Vesterbros succes-brygger skal beruse USA
Ølproducenten Mikkeller, og manden bag, Mikkel Borg Bjergsø, har for første gang investeret i et bryggeri, nemlig Alesmith i Californien.
Foto: Scanpix
Gourmet Af ,
Mikrobryggeriet Mikkeller er en succesforretning, der sælger øl for 70 mio. kr. årligt, uden at eje så meget som en enkelt bryggekedel.

I fjor blev der brygget mere end 1,7 mio. liter Mikkeller øl efter den såkaldte "nomadebryggeri strategi," hvor Mikkel Borg Bjergsø rejser rundt og lejer sig ind hos andre bryggerier.


"Selv om vi nu har et "sommerhus" i San Diego, vil Mikkeller fortsat været et nomadebryggeri"


Den strategi fraviges nu, da Mikkeller i går tirsdag købte sig ind i det californiske bryggeri Alesmith.

Læs portrættet af Mikkel Borg Bjergsø her.

 "USA er vet meget vigtigt marked for os, for tiden er det vores næststørste, og det kan blive vores største," siger Mikkel Borg Bjergsø, som i går underskrev aftalen, der forvandler det San Diego baserede bryghus Alesmith til et Mikkeller bryggeri.

Bjergsø påpeger, at det ligeledes har været med i overvejelserne, at der er konkurrencedygtige produktionsforhold i USA, sammenlignet med Norge og Belgien hvor Mikkellers øl til det amerikanske marked hidtil har været brygget.

 
Med købet af bryggeriet i San Diego er der for alvor åbnet op for de amerikanske ølhaner. Samtidig rykker Mikkel Borg Bjergsø ind på hans tvillingebror, Jeppe Jarnit-Bjergsøs hjemmebane. For hvor Mikkel har satset på en bryggerkarriere i Danmark, etablerede Jeppe i 2012 danskerbryggeriet Evil Twin i New York.

"Alesmith er et af verdens bedste bryggerier, og det er den bedste garanti for, at vi kan brygge noget rigtig godt øl der," siger Mikkel Borg Bjergsø om samarbejdet, hvor Alesmith bliver medejer, og står for driften af bryggeriet, der får navnet Mikkeller og skal drives som en joint venture.

Læs portrættet af Jeppe Jarnit-Bjergsø her.

"Planen er at sætte gang i kedlerne omkring juni, og selv om vi nu har et "sommerhus" i San Diego, vil Mikkeller fortsat været et nomadebryggeri," siger Mikkel Bjergsø, som i forvejen har en fod indenfor på det amerikanske marked med en ølbar i San Francisco.

I alt driver Mikkeller syv ølbarer fordelt på Stockholm, San Francisco, Bangkok, Island og København. Her driver Mikkeller også restauranten Øl & Brød, ligesom der snart kommer et nyt medlem i familien, nemlig brewpub konceptet WarPigs.

  

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display