Ny Tesla: "Den bedste bil nogensinde"
Teslas dominans over markedet for elbiler i luksusklassen er nærmest ubestridt i øjeblikket, men konkurrenter som BMW og Audi ligger på lur og regner med at tage elbil-kampen op fra 2018.
Bilen Af
Tesla sejrer igen-igen - og sender hele branchens bildesignere tilbage til tegnebordet. Den nye model S P85D fra Tesla har sat alle andre biler til vægs i det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports seneste test.

Det anerkendte, amerikansk baserede forbrugermagasin har i dets 80-årige levetid simpelthen ikke testet en så god bil før.

 Den nye Tesla fik en score på 103 - ud af de ellers normalt kun 100 mulige, og dermed er den nye Tesla bilen, som alle fremtidige nye biler skal op imod.

Læs også: Nye Teslaer bliver hundedyre for danskere

Og den hidtidige topscorer på Consumer Reports liste var såmænd den noget ældre fætter, Tesla model S, som blev testet i 2013.

"Den nye Tesla S P85D kommer med en knap, der sætter bilen i "insane mode" og fyrer dig op på 100 km/t på blot 3,7 sekunder"

Denne for Tesla helt gratis og globale markedsførings-sejr har dog sendt konkurrenterne op i alarmberedskab, og de sender inden for de næste år en flåde af konkurrerende el- og hybrid-biler på gaden.

Læs også: Ustyrlige Tesla slår fem verdensrekorder på tre uger


 BMW har lanceret deres hybrid BMWi3 og "super-hybridbilen" BMW i8 og nu venter mange på en BMW i5 med udelukkende elektrisk motor. Dog tidligst i 2018, skriver e24.no.

Jaguar-Land Rover registrerede i 2014 bilnavnet EV-Type i USA, og mistanken falder på, at EV står for Electric Vehicle og dermed bliver det den første elektiske Jaguar. Men tidligst i 2018.

Audi har allerede fremvist deres Q6 e-tron på sidste års bilmesse i Frankfurt, men her er udmeldingen om en listepris på en rund million euro nok ikke noget der får Elon Musk og Tesla til at frygte noget.

 
BMWi8 er tænkt som en konkurrent til Tesla  - men langt dyrere.

Så alt andet lige har Tesla de fornødne års forspring til resten af bilbranchen. Og kan mageligt sætte sig på markedet, inden konkurrenterne kan komme op i gear på den nye teknologi og levere forholdsvis billige el-biler, der både taler til racergenet og giver mindre CO2-udledning i de voksende metropoler.

Læs også: Tesla er verdens mest innovative virksomhed

Og i bybilledet i København er det let at se, hvordan Tesla Model S mere og mere overtager gadebilledet.

Og de vilde citater fra ellers så reserverede bil-redaktører. forklarer måske populariteten på Teslas serie af biler. Og fremtidige.

 "Denne bil trodser fysikens love", skrev redaktør Mark Rechtin til eksempel efter at have kørt den nye Tesla, som i ægte, flamboyant "Elon Musk-stil" kommer med en knap, der sætter bilen i "insane mode" og fyrer dig op på 100 km/t på blot 3,7 sekunder.

Og det er den hurtigste 0-100 km/t tid en hybrid-personbil nogensinde er blevet testet. De andre parametre, der indgik i testen, var køreegenskaber, bremseevne og interiør-finish mens f.eks. pålidelighed ikke blev medtaget i testen.
 
Interiøret i den nye Tesla S P85D.

De eneste kritikpunkter fra Consumer Report gik på et noget skrabet niveau for interiørets kvalitet og ekstrafunktioner, samt at bilens ejer stadig er afhængig af, at der findes opladestationer overalt, da rækkevidden stadig er begrænset til ca. 200 miles.

Men. Designmæssigt er bilen "en milepæl" og magasinet mener, at benzinmotoren nu endeligt har fundet sin overmand, når det angår acceleration og køregenskaber.

  



Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�