Her får ure til 45 mio. kr. evigt liv
Pleasure har besøgt Vacheron Constantins fabrik, hvor urmagere håndlaver ure, der koster mellem 100.000 kr. og 45 mio. kr.
Foto: PR-foto
Design Af
I en tid hvor klokken vises præcis på alle mobiltelefoner og bærbare computer, er armbåndsure forbløffende nok stadig et hit. Særligt de mest luksuriøse urmærker, som slet ikke kan følge med den store efterspørgsel fra ikke mindst nyrige kinesere, russere og arabere.

Tag en tur til urenes by Geneve, hvor man allerede i lufthavnen får en fornemmelse af statussymbolernes betydning. For ikke at tale om en gåtur langs Geneve-søen. Fjerde og sidste trin er de individuelle mesterværker, som kan koste op mod 45 mio. kr. og tage seks år at fabrikere Alle steder lyser reklamer for de store urmærker op og bekræfter, at armbåndsure og penge, masser af penge, er en kombination made in heaven.

Patek Philippe, Vacheron Constantin, Audemars Picquet, Chopard, Jaeger-LeCoultre, Rolex, Breguet, A. Lange & Söhne mfl. blinker fra toppen af bygninger og fortæller historien om en succesfuld schweizisk ur-industri, der – efter et kollaps i 1970'erne, hvor quartz-ure fra Asien, næsten slog de mekaniske ure ihjel og reducerede antallet af schweiziske urmagere fra 1400 til 600 – i 2011 igen satte ny rekord og eksporterede ure for 120 mia. kr.

Bygningen i Geneve-forstaden Plan-les-Ouates er helt ny, men håndværket i de forskellige atelierer er næsten uændret i århundreder.

Jeg er i hjertet af Geneves succesrige urproduktion på verdens ældste urfabrik Vacheron Costantin. Her produceres nogle af Geneves dyreste ure med pincetter og mikroskopet for øjet.

Læs også: Bag om verdens bedste bilmærke

For hvordan kan man ellers tage guldskruer, der for det blotte øje (mit øje) ligner metalstøv, og placere dem i et urværk med op til 600 komponenter?

Finmotorik

Kittelklædte Alain Lambercy møder mig i receptionen. Den 35-årige urmager er en af Vacheron Constantins bedste til det finmotoriske arbejde med at samle komponenter til luksus-ure, og han har arbejdet for Vacheron Constantin siden 2004.

"Jeg ville være snedker eller urmager. Alle kan blive urmagere, men at lave meget komplicerede ure kræver passion, gode hænder, tålmodighed og ikke mindst evnen til at lytte til råd fra mester-urmageren," forklarer Alain Lambercy, der de seneste år har arbejdet med Vacheron Constantins meget komplicerede ure.

Vacheron Constantins Patrimony-ur i med forskellige features.

Meget komplicerede ure er tredje trin ud af fire på den interne rangstige, hvor man som urmager begynder med basis-ure til omkring 100.000 kr., som bare viser tiden, derefter avancerer til komplicerede ure, der f.eks. også viser dato, til meget komplicerede ure, der også giver lyd fra sig. Rolex fabrikerer omkring 1 mio. ure om året, mens Vacheron Constantin kun håndlaver 20.000 Fjerde og sidste trin er de individuelle mesterværker, som kan koste op mod 45 mio. kr. og tage seks år at fabrikere. Men dem kommer vi tilbage til senere.

"Jeg bruger timer og atter timer på at tilrette lyden. Jeg lever og føler med uret – det er ligesom, at jeg lærer uret at tælle og synge. Det første ur tog mig seks måneder at lave, og mester-urmageren var inde over alle mine meget komplicerede ure de første to år, selv om jeg for længst var færdiguddannet urmager," siger Alain Lambercy og kigger næsten forelsket på det ur, som han lige nu arbejder med.



Uret, som er det fineste af Vacheron Constantins katalog-ure og har 602 komponenter, skal videre til butikken i Taipei og vil som færdigt koste omkring 600.000 euro.

Men så viser det udover lyden, månefaserne og en kalender som inkluderer skudår og ikke skal rettes før år 2100; også tiden for solopgang og solnedgang i den taiwanske hovedstad.

"Det er lidt som Lego. Man tager nogle basisdele, og så bygger man mere og mere på," fortæller Alain Lambercy, der inden han kom til Vacheron bl.a. arbejdede for Rolex og Chopard.

"Rolex er ret kedelig for urmagere. Produktionen er meget mere standard, og vi har ikke så mange muligheder for at ændre på urene.



Jeg har f.eks. 1000 værktøjer at arbejde med hos Vacheron Constantin, mens jeg kun havde 150 hos Rolex," giver den ambitiøse urmager som forklaring på, hvorfor han skiftede til Vacheron.

Bare forskellen i årlig produktion fortæller om en meget mere maskinel produktion hos verdens måske mest kendte luksus-urmærke. Rolex fabrikerer omkring 1 mio. ure om året, mens Vacheron Constantin kun håndlaver 20.000.

Størst af de små

"Vi er den største af de små. Siden vi blev grundlagt i 1755, har vi alt i alt produceret færre ure, end Rolex gør på et enkelt år," siger Dominique Bernaz, da jeg over frokost, hører nærmere til fjerde trin på rangstigen. De individuelle mesterværker.

Læs også: Mød verdens ti største fodbold-milliardærer

Den 55-årige franskmand er en af firmaets chefer og ansvarlig for både museet inde i byen, flagskibsbutikkerne rundt om i verden, og endelig Vacheron Constantins stolthed "Atelier Cabinotiers", hvor otte højt specialiserede urmagere siden 2006 har lave bestillingsarbejder til verdens millionærer og ur-aficionadas. Vores opdrag er at lave det mest komplicerede ur i det 21. århundrede "Individuelle ure er jo vore rødder. Tidligere var det jo det, man gjorde. Lavede one-of-a-kind-ure. Men det forsvandt stort set under krisen i 1970'erne," forklarer Dominique Bernaz, som fik opdraget af Vacheron Constantins CEO.



"Jeg fik at vide, at der ikke er nogle begrænsninger overhovedet, så længe det stadig er et Vacheron-ur. Det kan være fra en indgravering til helt ny mekanik. Mange urfabrikanter laver tilrettede individuelle ure, men det er kun os og nogle enkelte individuelle urmagere, som udvikler helt fra bunden," siger Dominique Bernaz, der nu på fjerde år er i gang med at fremstille "verdens mest komplicerede ur".

Et ur, der kommer til at koste omkring 45 mio. kr. og først bliver færdig i 2014. Efter seks års arbejde.

"Det bliver et lommeur og ikke et armbåndsur, fordi komponenterne fylder for meget. Vores opdrag er at lave det mest komplicerede ur i det 21. århundrede. Vi må ikke fortælle, hvem det er til, vi giver fuld diskretion, men jeg kan da røbe, at uret bl.a. vil have to samtidige kalendere. Dels den gregorianske, altså vores, og dels den jødiske, som har cirkler af 16 gange 19 år."



Er det mon et bestillingsarbejde til Steven Spielberg, tænker jeg, da vi tilbage på rundturen passerer indgravørerne og andre kunstnere, der maler og lægger emalje på urskiverne.

Jeg kigger en sidste gang gennem mikroskopet (urmagerens øje) på de smukke farver og den komplicerede mekanik og føler mig næsten fysisk dårlig. Finmotorik har aldrig været min stærke side, og jeg føler et stort behov for at sprede armene ud og rulle med skuldrene. Måske lige frem lave lidt gymnastik.

Min krop og mine øjne har helt klart mere lyst til at orientere sig rundt i lokalet end ind i urværket, men af frygt for at skubbe til de dyre ure og ødelægge flere måneders arbejde, lader jeg være.

Måske er det et dansk kendetegn at have behov store armbevægelser, fordi vi har havet og kigger ud mod horisonten, mens schweizerne har bjergene og kigger mere indad, filosoferer jeg. Eller også er jeg bare mere grovmotorisk anlagt.

Mesterurmageren Chrystian Lefrancois kigger gennem mikroskopet (urmagerens øje), mens han samler de op til 600 komponenter i et af de komplicerede ur.

Alain Lambercy kommer mig dog lidt i møde:

"Efter en dag på arbejdet, så har jeg også brug for at dyrke sport og bruge min energi. Og selv om jeg er rigtig god til mikroskopiske komponenter, så har jeg faktisk svært ved at samle et Ikea-skab."

Aha, smiler jeg. Det kan jeg i det mindste. Så let som ingenting!

Læs også:
Eksklusiv shopping går under jorden
Millionkup for de diskrete rigmænd
Frit slag på markedet for brugte luksusure
.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display