Iskolde anbefalinger til sund vinterhud
Ekstra fedt, skyhøj solbeskyttelse og skærmende briller letter livet, når frosten raser, og huden ligner noget, der burde krybe i vinterhi.
Foto: PR-foto
Knastørre læber, stramt betræk og røde øjne, der løber. Sådan lyder skiskrækscenariet fra vintersportsentusiast Charlotte Bouet fra Christianshavn, der er flittig på løjperne flere gange om året. Husk beskyttelsen både fra creme og solbriller, fordi genskin fra sne giver en ekstrem påvirkning fra solens stråler Klog af erfaring er hun begyndt at ændre hudplejerutiner, når luften er tør som en dry Martini, og vinden giver kolde kram.

Fra venstre: Origins All-Purpose High-Elevation Cream er SOS-cremen til dig, der befinder dig i højderne eller under ekstreme vejrforhold. Indeholder solsikkeolie, mangosmør og barriere-reparerende hvedeklid. 245 kr. (origins.dk). Repair Cream fra Purely Professional fungerer som et blødgørende cremeplaster på tør og belastet hud – til små og store skiløbere. Indeholder beroligende kamille og blødgørende abrikoskerneolie. 195 kr. (purelyprofessional.dk). Facial Moisturizer Plus fra Recipe for Men er en hurtigt absorberende ansigtscreme, der holder på hudens egen fugt. Indeholder E-vitamin E, sheasmør og olivenekstrakt. 199 kr. (glambox.dk).

"I kulden får jeg bittesmå blodsprængninger på kinderne, hvis jeg bruger resterne af sommerens vandholdige solcremer, så jeg køber altid en ekstra fed solcreme. Og så er after-skiing for mig noget med god serum og en fed natcreme," siger hun og tilføjer læbepomade med solfaktor som et must.

Hudlæge Janne Touborg forklarer, at huden fordamper mere fugt i kulden, og derfor er det nødvendigt med fedt eller olie i hudplejen – gerne mere end 50 procent.

Læs også: Tre drengedrømme til håndleddet

"Du kan sammenligne det med et hus, hvor al ekstra isolering hjælper med at holde på varmen. Oversat til huden er det fugtighedsniveauet, du skal holde på, når fordampningen pludselig udfordrer den naturlige balance."

Fra Venstre: Ole Henriksens læbepomade døbt Fresh Lips sikrer langtidsbeskyttelse i kulden og mod solen med SPF 15, 140 kr. (set i Magasin). Letvægtssolcremen Sunscreen Face Cream fra Korres for sensitiv hud fedter ikke. Ud over SPF 30 er der tale om beskyttende E-vitamin og beroligende yoghurt på tube. 249 kr. (korresscandinavia.com).

Husk fedtstofferne

Ifølge hudlægen er det netop fedtstofferne fra en creme eller olie, der skal til for at holde på ens egen nødvendige fugt, og derfor skal forholdet tippe mod mest fedt. Og så er der det med solen.

"Husk beskyttelsen både fra creme og solbriller, fordi genskin fra sne giver en ekstrem påvirkning fra solens UVA- og UVB-stråler. Brug natten til at tanke op med den ekstra fedt, da det ikke er rart at glinse i dagtimerne," anbefaler Janne Touborg.

Fra venstre: "Adventure-testet" lyder løftet bag Kiehl's Cross-Terrain solcreme med henvisning til ophold under ekstreme vejrforhold og sportsgrene som skiløb og klatring. Indeholder SPF 50 og tørstslukkende squalane-olie. 195 kr. (kiehls.dk). Mange timer på pisterne kan give ømhed, og her er arnica kendt for at smertelindre og berolige. The Organic Pharmacy "Arnica soothing Muscle Soak" til badekaret og fodbad, 425 kr. (wegabeauty.dk).

Mange glemmer i øvrigt kroppen og tænker bare ansigtet, når snakken falder på kulde og hud.

Men som totalindpakning fungerer hele huden som vores vigtigste temperaturregulator, og derfor er åndbart og svedabsorberende tøj inderst inde et must.

Som tørstslukker er Clarin's Hydraquench Rich Cream et komfortabelt bud på kuldecreme pga. indholdet af fugtbindende hyaluron og mættende peanutolie. 385 kr. (set hos Matas).

"Som alle soldater, der efter endt march får besked på hurtigt at skifte tøj, så gælder det samme efter skiløb. Våd og kold sved inderst inde nedkøler kroppen og sætter hele systemet på overarbejde," forklarer siger Janne Touborg.

Læs også:
Gode investeringer i kvinde-garderoben
Skønheds-dronning uden fine fornemmelser
Eksklusiv shopping går under jorden
.

Læs seneste udgaver