Cxense Display

Singer tryller igen
Stolene i kulfiber er perforerede, og den sekstrins manuelle gearkasse er fremstillet med magnesium af vægthensyn.
Foto: Singer
Bilen Af
Den Los Angeles-baserede kunsthåndværker Rob Dickinson og hans team kaster atter deres magistav på en luftkølet Porsche 911 – denne gang med motor fra Williams.

Bilbyggeren Singer Vehicle Design præsenterede et værk på Goodwood Festival of Speed, der fik kæber til at ramme gulvet.

Stifteren af Singer, rockmusiker og Porsche-fanatiker Rob Dickinson, har viet sit liv til at forfine sine kunders Porsche 911 i 964-generationen (1989-1993).

I november 2017 kom Porsche-ejer Scott Blattner med sin 911'er fra 1990 og indgik en aftale om en omfattende optimering. Singer og Formel 1-konstruktøren og motorspecialisten Williams har netop vist resultatet.

Motoren er en fireliters boxer uden trykladning, der yder heftige 500 hk ved 9000 o/min. Der er søgt teknisk bistand hos skaberen af den originale motor i bilen, den pensionerede Porsche-ingeniør Hans Mezger, og der er anvendt materialer som ventiler i titanium, magnesium og Formel 1-inspirerede indsprøjtningsdyser.

Singers filosofi er at tage det bedste fra 911, og gøre det endnu bedre.
 
Singer DLS er en kundeejet Porsche 911 fra 1990, der er designmæssigt og teknisk optimeret uden hensyn til prisen.
-Singer

Moderne teknologi i klassiker

Alle karrosseripaneler er fremstillet i kulfiber for at sænke vægten, og der er foretaget omfattende 3D-analyser af aerodynamikken på den originale bil for at sænke modellens tendens til nervøs forende, og optimere effekten fra den berømte 'ducktail' hækspoiler.

Af hensyn til kørbarheden er her ABS-bremser og ESC-system fra Bosch, der er specielt udviklet til denne bil. Det gælder også fælgene fra BBS, bremserne fra Brembo og Pilot Sport Cup 2-dækkene fra Michelin.

Prisen er en sag mellem Singer og deres kunder.
 
Profilen og de ydre dimensioner på Porschen fra 1990 er uændrede på trods af, at alle ydre dele er skabt i kulfiber.
-Singer
 
Michelin Pilot Sport Cup 2-dækkene er specielt fremstillet til denne bil med lav vægt.
-Singer
 

-Singer
 
Alt er optimeret for at sænke vægt. Motorrumshængslerne købes standard hos Porsche, og bearbejdes, så de ligner smykker.
-Singer
 

-Singer
 

-Singer
 
Omdrejningstælleren i alle Singers biler går til 11.000 o/min. Det er en hilsen til heavy metal-filmen The Spinal Tap fra 1980'erne, hvor et band havde en forstærker, der gik til 10, men kunne skrues op på 11.
-Singer
 
Danske kunder er velkomne hos Rob Dickinson, der netop har leveret sin første ombygning til en dansk kunde.
-Singer

Cxense Display

Læs seneste udgaver

Cxense Display