"Den skal både kunne bruges til hverdag, til sommerhuset eller til et hestevæddeløb i en ørken, hvor du kan sidde på bagsmækken og nyde udsigten"
Som ekstraudstyr fås pakken 'Viewing Suite' med to klapstole og et lille bord, der kommer ud ved et tryk på en knap. Læs Børsens test af Culllinan på pleasure.borsen.dk
Foto: Goodlife Photography
Bilen Af
Hvorfor har Rolls-Royce bygget en firehjulstrækker, og hvad er meningen? Vi spørger en af dem, der har været helt tæt på udviklingen af Cullinan siden den for første gang blev annonceret i 2016.

Andi McCann har været tilknyttet Rolls-Royce Motor cars i 14 år og er leder af chaufførprogrammet White Gloves. Vi traf ham, da han var køreinstruktør på den internationale pressepræsentation af Rolls-Royce Cullinan, og benyttede lejligheden til at få mere at vide om den store firehjulstrækker.
 
Cullinan fås med fire eller fem sæder. Som den første model fra mærket fås her også anhængertræk og splitbagsæde.
-Goodlife

Hvorfor bygger I en firehjulstrækker?

"Vores kunders livsstil ændrer sig, og vi vil være sikre på at have en bil, der passer til deres behov. Den skal både kunne bruges til hverdag, til en tur i sommerhuset eller til et hestevæddeløb i en ørken, hvor du kan sidde på bagsmækken og nyde udsigten. Vi har alle mulige typer af kunder, så vi ville lave en virkelig alsidig bil."

Mange af jeres kunder har Range Rovers?

"Ja, vi ved, at mange af vore kunder også ejer en bil som en Range Rover eller en Mercedes G-klasse. Når vi tilbyder vores kunder at prøve Cullinan, lægger vi vægt på, at de prøver den under forskellige forhold og gerne på glat underlag som sne eller is. Her er den helt fantastisk til at holde alle fire hjul på underlaget samtidigt, så vi kan garantere den ubesværede måde at køre på, som vi ser som en ære."
 
Førerpositionen er høj, og rattet stort og opret i Cullinan. Rattet fås med indlæg af for eksempel mahogni, kastanje eller birk.
-Goodlife

Hvem skal købe den?

"Cullinan har åbnet markedet for nye kunder. Vi hører ofte om kunder, der tidligere havde en opfattelse af, at en Rolls-Royce er lidt for formel for dem. Jeg talte for nylig med et amerikansk ægtepar, der har købt en Cullinan. De fortalte, at den var en glimrende 'undskyldning' for at købe en Rolls-Royce. Det har også betydning, at det er vores første praktiske bil. Den er velegnet til børn, du kan få gummimåtter i bunden og i bagagerummet, og den er nem at komme ind og ud af. Den fås med splitbagsæde, og bagsædet kan lægges ned med et tryk på en knap."
 
Andi McCann er leder af kurset White Gloves, hvor professionelle chauffører fra hele verden uddannes i at føre bil efter britisk tradition fra 1920'erne.
-PR

Fås der en offroad-pakke?

"Nej, vi har en offroad-knap. Hvis du er ude efter ekstrem frihøjde, skal du nok se efter noget andet. Vi tilbyder ypperlig luksus og kompetente offroadegenskaber. Cullinan kan vade gennem 50 cm vand, og dørene går så langt ned, at du kan pløje gennem en sø af mudder og stige ud uden at få beskidte benklæder. For os er det vigtigt at leve op til det, man kan kalde Bugatti-mentaliteten: Du ved, at din bil kan køre 400 km/t, men du har aldrig prøvet det. Alligevel er det rart at vide, at den kan. Sådan er det også med Cullinan og offroadkørsel. Det er en balance mellem luksus, performance og alsidighed."
 
Cullinan er 530 cm lang, 184 cm høj og to meter bred. Den vejer godt 2,6 tons og kan køre 0-100 km/t på 5,2 sek.
-Goodlife


Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�