Cxense Display

Hav-Villa i Øresunds tidslomme
Et olympisk længdespring fra vandet i Strandvejens hyggelige satellitby, Taarbæk, ligger denne uges bolig. Som både inde og ude er i fuld symbiose med havet.
Bolig Af
Alle københavnere kender køreturen nordpå langs Strandvejen og Øresunds altid travle vandvej. Strandvejskasserne ligger på rad og række og den åbenlyse herlighedsværdi afspejles af de ofte ublu priser på fast ejendom - inklusiv den havudsigt, som siden etableringen af de små fiskerlejer har lokket velhavende livsnydere til fadet. Livet i noget nær symbiose med havets luner har været en kilde til konstant glæde Et af disse gamle fiskerlejer er den dag i dag garant for en helt særlig stemning og kultur, som adskiller sig fra livsformen i de gængse rigmandsghettoer, vi kender fra 2900 Happiness og liebhaver-programmerne på TV.

Den lille have ligger helt ud til bølgerne - og byder på et lille skur til opbevaring.

Nogle hundrede meter nede af en stikvej til Strandvejen finder man nemlig Taarbæk, som om noget må betegnes som en tidslomme – i ordets mest positive forstand. Et lille 'landsby-samfund' af diskrete liebhavere, som gerne knubber skuldre med fiskere i olieindsmurte overalls - og som er stolte af ikke at bo på selve Strandvejen.

Læs også: Bo som en baron i Greve

"Jeg har nu boet her i 12 år og har lige siden jeg flyttede ind mærket, at Taarbæk er en helt anden verden. Alle er så dejligt afslappede og drager omsorg for hinanden og vores lille landsby. Det er som at bo på landet bare blot et kvarter kørsel fra København. Og nede på havnen er vi alle sammen lige. Der er nemlig ikke noget snobberi i Taarbæk – folk kommer ned i morgenkåben og deres hjemmesko og køber morgenbrød hos vores dejlige lokale købmand, og det er let at mærke, at man her bor væk fra Strandvejen og kystbanens virak. Her er så trygt og godt, og jeg har endnu ikke hørt om et indbrud – ikke på vores vej i hvert fald," lyder det fra ejeren af den charmerende, hvide havvilla, som denne søndag udgør Ugens Bolig.

Når bølgerne går højt kan man søge tilflugt i villaens lille fransk-inspirerede gårdhave.

En gennemgribende renovering

For sælger begyndte livet i Taarbæk med en grundlæggende ombygning af det over 100 år gamle hus, hvis fundament højest ligger et olympisk længdespring fra Øresunds bølger.

Der kom nye vægge og rumfordeling på førstesalen, indlagt nyt el, lavet nyt køkken og bad samt en gennemført etablering af indbyggede skabe i magnoliatræ. Og det med en profil som matcher alt andet træarbejde i hjemmet herunder de flotte radiatorskjulere. Alt sammen under kyndig vejledning af arkitekt Søren Borg.

Resultatet er et lyst og indbydende hjem med et flot lysindfald fra havet, der er svært at prissætte, men let at sætte pris på.

Overalt i villaen er træskærerarbejderne i form af indbyggede skabe, paneler, radiatorskjulere osv, i matchende stil.

Vandet spejler sig i loftet

Loftet i stuen er da også skabt af pulveriseret marmor, der giver en isglat overflade, som spejler vandets changerende bevægelser i loftet og giver et dejligt lys i stuen. I øvrigt et lys der ændrer sig fra dag til dag alt efter Øresunds og solens humør.

Vil man have den fulde pakke med vind, saltvandssprøjt og høj sol er den lille ugenerte baghave og teaktræsterrassen på førstesalen ideel.

Indbygget pejs, sildebensparket og gennemført, go stil hele vejen rundt.

Huset blev repareret udvendigt i 2009 som følge af nogle sætningsskader. Taget er af ældre dato, men er fuldstændig tæt og har ifølge sælger overlevet selv de hårdeste vinterstorme uden at tage vand ind. Taarbæk er en sand lise for sjælen For sælger har livet i noget nær symbiose med havets luner været en kilde til konstant glæde og underholdning. Men nu skal der ske noget nyt. Et hus nær Sletten Havn er målet.

Læs også: Villaliv ved vandet til halv pris


Som en anden kaptajn på broen kan man fra teaktræsterrassen på 1. salen spejde ud over Øresund

For når man først en gang har boet ved vandet, vil man ikke væk igen, lyder det fra sælger, der håber og tror på, at både børnefamilier og mere modne par vil finde ro og lykke her på den lille matrikel. Som også byder på to private parkeringspladser.

"Taarbæk har jo det hele simpelthen. Det fine naboskab og den lette adgang til Øresund og Dyrehaven. Der er alle daginstitutioner og en god skole, en charmerende kirke, gode restauranter og unikke små butikker. Og det er jo derfor at mange af husene går i arv eller bliver overtaget af slægtninge – netop fordi folk vil holde de flotte huse i familien så langt tid som muligt. Taarbæk er en sand lise for sjælen," slutter sælger.

Læs også: Arkitektens egen drømmebolig til salg

.

Læs seneste udgaver

Cxense Display