Steen & Strøm-direktør: Festgenet er i dag helt intakt
Han er ud af en slagterfamilie, men fandt som dreng ud af, at den sti var for hård at betræde. I denne måned har Claus Tüchsen været 25 år med ved roret i Steen & Strøm Danmark og er kendt for at give den gas i mange af livets sammenhænge.
Foto: Michael Langhoff
Portræt Af
Hvad pokker laver jeg egentlig her? "Sådan tænkte jeg den dag, hvor jeg som ung nyuddannet knøs sad i det hæderkronede forsikringsselskab Baltica og administrerede billån i forretningsenheden Baltica Finans."

"Kollegaerne var rigtig søde, men det var ikke lige mig. Jeg var startet i virksomheden som trainee. Som en del af det forløb fik jeg så mulighed for at starte i Baltica Centerdivision, som jeg ikke anede, hvad var.
Jeg er en ægte italiano-freak og livsnyder. Jeg elsker at drikke italienske vine, spise maden og lytte til sproget, venligheden og gæstfriheden

Jeg var jo bare en ung gut fra Randers og anede jo nærmest ikke, hvad et storcenter var. Her åbnede en helt ny verden sig for mig. Jeg lyttede til de stolte og erfarne kollegaer i branchen og blev snart klogere."

 "Jeg har været i det her felt lige siden og elsker det – især i de senere år, hvor der er kommet interessante globale perspektiver på – med vores franske ejer Klépierre, som ejer Steen og Strøm i dag, og senest med verdens største centeroperatør Simon Group som hovedaktionær. Jeg har aldrig følt, at jeg har stået i stampe."

"Der var utroligt højt til loftet i mit barndomshjem i et villakvarter i Randers, og skal jeg grave dybt, er det nok også den værdi, jeg pejler efter ledelsesmæssigt: frihed under ansvar. I barndommen måtte jeg og mine to brødre stort set alt – bare vi også gav en hånd med i forretningen af og til."



"Mine forældre drev den velrenommerede slagterforretning "Slagter Tüchsen", hvor min far var slagtermester, så på en måde kan man sige, at jeg har rødder i detailhandlen, selv om det er helt tilfældigt."

Jeg lever ikke, som om jeg er 51 år – tværtimod opfører jeg mig ofte som en på 25

"Den første butik, min far åbnede, overtog han fra min farfar, der havde fire brødre, der var kendt som en flok vildkrabater, der alle var slagtermestre rundt om i Danmark. Allerede som barn stod det dog klart, at vi tre brødre skulle få os en anden livsbane. Det var simpelthen for hårdt et liv. Da min far overtog min farfars forretning, var der 90 slagterbutikker, og da min far stoppede, var der blot fem tilbage."

"Jeg husker især, hvordan min næsten jævnaldrende lillebror og jeg altid holdt fester i kælderen med alle vennerne. Her røg vi smøger, drak bajere og hørte høj musik. Også om torsdagen. Ofte lå der en flok venner og sov den ud bagefter, for vi måtte altid være hos os."

 "Om natten endte vi altid med at råspise fra køleskabet, hvor vi jo havde alverdens lækkert kødpålæg. Var det mig og mine børn i dag, var det ikke gået usagt hen, men mine forældre gik i store sko og sagde aldrig et pip."

"Festgenet er i dag helt intakt. Jeg lever ikke, som om jeg er 51 år – tværtimod opfører jeg mig ofte som en på 25. Jeg er sjældent den første, der forlader festen, og jeg ses stadig med det gamle slæng fra Randers, der nu også er bosiddende i København. I over 30 år har vi årligt været på musikfestivaler sammen og har dyrket fodbold, og vi giver den altid fuld gas på alle områder." Om jeg har svært ved at blive voksen eller bare elsker en god fest? Tja, det er nok en god blanding "Fodboldmæssigt har jeg siden seksårsalderen været stor fan af Manchester United. Musikalsk er jeg bredt funderet, men mest til rock – både fra den nationale- og internationale scene. En af mine største oplevelser var, da INXS for år tilbage spillede på Orange scene og The Cure tog over bagefter. Den aften tænkte jeg, at det ikke kunne blive meget større. Musik og sport har altid været min stressventil, for jeg arbejder også rigtigt meget."

 "Om jeg har svært ved at blive voksen eller bare elsker en god fest? Tja, det er nok en god blanding. Jeg er nok også kendt for at værne om min frihed. Som barn kunne jeg sagtens gå til fodbold, badminton og bordtennis på samme dag. Noget af det værste, jeg ved, er par, der lægger bånd på hinanden. Det bliver man ikke glad af."

Desværre mistede jeg mine forældre i en tidlig alder til kræft, og måske er det årsag til, at jeg i dag har svært ved at gå glip af noget. Min far blev 65 og skulle lige til at nyde livet efter mange års slid. Min mor blev kun 59 år.

Siden seksårsalderen har Claus Tüchsen været stor fan af den engelske fodboldklub Manchester United. Foto: Scanpix.

Den dag, jeg var med min mor på sygehuset, og vi fik lægens besked om, at hun kun havde seks måneder tilbage, står som det værste, jeg har prøvet. Ikke længe efter hendes død blev jeg skilt fra min første kone."

 Det har på mange måder været et lidt hektisk liv, for jeg har altid givet den fuld skrue på jobbet også, så det har været lidt af en kunst at få privatlivet til at gå op. Der skal skæres mange kanter. I dag er det dog lykkedes – ad alternative veje. Heldigvis har jeg ingen dogmer om, hvordan tingene skal gøres.

I dag bor jeg alene i et hus i Valby og har mine børn en del af tiden, og så er jeg i et såkaldt COLA-forhold (Couples Living Together Apart, red) til moren til mine to yngste piger. Det har været sådan, vi har kunnet få det til at gå op, og det fungerer godt. Livskvaliteten er steget." Min akilleshæl er nok smøgerne. Jeg vil virkelig gerne stoppe, og det synes især mine to yngste døtre, er en rigtig god ide "Jeg er en ægte italiano-freak og livsnyder. Jeg elsker at drikke italienske vine, spise maden og lytte til sproget, venligheden og gæstfriheden. Jeg har en del flasker vin i kælderen, og de fleste er italienske."

 "Mange af dem er godt nok for gamle, for jeg nænner ikke altid at drikke dem. Det ligger nok også lidt i kortene, at jeg holder meget af en god rød bøf. Så kan den være skåret nærmest hvor som helst fra koen, og den slags mad kan jeg faktisk godt finde ud af at lave."

"En god sauce er nok også mit trademark. Men når jeg i dag er alene, lever jeg gerne af rugbrød, for jeg gider ikke lave mad til mig selv. Min akilleshæl er nok smøgerne. Jeg vil virkelig gerne stoppe, og det synes især mine to yngste døtre, er en rigtig god ide."

Læs seneste udgaver

Cxense Display