Cxense Display

Strandvejsperle a la Emma Gad
Fra etablering af de første fiskelejer i 1500-tallet til krigerisk kamp mod svensken i 1700-tallet. Området omkring Ugens Bolig i Espergærde har lagt jord til lidt af hvert.
På Gammel Strandvej i Espergærde ligger villaen, der huser et par gode fortællinger. Om tider, hvor Øresundsstrækningen nord for København mest af alt var udflugtsmål for bedrestillede byboere med hang til lidt frisk luft i lungerne, om kendte kvinder med udpræget gennemslagskraft og etikettesans og om det vaskeægte vidunderlige liv ved vandet. Taler sagnet om Emma Gad sandt, var hun ikke den eneste danmarksberømthed, der kunne se charmen i den rummelige villa ved strandkanten Nu til dags er den pragtfulde, 120 år gamle Villa Gemma langt mere end et sæsonpræget luksusresidens. De kolde pigeværelser på loftet er for længst sløjfet, og den 1900 kvadratmeter store grund står på sjælden vis stand.

Rød-hvid facade med detaljerede udskæringer, ældgamle frugttræer og romantiske balkoner, der indbyder til liggestole og limonade. Den rolige, idylliske sommerhusstemning er svær at komme udenom, når man går op ad havegangen til villaen på Gammel Strandvej 223.

Huset set fra Gammel Strandvej. Modsat mange af de andre matrikler, har denne grund undgået udstykning gennem sit lange liv.

Huset, der er opført i 1892 og udbygget i 1918, har igennem sin levetid bevaret sit særegne udtryk, og træder man inden døre, mærkes stemningen i lige så fin grad. Her er velholdte synlige bjælker, lyse gulve og vinduer med sprosser med til at bekræfte det landlige islæt – kombineret med moderne vidder og interiør, der minder om, at familierne er blevet mindre og bekvemmeligheden en anden i tidens løb.

Livet ved kysten

Fornemmelsen af sommerhus og den særlige afslappethed, der hviler over ejendommen, var noget af det, der i sin tid fik sælger til at kaste sin kærlighed på den yndige villa.

"Vi boede i en tid på vejen lige overfor og gik tit forbi huset, men det kom aldrig til salg," fortæller sælger.
"På et tidspunkt kom et andet hus til salg lidt læng ere inde i landet, og det købte vi. Allerede et år senere kom villaen på Gammel Strandvej til salg, og igen to-tre år efter var huset på markedet – og så slog vi til!" lyder det fra sælger, der aldrig gav op på ønskeboligen.

Med hele Øresund som legeplads

Tæt op ad begejstringen for boligen står glæden ved lokalområdet – det har været et vigtigt plus i de ti år, sælger har haft adresse på vejen ved stranden. Direktør Wilhelm Hansen både underviste i og skrev lærebøger om volapyk "Først og fremmest byder nærområdet på mange utrolig dejlige havne, hvor man kan gå ned at købe frisk fisk og stenbiderrogn," fortæller sælger og dvæler et øjeblik ved vandets vidunderligheder.

"Vi sejler meget, og det er et perfekt udgangspunkt for udflugter til Kullen, Hven og hele vejen op langs kysten."

Er man til anden adspredelse, ligger Krogerup Højskole med sin fredede natur blot 500 meter fra ejendommen, og man skal ikke køre længe for at nå til centrum af København, Helsingør eller Helsingborg, som alle frister med kulturelle tilbud, underholdning og indkøbsmuligheder.

Spisestue der indbyder til takt og tone.

Berømte navne på hoveddøren

Spørger man til den smukke Strandvejsvillas tidligere beboere, smutter navnet Emma Gad som noget af det allerførste over sælgers læber. Etikettedamen over dem alle havde efter sigende sin daglige gang på matriklen i husets helt spæde år.

Ud over sit store engagement som kulturkritiker, forfatter og redaktør var Emma Gad tydeligt passioneret omkring begivenheder i lokalområdet – blandt Gads mange kronikker til Politiken finder man således én, hvor hun slår et bravt slag for bevarelsen af Tibberup Mølle.

Småsprossede dobbeltdøre ud til haven og havet.

Og taler sagnet om Emma Gad sandt, var hun ikke den eneste danmarksberømthed, der kunne se charmen i den rummelige villa ved strandkanten. I begyndelsen af det 20. århundrede overtog etatsråd Wilhelm Hansen – der blandt andet stod bag opførslen af Ordrupgaard – huset som sommerbolig og døbte det Villa Gemma.

Et navn, der i sig selv tyder på, at historien om Emma Gad kan have sin rigtighed. Hr. Hansen fik ikke kun slået sit navn fast via anlægningen af det smukke herskabshjem i Charlottenlund og den tilhørende imponerende kunstsamling, han var også ophavsmand til Dansk Folkeforsikringsanstalt og sad i 31 år som direktør for Hafnia.



Wilhem Hansens kone, Henny, var efter sigende en munter dame med talenter inden for både sang og dans – til gengæld forlyder det blandt de ældre på Espergærde-egnen, at hun ikke var helt så skrap til at praktisere den tidligere villaejers alvorsord om høflighed og etikette.

Og hvis den historie ikke skulle være nok til at forvisse en om, at hr. og fru Hansen var lidt ud over det sædvanlige, kan parrets fælles store passion for det kunstigt skabte verdenssprogsvolapyk måske overbevise. Direktør Wilhelm Hansen både underviste i og skrev lærebøger om volapyk sideløbende med sin karriere inden for forsikringsverdenen.

Hvor volapyk må siges at været døet ud med tiden, lever en god portion af Emma Gads budskaber videre i allerbedste velgående.

Læs også: Arne Jacobsen villa - Højt hævet over alle




.

Læs seneste udgaver

Cxense Display