Cxense Display

Nu bliver det gratis og mere sikkert at søge lejebolig
Danske bolig-søgende får nu en mere pålidelig makker, hvor sikkerhed er i top og prisen i bund. Med andre ord er det gratis for både udlejere og boligsøgende at tilmelde sig.
Bolig Af
Alle der har prøvet lykken på det københavnske eller aarhusianske lejeboligmarked ved, at der er stor risiko for at bruge en mindre formue på at betale for adgang til lejebolig-annoncer, der enten er falske eller som leder lige lukt til en ægte bolighajs gab.

Men det usikre lejebolig-marked skal være slut nu, hvor Boligas lejesite, Lejnu.dk, fra i dag åbner for gratis søgning af lejeboliger i Danmark.

 Indtil nu har det været fast kutyme at boligsøgende betalte et abonnement for at få tilbudt ledige lejeboliger  dog uden at være sikre på at få en bolig i sidste ende. Og mange er blevet snydt af falske udlejere, der tager depositum og forsvinder uden uden at den boligsøgende får en bolig. Men det skal være slut nu, siger Christina Eiby, der er produktejer hos Lejnu.dk

"En stor del af boligerne ligger på flere portaler samtidig, og boligsøgende betaler derfor ofte mange unødvendige penge. Nu kan de altid tjekke på Lejnu.dk først. Og så slipper de også for at betale abonnement uden sikkerhed for at få en lejlighed", siger Christina Eiby.

Lejnu.dk lover at de fremover vil føre grundig kontrol med annoncerne for lejeboliger og tjekke at private udlejere identitet kontrolleres via NemID, mens en medarbejderstab hos Lejnu.dk manuelt verificerer udlejerens forhold og tjekker, om vedkommende reelt har tilknytning til den pågældende bolig.

 Lejnu.dk har i øjeblikket over 2000 lejeboliger, men Christina Eiby forventer, at man kan tilbyde endnu flere boliger til danskerne fremover.

"Vi har en klar forventning om, at flere boligsøgende vil forsøge at finde deres nye hjem gennem os, når vi er gratis. Det skaber selvfølgelig værdi for udlejerne, der vil blive eksponeret for flere potentielle lejere", siger Christina Eiby.

  


Andre læser dette lige nu

Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Læs seneste udgaver

Cxense Display
�