Den bedste af 72 blindsmagte rødvine
Fjerde gennemsmagning af de 72 vine endte med sejr til Portugal.
Foto: Jonas Pryner.
Gourmet Af
I mandags mødtes Børsens vinpanel for at blindsmage 72 gode rødvine, som var udvalgt for deres egnethed til årstiden.
Det betød, at der kom rigtig mange kraftige vine på banen, men det var ikke så meget råstyrke, som det var finesse og længde i smagen, der sikrede sejren til den portugisiske rødvin Adega de Borba Reserva.
Smagningen foregik på restaurant Palægade i København, hvor en blanding af 14 sommelierer og vinentusiaster var mødt op for at smage det stort felt på tværs af prisklasser, så ingen vidste altså, om de sad med en dyr eller billig, en berømt eller en ukendt vin i glasset.

 

De dyreste vine kostede flere gange de 175 kr., som vindervinen fås for hos importøren Glud Vin i Randers. Der var et stort udbud af kraftige vine fra bl.a. Rhone og Bordeaux, italienske elegantierer og kraftkarle , oversøiske bulderbasser fra Sydafrika, Argentina og Chile samt bredbringede californiere for nu at nævne nogle.

 



De 72 vine blev inddelt i tre afdelinger, og dommerne fordelt i tre grupper, som nøje vurderede hvert deres felt for derefter at udpege fem personlige favoritter. Efterfølgende udpegede hver gruppe derefter i fællesskab tre vine til en finalesmagning, hvor 14 deltog, for at finde de fire bedste. Til sidst blev de gensmagt af samtlige dommere, og i den efterfølgende afstemning kom 2013 Adega de Borba Reserva altså ud som vinderen.
Spændingen var stor op til afsløringen af flasken, og ingen kunne umiddelbart gætte, hvor vinen kom fra eller hvilke druer der var i spil. Der blev gættet på franske Rhone, spanske Ribera del Duero og Californien, men det rigtige svar var altså Portugal.
Sammenligner man klimaet med de førnævnte og Portugals sydlige Alentejo region, så er gættene forståelige, for der er masser af sol og varme i Alentejo, som ligger nær Porto og portvinsdistriktet Douro.
At gætte vinens druesammensætning var ligeledes svær, for her var ikke tale om let genkendelig cabernet sauvignon, syrah eller merlot. Den er lavet med druer, som de færreste møder til hverdag, ganske vist er den spanske tempranillo drue identisk med portugisisk aragonez, men vinens tre øvrige druer er lokale specialiteter nemlig trincadeira, alicante bouschet og castelao som især er udbredt i Alentejo.

 



I forening er de fire druer her blevet til en vin der dufter så elegant, at det er lige før man mindes om Bourgogne men så alligevel ikke.
Måske er det den fine lille sødme i næsen, som kunne få tankerne i retning af Bourgognes Chambolle Musigny, men kun indtil duften af våd pibetobak dukke rop sammen med en snert af engelsk lakrids, krydderurter, solbær og brombær og en frisk frugtsyre samt en dybde og mineralitet der virker interessant og lovende. Smagen følger trop, den byder på en behersket sødme i god balance med en delikat syre, ligesom den hænger længe i munden, efter at man har sunket vinen, som bør drikkes ved en temperatur på 16-18 grader og kommer bedst til sin ret i et mellemstort bourgogneglas.

Producenten er ikke noget fornemt gammelt slot, en berømt garagevinmager eller lignende. Det er derimod et kooperativ, altså en sammenslutning af drueavlere der har slået sig sammen om en fælles vinproduktion, ganske som der er tradition for i såvel Portugal som Spanien og Frankrig.
Der er ligeledes tradition for, at vine fra kooperativer sjældent overgår de gode private producenter, som ofte har held til at opsnappe de bedste druer på markedet, mens de lidt ringere kvaliteter ender hos kooperativet, for slet ikke at tale om druer fra berømte vinmarker, som ender i vine med tilsvarende berømte navne.
Og da det portugisiske kooperativ Adega de Borba blev grundlagt i 1955, var det da heller ikke for at skabe topvine. Kooperativet blev til i nødværge mod den udvikling, som havde trængt vinproduktionen tilbage, mens dyrkning af korn og grøntsager vandt frem i Alentejo.

 

Adega de Borba kan sammenlignes med Arla eller Danish Crown, som også har rødder i andelstanken og driver storproduktion, men også interesserer sig for at have en spydspids af højeste kvalitet som de udsøgte Unika oste og Guldrummet hos Danish Crown hvor de bedste udskæringer ender.
For med en Adega de Borbas årsproduktion på 15 mio. flasker vin i de billigere prisklasser, er vindervinen kooperativets stolthed. Den laves på de allerbedste druer fra gamle vinstokke hos de i alt 300 vindrueavlere, der ejer kooperativet, som indtager en særlig stilling bladt Portugals kooperativer og er flere gange blevet hædret med guldmedaljer for sine vine, der da også fremstilles med stor omhu.

Druerne til vindervinen kommer fra meget gamle vinstokke og gæres i et par uger ved nøjagtig 24 grader for at udtrække de bedste aromaer og smagsnuancer, hvorefter der eftergæres i en periode.
Til sidst ligger vinen 12 måneder på træfade, før den tappes på flasker og forsynes med den karakteristiske etiket af ægte portugisisk kork.
Kooperativets eksportchef, Isabel Ramos mener selv, at det især er blandingen af druetyperne, som er vindervinens styrke, og at det er en ekspertise der især blev udviklet i landets portvinsindustri, hvor netop det at mestre blandingen er afgørende for succes.
"I Portugal har vi en lang tradition for at blande forskellige druer, og det er netop, hvad der gør vore vines smag så speciel," siger Isabel Ramos, som med god ret er stolt over kooperativets resultater.
oltr@borsen.dk

Læs seneste udgaver