Kjolebytte - Også attraktivt for dyrere damer
Collaborative Consumption - Forbrug i fællesskab. En international trend indtager Danmark.
Foto: Steven Achiam
Portræt Af
Bliv abonnent. Giv en kjole. Få en kjole. Det kan næsten ikke blive nemmere, ja, det er jo næsten som at dele et fælles skab med andre kjoleglade damer. Kjolebyttebutikken Resecond på Nørrebro i København er som et stort walk in closet.
"En handel er her en oplevelse fuld af historie og autencitet, og den kombinerer nøjsomhed med forbrug"
"Jeg tager kun imod kjoler af god kvalitet, og som kunde kræver det også, at man tænker i, hvad man kan give, og ikke kun hvad man kan få," siger butiksejer Stine Skytte Østergaard, der i årevis selv har holdt tøjbytteaftener for veninderne og nu har professionaliseret ideen med butik og gratis bytte app.

Ordningen koster maks. 150 kr. om måneden i abonnement, dertil kommer en kjole af god kvalitet, som giveren tror, andre vil blive glad for.

Ikke alle kjoler er velkomne på bøjlerne i butikken Resecond. Her er f.eks. ingen af mærkerne H&M, Zara og Vero Moda.

 Billige mærker som H&M, Zara og Vero Moda har ingen adgang, men bøjlestængerne bugner med danske mærker som Rabens Saloner og Rützou blandet med udenlandske vintagesager og håndsyede gevandter.

Alt i farveorden, for er kjolerne én gang accepterede, er de sidestillede uanset oprindelse.

Et stykke stamtræ

"Fuglekjolen er købt i Brighton og har bragt lykke til et sommerbryllup," har en abonnent skrevet i hånden på en af de noter, der er fæstnet med en kulørt snor i nakken på kjolen. Og sådan kommer alle kjoler med et lille stykke stamtræ, ligesom den første kjole kommer med en hjemmesyet dragtpose i genbrugsstof.

En handel er altså her en oplevelse fuld af historie og autencitet, og den kombinerer nøjsomhed med forbrug. Præcis det, som det vestlige menneske post finanskrisen søger netop nu, hvis man spørger livsstilseksperten Henrik Byager.

Læs også: Eksklusiv shopping går under jorden

"Der er for tiden et kæmpe behov for at spare på jordens ressourcer, at komme med i fællesskaber og at være forpligtet af gensidighed, og det rammer denne form for butik rigtig godt. Jeg tror, vi vil se mange eksempler på den slags i fremtiden," siger han.

Det mener forfatteren Rachel Botsman også. Hun er forfatter til bogen "What's Mine Is Yours: The Rise of Collaborative Consumption", der gennemgår den internationale trend, der har fået luft under vingerne efter finanskrisen.

Den dækker over alle de fællesskaber, hvor forbrugerne i stor stil låner, lejer og deler i stedet for at købe, forbruge og samle til hobe.

Hver kjole har sin helt egen historie, som kvinderne kan dele med hinanden.

Tænk på Spotify, der deler brugernes musikbiblioteker, Netflix, der streamer film og tv for små penge, og Airbnb, hvor private kan leje deres bolig ud til fremmede. I den nye verden er ejerskab ude, og adgang er in.

 "Vi higer efter personlige forhold i modsætning til de tomme transaktioner. Collaborative consumption forstærker de meningsfulde forbindelser mellem mennesker," udtaler Rachel Botsman på sin hjemmeside, hvor hun også med rette bryster sig af, at tendensen i 2011 blev udnævnt af Time Magazine som en af de ti ideer, der vil ændre verden.

Det kollektive ejerskab vinder frem. På Nørrebro i København er det kvinderne, der går forrest med kjolebytteordningen organiseret af Resecond.

"Det er perfekt for en urban livsstil, hvor man har masser af naboer og kun lidt plads. Men den egentlige fordel ved collaborative consumption viser sig at være den sociale," siger hun til Time Magazine.

Frigiver lykkehormon

Når man stoler på andre og bliver stolet på, frigives lykkehormonet oxytocin i hjernen. Men trenden kalder dog på sikre måder at vurdere troværdigheden af parterne i en handel.

På Ebay.com og andre handelssteder på nettet kan man give hinanden karakterer, og gennem de sidste 20 år har vi lært at udvide vores tillid fra simpel information til kreditkort-data – og nu også fremmede, vi handler med, hyrer til hjælp og endda lukker ind i vores hjem. Det er bare meget smartere, at vi deler, hvad vi har, og sparer på ressourcerne. Jeg deler også en bil nu, og min far er begyndt at dele græsslåmaskinen med naboen På et site som Task Rabbit, som er en slags Ebay for ærinder, kan brugere lægge opgaver som tøjvask, indkøb og samling af Ikea-skabe i udbud, og de såkaldte rabbits – kaniner – kan byde på dem.

Kaninerne er for 70 procents vedkommende tidligere arbejdsløse, der via enkeltjob ikke bare optjener troværdighed, men også muligheden for at hæve deres priser tilsvarende.

Finanskrisen, boligboblen og den stigende arbejdsløshed har gjort det attraktivt at forbinde med andre via peer-to-peer-markedspladser, der omdanner sovende aktiver og ressourcer til nye job, indkomstkilder og netværk.



"Vi genfinder noget medmenneskelighed igen, som vi havde tabt et sted på vejen," mener Rachel Botsman.

Ejerskabet rådner

Vi var ellers et helt andet sted for bare ti år siden. George W. Bush genvandt præsidentsædet i 2004 delvist ved at udråbe landet til et "ejerskabssamfund. Jo mere ejerskab, der er i USA, jo mere vitalitet er der i USA," som han sagde.

 Som Time Magazine pointerer, var ejerskabet ved at rådne indefra. Først kom Napster, hvor internetbrugere ulovligt delte digital musik uden om pladeselskaber og butikker. Ideen spredte sig til andre medier.

I 2008 kollapsede den arkitektur, der var bygget op omkring det feterede ejerskab, subprime- og swap-lånene. Ejerskab havde ikke ligefrem vitaliseret de forenede stater – nærmere ruineret landet.

Stine Skytte Østergaard har efter utallige tøjbyttearrangementer med veninderne nu kommercialiseret ideen bl.a. med butikken Resecond.

Nu tænker forbrugerne sig om en ekstra gang, før de tager et lån for at få den samme benzinsluger som naboen eller designerkjolen til det næste selskab. I Resecond har man tænkt tanken til ende.

 "Det er bare meget smartere, at vi deler, hvad vi har, og sparer på ressourcerne. Jeg deler også en bil nu, og min far er begyndt at dele græsslåmaskinen med naboen. Man kunne også dele Weber-grillene og meget mere. Hvorfor skal vi alle sammen have en af hver?"

Læs også:
Klædt på til succes: Mød Hr. Bo Bedre
Arnestedet for den cool luksusmode
Elle-redaktøren genopdager kjolen
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display