Få særtilbud og nyheder fra Pleasure  |  Tilmeld
Gourmet

Filmstjernen der slog sig på vodkaflasken

Genialt guldur til salg
Portræt Af
Medlemmer af Mensa og fysikere fra hele verden ville være villige til at gå 'All In' med pensionsopsparinger, friværdier og arvestykker for at få fat på dette klenodie.

Auktionshuset Antiquorum tager imod bud på et tøndeformet Longines ur fra 1930 og den tidligere ejer er en kendis med pondus.

Antiquorum, som er kendt for at afholde auktioner over nogle af verdens mest eksklusive, dyre og sjældne ure, der har fået fingre i et ur, der ganske givet vil trække fulde huse til auktionen, der løber af stablen den 16. oktober.

Alle tiders Albert

Et ur skal trods alt bruges – også af genier


Skulle nogen være i tvivl om, hvem den oprindelige ejermand var, kræver det blot et kig på bagkassen.

Uret har nemlig tilhørt ingen ringere end den Nobelprisvindende professor Albert Einstein, som fik uret den 16. februar 1931 i Los Angeles.

På daværende tidspunkt var Einstein 51 år (han fyldte 52 år den 14. marts 1931), og det var i øvrigt samme år, at The Macmillan Company udgav ”About Zionism: Speeches and Lectures by Professor Albert Einstein” – Zionismen er i øvrigt en ideologi, der arbejder for et sikkert hjemland til det jødiske folk, og Einsteins interesse herfor stammer ganske givet fra hans jødiske baggrund.


Sekundviseren er placeret lige over 6-markeringen og urkassen vidner om flittig brug. Uret er i øvrigt lavet i 14 karat guld.

Nyt slogan?

Ethvert urfirma med respekt for sig selv har et slogan, og hos Longines hedder det ”Elegance is an attitude”. I forbindelse med auktionen kunne Longines med rette tilføje et ”and so is intelligence”, da referencen til Einstein må siges at være guld værd.

Man kunne måske håbe på, at Longines kunne producere en særlig Einstein edition i løbet af de kommende år, for dokumentationen er på plads. Der følger nemlig talrige fotos med af Albert Einstein, der bærer uret, når den heldige ejermanden for hammerslag på uret., når den heldige ejermanden for hammerslag på uret.

Urfirmaer verden over bruger formuer på at promovere deres modeller i samarbejde med alt fra sportsstjerner til musikere og tv-kokke, men at have en afdød ambassadør, der gik under betegnelsen ”Nobelprisvindende geni”, må siges at være attraktivt.

Bagsiden

Den 16. oktober ryger Einsteins klokkeværk på auktion, men inden da kan samlere og ur-entusiaster besigtige skønhederne i New York, Los Angeles, Tokyo og Hong Kong.

Blandt referencenumrene finder vi også en hel del skønheder fra Patek Philippe, hvor vurderingen ligger på cirka en million kroner.

På bagsiden af uret finder man en indgravering med teksten ”PROF. ALBERT EINSTEIN LOS ANGELES FEB. 16, 1931”, mens forsiden af uret vidner om flittig brug i form af almen patina, ridser og skrammer. Et ur skal trods alt bruges – også af genier..
Følg Pleasure



 

Læs seneste udgaver

Seneste artikler i Pleasure sektioner