Gourmetkvalitet til supermarkedspris i Børsens Smagspris
Fødevareminister Esben Lunde Larsen overrakte diplomer til Irma for at markedsføre Tapas pølser fra Pølsekompagniet. Til højre for ministeren står Samir Hadzimahovic fra Irma og brødrene Jakob og Niels Bjørndahl fra Pølsekompagniet.
Foto: Jonas Pryner
Gourmet Af
Et dommerpanel af topkokke har blindsmagt over 100 supermarkedsvarer, for at finde frem til de bedste. 11 blev godkendt, og de har netop fået et diplom overrakt af fødevareministeren på Børsens Fødevarekonferene.

Stjernekokke

De vindende produkter kan købes hos bl.a. Brugsen, Irma, Meny og Føtex og det kan varmt anbefales, eftersom de er blevet blåstemplet af en række kokke der befinder sig i toppen af det danske smagshierarki, fra unge michelinstjernekokke til garvede klassiske kokke. 
  • Brian Mark Hansen, Søllerød Kro
  • Mark Lundgaard, Kong Hans Kælder
  • Jonas Mikkelsen, Frederiksminde
  • Francis Cardenau, Le Sommelier
  • Per Thøstesen, Bistro Boheme
  • Jeppe Foldager, Alberto K
.

Tørmodnet oksekød

Blandt nyhederne var tørmodnet oksekotelet fra Irma og ditto entrecote fra Meny, begge i kvaliteter man før i tiden måtte til slagteren for at finde. For hvor vakuumpakket kød har været standarden i årtier, er flere supermarkeder nu begyndt at tilbyde den gammeldags modnings metode, hvor kødet modnes uden at være indpakket i plastic, men med luften frit cirkulerende.

Kategorien kyllingebryst var stor, og diplomtageren her var en vinder fra tidligere år, nemlig Rose Poultry som står bag en økologisk variant der hæver sig en klasse over konkurrenterne.

 


Der var også diplomer til mere forarbejdede kødprodukter. Fra Meyers/SuperBrugsen imponerede en færdigret af braiseret oksespidsbryst.

 


Økologiske tapaspølser

Fra Pølsekompagniet/Irma kom et udvalg af økologiske tapas pølser i så høj en smagskvalitet, at kokkene i dommerpanelet var usædvanligt begejstrede.

 


Tulip er jo verdensberømt for bacon men gennem årene ikke kendt som leverandør af en gourmet kvalitet. Det er der gjort noget ved med den nye Frilandsbacon, som bankede konkurrenterne i betydeligt højere prisklasser.

 


Paradokset at Danmark er en grisenation, hvor indbyggerne stiller sig tilfreds med ligegyldige industriskinker, blev imødegået af Defco/Dansk Supermarked, som har præsteret en traditionel kogt skinke med masser af smag og en delikat konsistens.

Mejerivarer i top

Fra gården Gyrup i Thy præmieredes en særlig fin sødmælk, som Thise mejeri leverer til Irma.
 

Videre i mejerisektoren var der diplom til to Danbo oste, dels den mellemlagrede Bøgedal fra Meny, dels den ekstra lagrede Stærke Thorvald fra Arla/Dansk Supermarked.

 


Sidst men ikke mindst skal den økologiske olivenolie fra italienske Piccardo & Savore nævnes. Den vandt i en kategori som var forbeholdt netop økologiske varianter og fås hos Dansk Supermarked/Føtex.

I den kommende tid vil vi gå tæt på en række af vinderprodukterne og fortælle historierne om hvad det er, der gør disse produkter en tand bedre end konkurrenterne.

I videoen nedenfor kan du få et kig bag kulisserne og se kokkene i aktion under finalesmagningen, som fandt sted på Bistro Boheme.


  

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display