan skulle man trække topkokkene til Gudhjem?

Det blev gjort, dels ved at tilbyde en rekordhøj præmiesum, dels ved at stable et superkompetent dommerpanel på benene

Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel vandt med to retter der struttede af koncentreret velsmag, fra torsk med en fed ostecreme til svineskanke marineret i dagevis, stegt natten over og til sidst peppet op med en gang grillrøg.

Stor dag for smagen

Konkurrencens outsider, den 23 årige Mads Battelfeld - en konkurrencemæssig novice - overraskede alle ved at tage andenpladsen med retter, som trak på asiatisk inspiration.

Det var en stor dag for smagen, og for bornholmsk gastronomi som endnu engang blev sat dygtigt på dagsordenen, med live transmission via TV2.

Undertegnede deltog i arrangementet fra start til slut, og har knipset en række snapshots som kan ses på nedenstående link. Husk at klikke på tandhjulet, hvis du vil have HD kvalitet.


.

  

Mest læste

Læs seneste udgaver

Seneste artikler i Pleasure sektioner