Hun trækker dig ud af boksen når du går i stå på jobbet
Et typisk motiv af June Jin. Erhvervskvinden i forgrunden, hendes kultur, fremtid og fortid udpenslet i baggrunden.
Design Af
Du sidder i et mødelokale, du mister opmærksomheden under et kedeligt og endeløst indlæg, som alle har hørt før.

Så fanger dit øje det billede, der hænger på væggen. Du kigger nærmere og undrer dig over, hvem kvinden på maleriet er, hvorfor hun stirrer tilbage på dig, og hvad det er, der foregår i det indfangende univers, der udspiller sig bag kvinden.

"Jeg har ingen barrikadepolitisk agenda med billederne. Slet ikke."

Allerede her har kunstneren June Jin opnået første del af sin mission med maleriet. At få dig til at reflektere. At få dig ud af vanetænkningen, ud af boksen. June Jin har specialiseret sig i at male kunst til erhvervsvirksomheders mødelokaler, direktionsgange og kantiner.



Igen er det fascinationen af erhvervsmennesket, der kommer til udtryk i June Jins billede.

Hun har dekoreret de fysiske rammer for en række danske virksomheder, blandt andet indenfor reklame, design og health care.

"Jeg er fascineret af folk, der skaber merværdi i samfundet, hvadenten det er erhvervsfolk, forskere eller nogle helt tredje. Derfor optræder der oftest et krativt og aktivt menneske i forgrunden på mine malerier. Et menneske der vil fremad," fortæller June Jin til Pleasure.dk



June Jin er 33 år. Hun bor i København og har sit atelier på Islands Brygge.

June Jin maler for at bryde folks vanetænkning, selvom hun erkender, at den i dagligdagen er væsentlig for at få virksomheden til at køre.

"Men indimellem har man brug et lille kreativt indspark, der kan give virksomheden et puf i en ny retning. Det er det, jeg forsøger at gøre med mine billeder," siger June Jin.



Et typisk maleri af June Jin i færd med at blive hængt op i et bestyrelseslokale.

June Jin maler figurativ kunst, hvor publikum skal kunne blive ved få nye oplevelser i de mange detaljer.

"Tanken er ikke, at folk behøver at analysere mine billeder. Jeg har ingen barrikade-politisk agenda med billederne. Slet ikke. Tanken er at give publikum en oplevelse, sætte deres fantasi og tankevirksomhed i gang, så billedet kan bryde det rationelle."



Et maleri af June Jin - parat til at fange dit blik, når mødet går i tomgang.

June Jin har været vidt omkring, rent kunstnerisk, inden hun fandt sin metier med at vække os andre fra vores trumme-rum i løbet af arbejdsdagen.

Siden uddannelsen til billedkunstner har June Jin blandt andet assisteret kunstnerne Christian Lemmerz og Peter Land og lavet dekorationer til museumsudstillinger, tv og reklamefilm.

June Jin er ikke tilknyttet noget galleri for tiden, men har følerne ude efter det rigtige sted at præsentere sine billeder.

Indtil da, kan du slå et smut forbi mødelokalet på din arbejdsplads og se, om der hænger en af June Jins fremadstormende erhvervsfolk og pryder væggen netop der.

Læs også:

VIP-arkitekter skaber bolig til design-giganter
Londons skumle kvarter sætter trenden
Gemmer på dansk designs største hits
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display