Cxense Display

Bolig Af
I Nyhavns bedste ende ligger en 100 pct. original og historisk bolig som har huset H.C. Andersen og en af Danmarks bedst kendte entreprenører, Axel Monberg (fra Monberg & Thorsen), som totalrenoverede huset i efterkrigsårene.

Huset har trods beliggenheden stået til salg i mange måneder. En millionær med sans for rustikt liebhaveri og unik beliggenhed har dog i denne uge slået til hos Home.

Et nedslag i udbudsprisen på 4 mio. kr. (og en helsides annonce i Børsen Weekend) fik køberne ud af busken.

"Vi fik fredag fem opkald fra købere og en af dem var en særdeles hurtig og beslutningsdygtig mand, som kunne se potentialet i huset og derfor slog til," lyder det fra en glad Rudolph de Klauman, mægler hos Home Charlottenlund.

Som olie og vand er der langt fra de nye, dyre, men noget kønsløse superlejligheder i Tuborg Havn til H.C. Andersen-huset i Nyhavn fra 1737

Pleasure tv tog en tur rundt i husets kitchede indre og i de 18 værelser, hvor det vrimler med gemmesteder, hemmelige rum og interessante tidslommer.. Se med i tv-indslaget herunder:


Hver dag overbeglos den patinerede, hvide facade af tusinder af turister fra havnerundfarten, men meget få har nogensinde set den excentriske farverigdom og fantasi, som fylder husets 502 kvadratmeter fra gadeniveau til tagterrassen.

Huset blev i starten af september sat 4 mio. kr. ned til 25 mio. kr. for at lokke købere til, som har sans for de historiske vingesus i husets mange kringelkroge og hemmelige rum.

Og så er det vist uden tvivl Københavns bedste beliggenhed med udsigten over havnen, det ny skuespilhus om hjørnet og det ubetalelige vue ned langs Nyhavn.

Som olie og vand er der langt fra de nye, dyre, men noget kønsløse superlejligheder i Tuborg Havn til H.C. Andersen-huset i Nyhavn fra 1737. Men her kan man erstatte minimalisme, stål og glas med sjæl, charme og siv i væggene. Og få en mindst lige så maritim udsigt.


En kitchet lounge med træpaneler er den perfekte 'slyngelstue'.


Danmarks nationalsymbol boede her i en årrække...


...Og digteren sov i disse gemakker på 2. sal.


Huset kan sagtens klare en restaurering, men man skal passe på ikke at spolere hyggen i køkkenet


Rudolph de Klauman har hele tiden vist, at den 'rigtige' køber af huset skulle have sans for husets historiske og rustikke charme.


Udsigten mod havnen og Christianshavn.

Læs seneste udgaver

Cxense Display