Cxense Display

Et mere maskulint italiensk flagskib
Maserati Quattroporte har små 50 år på bagen, men ældes bestemt med ynde. Pleasure har kigget nærmere på italienernes seneste bud på en elegant firedørs sportsvogn.
Foto: PR-foto
Bilen Af
For næsten 50 år siden viste Maserati sin første Quattroporte – italiensk for fire døre. Nu har sportsvognsmærket fra "støvlelandet" løftet sløret for en helt ny udgave af sit flagskib.
"Bilen er vokset i længden, hvilket kommer bagsædepassagererne til gode. En detalje, der skal tilgodese det kinesiske marked"

Vi ser nærmere på den nye vogn, der traditionen tro kombinerer sport, komfort og elegance.

Design

Den nye firedørs Maserati bygger videre på forgængerens elegante linjer, men designerne har arbejdet på, at give bilen et mere maskulint udtryk.

Blandt andet frontgrillen, de tre luftindtag på siden og den trekantede C-stolpe bag bagdørene går igen fra forgængeren. Selve konstruktionen er dog ny, og den nye bil er vokset på alle ledder og kanter.

Designet lægger ikke skjul på den nye Quattroportes stamstavle.

Motor

 Under hjelmen kommer der til at ligge en helt nyudviklet V8-motor, som skal håndbygges hos Ferrari.

Mærket har endnu ikke oplyst ydelsen, men den bliver kraftigere, og får formentlig i omegnen af 530 hk.

Motoren bliver endnu mere sportslig end de nuværende og får samtidig et markant lavere brændstofforbrug. Senere kommer der angiveligt også en V6-motor til Quattroporte.

Nyudviklet V8-motor med ca. 530 hk.

Interiør

I kabinen er der som en selvfølge læder og ædeltræ i overflod. Målet har været at skabe en kabine, der er enkel i sit udtryk, og derfor betjenes de fleste funktioner via en touchscreen i midterkonsollen.

Bilen er vokset i længden, hvilket kommer bagsædepassagererne til gode. En detalje, der skal tilgodese det kinesiske marked, hvor de fleste bilkøbere i denne klasse har privatchauffør.

Enkel og lys kabine.

Resten

Bilen forventes at tabe sig omkring 50 kg i forhold til den udgående generations 2065 kg.

Det skyldes primært brugen af mere aluminium. Quattroporte får baghjulstræk, men senere bliver det muligt at tilkøbe firehjulstræk.

En ny automatgearkasse skulle også finde vej til bilen, som skal tidoble mærkets salg i de kommende år, sammen med en kommende.

  

Andre læser dette lige nu

Cxense Display

Læs seneste udgaver

Cxense Display
�