Rekord-stærk Ferrari afsløret
F12berlinetta er Ferraris nyeste og mest brutale påfund.
Foto: Ferrari
Bilen Af
Heldigvis for alle bilelskere handler det for legendariske Ferrari stadig om at knopskyde nye superbiler og hæve barren for både fart, lyd og køregenskaber.

Den nye Ferrari F12berlinetta blev afsløret af bilnørderne i Maranello i går og er angiveligt den mest kraftfulde gadebil som selskabet nogensinde har bygget, og slår endda rivalen Lamborghini Aventador når det handler om rå muskelkraft.



Men det var dog kun billederne, der blev afsløret i går. Når portene åbnes til motorshowet i Geneve om en måneds tid vil F12berlinetta stå fit for fight med en 6,2 liters V12 motor med 740 hestekræfter, der giver en acceleration fra 0-100 km/t på 3,1 sekunder og når op på 200 Km/t på 8,5 sek.

Læs også: Skadestue for de danske luksusbiler

Denne video fra testen af F12berlinatta er værd at se. Og høre.


Bilen er designet af legendariske Pininfarina og chassiet skabt i aluminium af Ferrari-makkeren Scaglietti. Den er blevet 462 cm lang, 194 cm bred og 127 cm høj og bremselængden er reduceret i forhold til forgængeren 599 GTB Fiorano.

Screenshot fra de hemmelighedsfulde  bane-prøver af F12berlinettaen

Derudover har Ferrari sørget for at mindske luftmodstanden yderligere og forhøjet den downforce, som giver det fornødne vejgreb til at tage hårnålesvingene i de Schweiziske kantoner på fuld pedal med hele 76 pct. i forhold til 599'eren.



Der er stadigt intet ude om prisen og brændstoføkonomien er selvsagt ikke imponerende (100 km. på 15 liter). Men for de folk, som Ferrari traditionelt har på kundelisten, er den slags detaljer jo reelt lige meget. Så længe man efter en Ferrari-køretur får tilpas ondt i de indre organer.

Læs også: Karma: Et politisk korrekt røverkøb


.

Andre læser dette lige nu

Sådan kan et sabbatår blive en vigtig karriere-investering

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Studie Center

Læs seneste udgaver

�