Makeuppens festfyrværkeri
Pjank og party kræver øjenskygge, der lyser op i mængden. Skru hurtigt og nemt op for makeuppen med veldoseret glimmer, en eyeliner malet med præcision, eller lad læberne tegne holdbart op.
Foto: PR-foto
Glimmer og glitter i makeuppen er gået fra kikset stil til lækkert detaljerytteri. Det mener makeupartist Sine Ginsborg.

Hun har i årevis afskyet pailletter og glitter og hårdt optegnede læber – med mørkt yderst og lyst på læbemidten a la Trine Michelsens signaturlæbe i 1980'erne. Men det er slut nu.

 
Til venstre: For tvivlerne – om det skal være den ene eller den anden farve – har Sephora lavet en samlet lak-stak med fire varianter. Her i rød, hot pink, guldglimmer og guld.150 kr. I Midten: Glitterspray eller, som Sephora selv siger: pailletter på sprayflaske. Kan bruges i ansigtet, i håret og på kroppen – og vaskes let af igen. 65 kr. Til højre: Klassisk rød læbestift, der sikrer tidens matte look. Her Macs "Ruby Woo". 130 kr.

 "Det er utroligt, hvor hurtigt not kan blive til hot. Jeg plejede at afsky begge dele – men nu opsøger jeg dem i fornyede udgaver," siger eksperten om makeuppen til nytårsfesten.

Her må makeuppen gerne lyse op med påsatte effekter og ekstra glans-kapow, så længe det er sammen med en hud, der fejlfrit emmer af overskud og high maintenance.

 
Cremet guldøjenskygge fra Ellis Faas er let at arbejde med og giver et mere nedtonet festlook. 240 kr. untoldsecretz.com

Detaljens kunst

Og især sæsonens add on-tendens er et studie i detaljens kunst: Stenøjenskygger, som vi kan lime og klistre os til, metalliske effekter, midlertidige ansigtstatoveringer, glimmer og pailletter – det hele er tilladt.

Men ud over detaljens kunst er det et spørgsmål om balanceevne, for man skal kunne styre sig for ikke at ende i cirkusmanegen.

 
Til venstre: Mens rødt om øjnene kræver ekstraordinært mod, er det stensikkert, at add on-tendensen fortsætter langt ind i foråret. Til højre: Ciaté fører i øjeblikket an i negleafdelingen – først var det med kaviar på fingerspidserne, så fløjl og glitter og nu pailletter. 160 kr. i Magasin.

Et tip, der sikrer lækkerheden, er at sætte spot på enkeltheder. Eksempelvis ved at lade glimmeren lande i det spor over eller under øjet, hvor eyelineren normalt skulle sidde.

Den hurtigste vej til at skrue op for stemningen er dog stadig en læbestift, som på klassisk vis altid signalerer fest og farver. Og selv den hårdt optegnede mund findes nu i en opgraderet udgave.

 
Diors bud på vippeforstærkning fra julelooket "Grand Bal" er med gyldne Swarovski-krystaller. 150 kr. hos Dior i Paris.

"Det, vi før kaldte en pornomund med lys læbestift omkranset af en for mørk læbeblyant, har fået et eksklusivt twist, som gør munden ekstra glamourøs," siger Sine Ginsborg.

Pudder giver holdbarhed

Ifølge makeupeksperten laves den type mund bedst ved at lade læbeblyantens farve gå længere ind på læberne og så tone den ud med en lysere farve lagt forinden. Et dup af pudder øger holdbarheden.

 
Christian Diors forkærlighed for store baller er inspirationen i "Grand Bal"-kollektionen – her med sort kombineret med gyldne øjenskygger. 5 Couleurs 524 Night Golds. 425 kr. i Magasin.

På tværs af trends og feststemning ligger et opgraderet festlook i ikke at ville det hele på én gang.

Om valget lander på at lægge op til ekstra blikfang eller kysse paletten af farverigt mundgodt, må afhænge af humør, smag og behag.

  

Læs seneste udgaver