Cxense Display

Havudsigt der er en høvding værdig
Siden middelalderen har danske høvdinger bosat sig i Rågeleje - med uhindret udsigt til havets skattekammer. Nu er Høvdinge Hus kommet til salg. For 24,5 millioner nutidige kroner.
Bolig Af
På en kæmpe grund i Rågeleje er et sjældent set luksuriøst sommerhus kommet på markedet. Udsigten er uhindret, materialerne de bedste og beliggenheden i top. Her kan en kommende køber trone over Kattegats bølger i fuldstændig ro og fred.

I det idylliske gamle fiskeleje, Rågeleje, på den dramatiske, sjællandske nordkyst er sommerhuset Høvding Hus kommet til salg. I Rågeleje er der meget langt mellem de åbne sportsvogne og jetset-kendissernes guldure Siden den helt tidlige middelalder har sildestimerne ud for Rågeleje lokket høvdinge og stormænd til området og det er da også en entreprenant, dansk familie, der nu vil afhænde den enorme og dramatisk placerede ejendom, som siden 1941 har skabt rammen om utallige varme somre og et charmerende strandliv på naturens præmisser.

Læs også: Er du egoist? Så skal du bo her

Høvding Hus er delt op i to portioner - det store fælleshus til højre og så de private luksusgemakker til venste. I midten er skabt en lækker terrasse med perfekt mulighed for
et spa, en muret udegrill eller bare fri plads til begejstring.

Til forskel fra nordkystens andre bade-mekkaer, Hornbæk og Tisvilde, er der i Rågeleje meget langt mellem de åbne sportsvogne og jetset-kendissernes guldure.

Her er det i højere grad rolige otium-nydere, som gennem årene har opnået hævd over det gamle fiskerleje, der ligger i 'læ' af de norske fjelde og derfor ofte oplever et langt bedre vejr end resten af det mere landlige Nordsjælland.

En lille snoet sti fører fra sommerhuset ned gennem lyngen til stranden på den anden side af Rågeleje Strandvej.

Læs også: Historisk håndværkertilbud på Strandvejen

Til salg efter en levealder

Familien, der nu vil afhænde deres danske drømme-sommerhus har gennem en levealder nydt godt af det særlige lys på matriklen, som ligger højt placeret øverst på skrænten med panoramaudsigt over Kattegat.Høvding Hus ligger højt placeret i Rågeleje med 180 graders udsigt til både Hesselø og Kullen "Mine forældre købte grunden lige efter krigen i 1947. Så jeg har faktisk haft alle mine somre deroppe. I 1992 overtager jeg så sommerhuset og efter en årrække med flygtig modernisering af sommerhuset (der blev bygget i 1942) beslutter vi os for at bygge nyt oven på det gamle fundament. Sammen med arkitekt Jan Knudsen har vi ladet os inspirere af fortidens lange vikingehuse med åbningen til røg oppe under kippen og de store, åbne fællesrum," fortæller sælger til Børsen Søndag.

Den enorme, højloftede stue giver de absolut bedst tænkelige rammer for hygge, fest eller fordybelse. Som en anden vikingehøvding kan man her holde hof for et væld af sommergæster - eller lytte til kaminens knitren efter det daglige dyp i havet.

"Det var meget vigtigt for os at sommerhuset skulle falde godt ind i naturen og det er da også meget svært at se nede fra Rågeleje Strandvej. Til gengæld har vi sørget for, at der er havudsigt fra stort set alle vinkler i huset og vi har holdt stilen åben, lys og indbydende. De store lyse travertin fliser erstatter visse steder de lyse trægulve og hele udtrykket er blevet meget harmonisk og blødt, synes jeg. Og harmonien fortsætter når man går ned af den snoede sti gennem lyngen og de vilde roser, krydser den lille vej og når ned til vandet."

Lys, luft og uspoleret havudsigt til middagsmaden

Uden kompromis

Høvding Hus ligger højt placeret i Rågeleje med 180 graders udsigt til både Hesselø og Kullen og når brisen fra havet presses op ad skrænten, rammer den Høvding Hus, og ledes gennem de automatisk kontrollerede vinduer oppe under kippen og ned i den store lyse stue.

I det hele taget er der tænkt på alt i dette hus. Alle dør- og vinduespartier i huset er udstyret med insektnet, så man slipper for generende sommerfluer og myg i soveværelse og køkken, mens man kan stadig kan nyde den friske havluft.

Badeværelset ligger i forbindelse med master bedroom og de to påklædningsværelser. Et til far og et til mor.

Til huset hører to carporte samt en garage med lås og slå for, så man kan have bilen aflåst og i tørvejr. Kælderen byder på et robust sikringsrum og huset er sikret mod tyve på alle tænkelige måder – bla. med røgkanoner.

Motoren på emhætten er placeret uden for, så man kan lave mad i ro uden osen og de to påklædningsværelser er skabt i cedertræ, der er noget af det bedste middel mod møl. Et topmoderne hus skabt til folk, der elsker naturen men som gerne vil kunne mærke naturens luner på egen krop, døgnet rundt.

Grunden er en af rågelejes største - og i baghavens læ kan man nyde solen dagen lang - eller gå en tur i 'skoven' ,der beriger grunden modsat havet.

"Når vi sidder ved spisebordet kan vi kigge op gennem vinduerne i loftet op på vejrhanen, som hver morgen noget af det første jeg kigger på. Vindens retning og styrke er selvsagt en vigtig ting for livet så tæt på Kattegat, men blæser det meget, kan vi altid finde læ omme på terrassen mod 'skoven' som udgør vores store baghave," fortæller sælger, som trods sin kærlighed til Rågeleje nu gerne vil videre. Til et ligeså charmerende sted – men hvor varmegraderne er mere stabile.

"Vi har købt et lille hus i Sydfrankrig ved Menton på grænsen til Italien, hvor vi skal holde vores sølvbryllup til efteråret. Her er sommersæsonen jo meget længere end i Danmark og maden og naturen og kunsten trækker meget i os," slutter sælger.

Læs også: Feriekollektiv for kræsne topchefer



.

Læs seneste udgaver

Cxense Display