Modelmutterens bekendelser
Trice Tomsen har som chef for Elite Copenhagen levet et langt liv med verdens smukkeste modeller, solbrune playboys og det københavnske jetset. Men også med tab, hårdt arbejde og skuffelser. Danmarks første modelagent ser tilbage på 40 år med og uden glam
Foto: Katrine Rohrberg/Tomorrow Management
Design Af
Hun har festet på Mauritius med et selskab af playboys, Rod Stewart, Julio Iglesias og verdens mest feterede modeller.

Hun har holdt ferie på Eileen Fords landsted i Connecticut, USA, og i årevis været fortrolig med kvindebedåreren John Casablancas, der som ejer af Elite Models International var med til at opfinde begrebet supermodeller.

Som kun 21-årig etablerede Trice Tomsen i 1967 modelbureauet Copenhagen Models, som hun drev fra sit klubværelse i Ny Østergade.

Ja, vist har hun det. Men den tidligere modelagent for Elite Copenhagen, Trice Tomsen, har også prøvet at miste de fleste kunder med ét slag, at betale af på sin gæld til sidste krone og at kæmpe sig tilbage til overfladen igen med madpakker, terminer og lønninger under sine skælvende vinger.

"Jeg har altid nedtonet det glamourøse ved branchen. Selvfølgelig er der glamourøse momenter, men champagnen og festerne har aldrig interesseret mig det store," siger 67-årige Trice Tomsen.

Hun har inviteret indenfor i sin lille hybel på Christianshavn, der bærer præg af, at hun er en mester udi moderlig hygge. En lille stue med altan, et endnu mindre soveværelse, køkken, bad og masser af blomster på vattæpper, puder, urtepotteskjulere og de umage tekopper, hun arrangerer ved sideborde i sofahjørnet. Jeg tabte over en million kroner i den periode. Det var den værste tid i mit liv. Det var min eksistens, der vaklede, og jeg gik helt ned psykisk Lejligheden har i ti år været hendes base, som hun med hønemorens glæde åbner for de vigtigste i sit liv, børn, svigerdøtre og børnebørn – i lag, om det skal være. Stedet, hvor hun kan trække sig tilbage fra det udadvendte arbejdsliv og installere sig på en bunke af puder, med en god film og cairnterrieren Lucy.

"Jeg er kendt for at ligge ned, hvor end jeg er. Jeg ligger ned og læser, og jeg lægger mig i en sofa, så snart jeg har spist. Jeg kan ikke sidde pænt, altså," som hun formulerer det med et skævt smil og som kontrast til det myretravle liv, hun har bag sig.

Modelmutter med stort M

I dagens anledning har Trice Tomsen gravet scrapkasser frem med mestendels sort-hvide minder fra et langt liv som direktør for Danmarks første og største modelbureau, Copenhagen Models, som hun startede som 21-årig i et klubværelse og godt 20 år senere fusionerede til Elite Models Copenhagen.

Hun voksede med branchen, og den voksede med hende. Fra 10-11 mannequiner med hver deres telefonsvarer i kongens København til et internationalt marked af piger, bureauer, agenter og store penge.

Læs også: Popdronning med stor magt og visdom

Fra bunken af fotos fra the heydays finder hun ét anno 1968 med de smukkeste modeller, der sidder som luciabrude med et stearinlys hver og smiler til fotografen i anledningen af modelbureauets etårsfødselsdag.

På et andet sidder hun engang i 1980'erne i muntert og solrigt lag med bl.a. en ung Iman, der blev topmodel og gift med David Bowie. På et tredje står modefotografen Steen Andersson i shorts, sixpack og lækkert hår.

Han er far til hendes to sønner, og de to dannede par i 11 år, før de til hendes store sorg gik hvert til sit, og hun som alenemor skulle få enderne til at mødes som chef for et modelbureau, der fyldte alt, og samtidig være der for sine to drenge, Thomas og Marc, som altid har været det vigtigste i hendes liv.



Hvis albummerne igen skal frem om en ti års tid, kan der være billeder fra 2012 af en Trice Tomsen, der nok har ramt pensionsalderen, men til sin egen forbavselse har fået meget mere energi, efter at hun afhændede sit firma. Og af en kvinde, der fniser ved tanken om for første gang i over 40 år at have fået en chef og dertil en ny chance for at øse af sin erfaring med danske modeller.

"Jeg blev ringet op af Kopenhagen Fur, som tilbød mig et projekt, så nu oplever jeg, hvordan det er at stå på den anden side i branchen. Den, hvor man som kunde booker modellerne," siger hun og forklarer om sin projektansættelse, at hun er med til at sammensætte kommercielle pakker til det kinesiske marked.

Pakker med de rigtige piger, hun har udvalgt efter, om de også mestrer repræsen- tationens kunst, sat sammen med sko, tøj, makeup artister og stylister, så f.eks. et storcenter med 600 butikker i Shanghai kan opsætte et pelsshow for kinesere med smag for dansk luksus.

I modsætning til resten af sin karriere kan hun nu holde fyraften uden risiko for, at en model ringer kl. 5 om morgenen med beskeden om, at hendes fly er blevet aflyst, eller at hendes kæreste er gået fra hende, så hun desværre må droppe jobbet til 100.000 kr. den dag.

Trice Tomsen, John Casablancas og Jaqueline Friis-Mikkelsen i 1988 til åbningen af Elite Copenhagen.

"I de sidste år, hvor jeg ejede Elite Copenhagen, var jeg fyldt op af at tænke på økonomi, kalender, det daglige arbejde. Jeg havde lyst til, at der skulle komme andre ting ind i mit liv, og derfor var tiden inde til forandring," fortæller Trice Tomsen, der dog hverken begyndte på tango, fransk eller folkeuniversitetet, da hun endelig fik tiden til det.

Selv om hun var klar til at slippe ansvaret, var hun ikke klar til at slippe den fantastiske branche, som hun havde puklet for gennem hele sit voksenliv.

Følte sig forrådt af sine nærmeste

Som chef for Elite Copenhagen gav hun aldrig los og drak sig i hegnet til firmafesterne, for hun følte, hun skulle være et forbillede. Hun var den første på kontoret om morgenen og både chef, mor, søster, agent, psykolog og rådgivende ingeniør. Hun var kendt for at være skrap, men var efter eget udsagn bare konsekvent.

Hønemoren i hende tog sig af pigernes personlige problemer og gav husly til nogle af dem under deres kriser. Alle kunne ringe døgnet rundt, og fordi hun er et følsomt gemyt, og produkterne var mennesker og ikke ting, blev hun dybt personligt engageret.

Måske derfor oplevede hun krisen så meget stærkere, da hun i 1986 nærmest fra den ene dag til den anden mistede sine storkunder, og mange gode modeller, og så sit værk smuldre.

Trice Tomsen opdagede Cecilie Thomsen i en shawarmabar på Strøget. Cecilie var i mange år kæreste med musikeren Bryan Adams og blev senere kendt som Bond-babe.

Elite Model International bad hende forbedre priserne og ændre de favorable vilkår, som f.eks. Magasin, Illum og de store bladkoncerner som Egmont og Aller havde.

"Alle bureauer var med på aftalen om at hæve priserne for modellerne for at overleve, men da jeg sad på 85 procent af markedet, slog det ekstra hårdt i mit regnskab, da storkunderne gik solo," siger Trice Tomsen.

Storkunderne dannede deres eget bureau, Unique Models, og lokkede nogle af hendes modeller med.

"Det er ikke personligt, Trice," sagde modellerne, der forlod hende. Men det var det i den grad for Trice Tomsen. Nogle piger tog hun tilbage til Elite, da de bad om det nogle år efter, mens andre var for svære at tilgive. Branchen var så lille, at hun følte sig forrådt af sine nærmeste. Jeg synes, jeg har gjort det godt. Jeg synes endda, jeg har gjort det skidegodt med min familie, trods min skilsmisse, der jo også har fyldt "Mit firma var ikke et aps, og det var så dumt, for jeg tabte personligt over 1 million kroner i den periode. Det var den værste tid i mit liv. Det var min eksistens, mit livsværk, der vaklede, og jeg gik helt ned psykisk," siger hun og synker lidt ned i sofaen.

"Jeg ved ikke, hvad jeg lærte af den tid. Jeg kæmpede og overlevede bare. Jeg fandt ud af, at tingene ikke bare kommer. Og hvad det vil sige ikke at have nogen penge overhovedet. At lægge et budget for hver eneste dag og tænke over hver en pakke Gajoler, der måtte ryge i indkøbskurven," husker hun.

Men hun krabbede sig tilbage til toppen igen. Solgte sin Alfa Romeo og huset i Fredensborg, mens John Casablancas, som altid var loyal mod sin danske direktør, droppede sin kommission for en tid. Og ikke meget kunne eller ville hun have gjort anderledes, selv om hun helst ville have været krisen foruden.

Copenhagen Models fejrer etårsførdselsdag i 1968. Trice sidder forrest i midten, flankeret af bl.a. Lotte Freddie (tv.).

"Jeg synes, jeg har gjort det godt. Jeg synes endda, jeg har gjort det skidegodt med min familie, trods min skilsmisse, der jo også har fyldt. Jeg holdt fast i, at jeg skulle klare det, så når dagen var omme, kørte jeg jo hjem til huset i Fredensborg og lavede mad til mine drenge og tog mig af dem. Min familie har altid været det vigtigste i mit liv, og jeg har vist, at jeg ikke er nogen svagpisser," siger hun med en luns af den indre sigøjner.

Passede sin svagelige mor

Sigøjneren var en identitet, hendes far plantede i hende, da hun var lille, og som hun tog imod med en velvilje, han nok ikke havde forventet.

Hver morgen sad hun foran sin far på hans kæmpestore hest og sammen red de gennem Dyrehaven. En dag pegede han ned i grøftekanten og sagde:

Læs også: Klædt på til succes: Mød Hr. Bo Bedre
 
"Der kommer du fra. Vi fandt dig i en lille bylt. Din mor var linedanser og din far tryllekunstner, og cirkus havde lige forladt byen."

"Han syntes, jeg var en sigøjnerunge, fordi jeg var så anderledes, og derfor opfandt han den historie. Jeg pralede med den til alle, for jeg tror, jeg identificerede mig meget mere med sigøjnerne og bohemerne end min mor, der var en fin dame og min storesøster, der også meget hurtigt blev lidt fin i det."

Model Gertrud Hegelund, som Trice opdagede i 2005.

"Mit hår var mørkt – også mørkere end de andres i familien, og jeg var meget opportun af karakter, rap, men alligevel bange for at blive straffet. Jeg hadede også den franske pigeskole, som jeg var blevet placere i, fordi min far syntes, det var alletiders med en katolsk nonneskole og en opvækst blandt byens bedste børn. Så jeg havde et trick med, at jeg lod mig falde og slog mit knæ til blods tre gange om ugen, så jeg kunne blive sendt hjem i en taxa," fortæller Trice Tomsen, der ikke var specielt boglig, men hellere ville hjem og passe på sin mor.

Hendes mor var svagelig og ofte syg, og lillesøster tog hurtigt ansvaret for familiens velbefindende på sig.

Økonomisk manglede de aldrig noget. Hendes far var vokset op i den største fattigdom uden for Aarhus som søn af en kusk og hestehandler og satte sig for at bryde den sociale arv.

Han blev udlært tjener og fik job som direktør på Hotel Terminus i København, hvor han mødte nogle katolske forretningsfolk på gennemrejse, der fastede og derfor ikke spiste kød, men gerne fisk. Klipfisk blev hans vej til rigdom, rejser og stor taknemmelighed.

Camilla Vest har været i stald hos Trice, siden hun som 16-årig vandt konkurrencen Elite Model Look.

Fabrikker på Færøerne og i Danmark, hus på Svanemøllevej, kokkepige, stuepige, en stor samling af guldalderkunst og muligheden for at kunne give sine børn alt det, han selv havde manglet og mere til.

Hendes mor var den klassiske hjemmegående hustru, der sørgede for fine middage med udenlandske forretningsforbindelser.

"Men min far var købmand om en hals, så alt var til salg for den rigtige pris. Engang solgte han vores hus med indbo og det hele, så vi måtte flytte og købe alt forfra igen. Hunde og heste og familiebillede – det hele røg. Jeg skiftede skole tre gange i løbet af min barndom," siger hun, der ikke nåede at arve det store af ham. Jeg prioriterede min familie og mit bureau. Men kulturliv var der ikke tid til, og kvindebevægelsen forstod jeg heller ikke meget af Han mistede det hele i alderdommen som følge af sygdom og økonomiske nedgangstider.

"Men jeg var alligevel så meget en hippie, at jeg ikke ville tage imod de fine antikviteter og malerier, selv om jeg i dag gerne ville have haft noget mere af det," siger hun.

Rødstrømpe på sin egen måde

Rollen som rigmandsdatteren, der levede højt på fars penge, har hun altid været optaget af at holde fra livet. Det generede hende, da hun som ganske ung gik på Margretheskolen med Mugge Kølpin og Margit Brandt, at den i modsætning til den statslige Skolen for Brugskunst havde ry som de rige børns legeplads.

Var det hendes egen fordom, blev den hurtigt dementeret af det benhårde og lærerige program.

Og hun er stolt over at have banket sin business op fra bunden på penge, hun selv havde tjent ved hårdt arbejde i en tøjbutikken Liselotte no. 9 og ikke at have bedt om hjælp, selv om hun var født med det kort på hånden. Til gengæld har hun måttet fokusere og skrælle fra.

Til venstre: 1966. Som purung poserer Trice i egen kreation til afgangseksamen på Margretheskolen. Til højre: Amerikaneren Eileen Ford, der repræsenterer nogle af verdens største modeller fra sit bureau Ford Models i New York, i selskab med en moderigtig Trice anno 1977.

"Jeg tror, jeg involverede mig alt for meget i nogle få ting, så der var masser, jeg slet ikke havde overskud til. Jeg prioriterede min familie og mit bureau. Men kulturliv var der ikke tid til, og kvindebevægelsen forstod jeg heller ikke meget af."

"Først viste kvinderne bryster for et godt ord i Ekstrabladet og BT, og så var de pludselig ude med fanerne, og det blev betragtet som udnyttelse at arbejde med modeller. Men hos os havde kvinderne jo hele tiden været fremme i forreste geled og tjent det tredobbelte af, hvad mandlige modeller gjorde."

Læs også:
Lacroix: Fra haute couture til arbejdstøj
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display