Køn og klar i hovedet - også dagen derpå
(For meget) champagne og for lidt søvn kan snildt skjules dagen derpå med opløftende skønhedsshots, du kan massere, smøre eller rulle på huden
Foto: Colourbox og PR-foto
Ifølge Tanja Eskildsen, holistisk sund- og skønhedsekspert fra Skønhedsakademiet i Aarhus, kræver det ikke det store menageri at føle sig frisk igen dagen derpå.

1. Nux Vomica er et homøopatisk middel, som er godt mod tømmermænd, hovedpine, søvnløshed og forstoppelse. Snup 30 dråber i en flaske vand i løbet af aftenen og gentag dagen efter. Et godt alternativ er rødbedejuice. Begge fås i helsekostforretninger.

 
Begynd foroven: Avedas Rosemary Mint Shampoo er legendarisk – og ikke bare for sin rensende evne til lokkerne. Til både ham og hende fungerer kombinationen af rosmarin og pebermynte som et kærkomment wake-up call. 160 kr. Set hos palma.dk Fødderne op: En nat i stiletter kan have sin pris, og her kommer britiske Margaret Dabbs på banen med sin prisvindende fodcreme. Et højt indhold af emuolie sikrer SOS-blødgørende virkning, men bare rolig – cremen lugter ikke af fugl, men af opkvikkende citron. 235 kr. dolvagroup.dk Superolien: Kropsolien bruges efter badet og lover detox-effekt fra enebær, humørboost fra geranium og bløde fornemmelser fra jojoba- og sød mandelolie. Derudover har olien ry for at sætte ind over for appelsinhud (hvis det ellers er en kamp, nogen orker dagen derpå). Super Toning Body Oil, 250 kr. mariasvane.dk

2. Grøn te med citron opvejer lidt af den effekt, alkohol har på kroppen. Det kræver dog, at den grønne te drikkes forud for champagnen.

3. Æg indeholder aminosyren cystein, som modvirker effekten fra alkohol. Et måltid med masser af protein som netop æg og f.eks. kylling tilsat en stor klat smør eller kokosolie giver en beskyttende bund inden festen – og består morgenmaden af det samme, kommer friskheden hurtigt tilbage.

 
Rulleri: Do it yourself-minimassage med Ole Henriksens Ultimate Lift Eye Gel Roll On er til hævede øjenomgivelser. Indeholder agurk og peptider (protein). 355 kr. Set i Magasin Hudens quick fix: Bliss' oxygen-boost bliver kaldt for genoplivningsmasken. Den føles da også som at dyppe ansigtet i en danskvand, mens den lyder som champagne, der hældes på glas. Den boblende hudcocktail indeholder oplivende grapefrugt og beroligende risklid. Triple Oxygen Instant Energizing Facial Mask, 575 kr. Set i Sephora.

4. Der skal vand til at få alkohol ud af kroppen. Alkohol dehydrerer og giver hovedpine, så vand er godt både før, under og efter festen. Supplér eventuelt med en spiseskefuld lecithin (sojagranulater), som modvirker dehydrering.

5. Snup et karbad tilsat æteriske olier fra grapefrugt og nåletræ. Bland fem dråber af hver i en skefuld olie, og kom i badet. Supplér med en dråbe i tinding og nakke for ekstra opløftning. AKP

 
Sæt systemet skakmat: Pukkas udrensende Cleanse-te er en syreneutraliserende blanding af brændenælde, pebermynte, aloe vera og lakridsrod. 38 kr. naturesource.dk Slap af: SOS-redning til der, hvor træthed spottes først – rundt om øjnene. Ud over en god lejlighed til at smække benene op og slappe af i ti minutter køler Skyn Icelands Hydro Cool Firmning Eye Gels med indhold af Q10 og hexapeptider (protein). Otte sæt, 225 kr. wegabeauty.dk

6. Et nemt alternativ til karbadet er at lave sin egen bodyscrub: en håndfuld fin salt, en dl olie og fem dråber olie. Det fjerner de døde hudceller og efterlader kroppen babyblød.

  

Læs seneste udgaver