Dansk design-duo med global succes
Designduoen Busk+Hertzog er historien om to drenge, der voksede op i hver sin ende af Danmark og sammen fandt opskriften på international succes. Flemming Busk og Stephan Hertzog har designet stribevis af skulpturelle og funktionelle møbler til luftehavne
Foto: Louise Samuelsen/Filter Management
Design Af
To mænd sad diskret i et hjørne i lobbyen på luksushotellet Sofitel i Beverly Hills. De kiggede på mennesker. Men mest kiggede de på stole. Og måden hotellets gæster slængede sig i de buttede og strømlinede loungestole, True Love, med den karakteristiske slids i ryggen. Det er jo anderledes med kreativiteten i dag. Vi voksede op i en tid, hvor man gik på biblioteket og ikke bare kunne søge på en computer "At få lov til at sidde der i al anonymitet og se, at vores design rent faktisk blev brugt, som vi havde tænkt, var meget stort. Vi er beæret over at få priser, men vi designer møbler, som skal bruges af alle, og derfor giver det en meget større tilfredsstillelse at møde vores produkter i virkeligheden," siger Flemming Busk, den ene del af den danske designduo Busk+Hertzog, og bliver suppleret af sin makker Stephan Hertzog:

"Jeg får altid et barnligt sug i maven, når jeg lander i Terminal 5 i Heathrow og ser vores møbler," indrømmer han.

K2 Swivel Chair på Lyngby Bibliotek i funky regnbuemiks.

Siden Flemming Busk og Stephan Hertzog i 2000 skabte firmaet Busk+Hertzog har de indkasseret stribevis af prestigefulde priser, inkl. Møbelprisen fra Dansk Møbelindustris Fond – den fik de som de sidste i 2008 og skrev sig dermed ind i rækken af prominente modtagere som bl.a. Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Verner Panton og Jørn Utzon.

Busk og Hertzogs møbler står i Heathrow Airport, Finairs lounge i Helsinki Lufthavn, fodboldklubben Chelsea og på Museum of Modern Art i New York blot for at nævne et par steder.

Læs også: Dansk designluksus i Schweiz

Heathrow Lufthavn har i øvrigt bestilt flere møbler i forbindelse med en modernisering, og parret har netop leveret en kæmpe ordrer til Glasgow Lufthavn.

Hvad er det, deres design kan? Rent stilmæssigt skaber de noget på én gang tidløst og ultramoderne.

Deres møbler har et tydeligt afsæt i den danske designarv og i kombination med pangfarverne og siddekom- forten har det ramt plet ift. særligt lufthavne og hoteller. Samtidig har duoen fra starten kigget ud mod verden og gjort en dyd ud af at være ultra professionelle, hvorved de har leveret varen på mere end én måde.

Finnairs lounge i Helsinki er indrettet med hvide True Lovestole, som også står i Heathrow Lufthavn.

Ikke desto mindre er der ikke særligt mange, der har hørt om dem. "Vi er hemmeligt kendte", som de selv siger.

Men det lever de fint med, for de har lige fra begyndelsen stilet efter det såkaldte kontraktmarked, så de i modsætning til mange andre designere ikke forsøger at lave unikadesign eller møbler målrettet direkte til forbrugerne og derfor heller ikke særligt ofte figurerer på boligmagasinernes glittede sider.

Men måske har deres anonymitet også lidt at gøre med, at de ikke selv praler. Ophavet fra hhv. Vestjylland og Vestsjælland fornægter sig ikke.

De populære Plasma-bænke på Jorn Museet i Silkeborg.

Og selv om Stephan Hertzog med sit kreative skaldede look, og Flemming Busk med sine røde jeans for længst har smidt den provinsielle ham, er der stadigvæk noget charmerende beskedent over dem. Kombineret med den slags begejstring, der kendetegner folk, som ikke tager sig selv alt for højtideligt, men udmærket godt ved, hvad de kan og er værd.

"Ud over en ambition om at lave design for alle, havde vi tre hovedpunkter i vores strategi, da vi etablerede vores firma. Vi ville have frihed til selv at bestemme. Det var hele formålet med at lave forretning sammen."

"Det har aldrig været vores mål at have 400 ansatte og skulle betale lønninger. Muligheden for at sige nej var også vigtig for os. Og så ville vi være professionelle," siger Stephan Hertzog og medgiver, at det sidste lyder meget selvfølgeligt. Økonomisk frihed giver mulighed for ikke at gå på kompromis. Ikke forstået sådan, at vi aldrig laver fejl eller laver grimme ting. Men vi behøver ikke være slave af noget "Men det er langtfra alle, der går op i god forretningssans og overholder aftaler med leverandører og kunder."

Søger bevidst udfordringer

Vi mødes i Busk+Hertzogs nabolag i det østlige London, hvor højtråbende, funklende finansbygninger knejser over et miks af etniske butikker, undergrund og hippe hoteller og barer.

Trods udbuddet af moderne design i den kombinerede butik og café, hvor vi har aftalt at mødes, er der stilmæssigt noget af et spring til Busk+Hertzogs karakteristiske skulpturelle linjer, som rent formmæssigt lægger sig op ad den minimalistiske danske designarv, men har langt mere knald på farverne.

Men netop Londons mangfoldighed og overraskende uforudsigelighed har grebet og inspireret makkerparret, der for tre år siden tog springet fra deres komfortable designkontor på Islands Brygge til et frimærkestort kontor i Clerkenwell i den østlige del af London.



"Pludselig syntes vi bare ikke, at der var mere at opdage og gøre for os i København. Vi blev grebet lidt af panik. Vi havde gode biler, fantastiske lejlig- heder og kontor på Islands Brygge. Men et eller andet sted havde vi brug for at få skærpet sanserne igen. Noget vi hele tiden naturligt har opsøgt," siger Flemming Busk.

Rød, kreativ tråd

I London er de blevet begejstret over byens foranderlighed og kulørte miks af mennesker. Kreativiteten har fået et boost af en by, hvor det velordnede, regulerede og pæne konstant bliver udfordret af grimhed. Af at bo, finde inspiration og arbejde i en by, hvor punken opstod og hvor skæve, geniale kreative personer som Alexander McQueen og Vivienne Westwood har præget – og stadig præger – byen.

Busk+Hertzogs nye forretningsadresse er i samme område, hvor den verdensberømte arkitekt Zaha Hadid holder til, og hun bliver efter sigende kørt til kontoret af privatchauffør. Den slags store armbevægelser er der ikke råd til i den danske lejr.

Læs også: Lys er blevet Jans lovende levevej
 
"Vi booker f.eks. altid en af de billigere private taxiselskaber. Så skal man godt nok leve med, at bilen ikke er helt ny, og vi har også en gang måtte gå de sidste ti minutter, fordi bilen brød sammen," fortæller Flemming Busk med et grin.

Den snusfornuftige forretningstilgang kunne godt stamme fra Herning, hvor Flemming Busk voksede op.
"Min far var slagter og min mor syerske. Jeg kom i mesterlære på det lokale apotek, og der stod jeg så som 17-årig og vidste, at her kunne jeg bare ikke være resten af mit liv," fortæller Flemming Busk med en snert af både grin og gru i stemmen.

Først tog han HF og flyttede derefter til Aarhus, hvor han var et smut om jurastudiet, blev optaget på Tandlægehøjskolen og overvejede at blive optiker, inden det pludselig slog ned i ham, at han ville være arkitekt.

Irgrønne loungestole ved tennisanlægget i Wimbledon.

Ifølge ham selv skyldes de mange års søgen efter den rigtige hylde, at når en dreng fra landet flytter til storbyen, er der meget, man skal lære om sig selv.

"Men når jeg kigger tilbage, har der været en rød tråd. Det kreative har altid fyldt meget, og jeg har altid tegnet, malet og bygget ting. En dag gik det op for mig, at man kunne blive møbeldesigner og studere på Arkitektskolen. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg var anderledes end de andre, fordi jeg var ti år ældre. Jeg havde brugt tiden inden til at afsøge andre områder, men set i bakspejlet var det faktisk godt givet ud."

Allerede inden han var færdig på skolen, vandt han en konkurrence om et ungdomsmøbel, som blev sat i produktion i Danmark. Sovesofaen Sleep/Twilight bliver solgt over hele verden og er stadigvæk et hit i særligt USA. Vi har været hjulpet af, at vi konkurrencemæssigt havde et godt afsæt fra starten, at vi var 30 år og ikke helt naive, da vi begyndte Mens Busk uddannede sig til arkitekt, var Stephan Hertzog, som er opvokset i "en lille flække i Vestsjælland", i gang med at gøre karriere inden for beklædningsindustrien i Tyskland, efter han havde uddannet sig til konfektionstekniker på det, der i dag hedder Tekno-Center i Herning Teko-Center.

"På en måde var det en tilfældighed. Min mor havde et lille tøjfirma, og på en messe udstillede Teko- Center Herning og reklamerede for sine uddannelser, og det var anderledes og tiltalte mig," fortæller Stephan, der fik sit eksamensbevis i hånden, stort set samtidig med at muren faldt i 1989.

De første par år arbejdede han med produktion i Østeuropa, hvor de fleste danske tøjfirmaer på det tidspunkt fik syet deres tøj. Senere kom han til Freudenberg, en af Europas største tekstilproducenter, hvor han samarbejdede med en stribe af de største modefirmaer.

Læs også: Bille August: Passion har en pris

Han giver Flemming ret i, at de voksede op på steder og i en tid, hvor man skulle være heldig, hvis man blev inspireret til at lave noget kreativt.

"Det er jo noget anderledes i dag. Vi er jo altså også opvokset i en tid, hvor man gik på biblioteket og ikke bare kunne søge på en computer."

Arbejder som siamesiske tvillinger

De to krydsede veje i Aarhus til en privat fest for mange år siden, men allerede dengang snakkede de om at lave et fælles designfirma med Flemming Busk som det designtekniske input og Stephan Hertzog som ham med den forretningsmæssige ballast. Lige fra starten havde de fokus på og respekt for hinandens styrker og forskelligheder.

Men efterhånden er det hele blevet filtret lykkeligt sammen.

"Vi sidder nærmest oven på hinanden, når vi arbejder, og designer begge i dag. Hvis vi overhovedet ikke kan blive enige, har Flemming den kreative vetoret, for han er jo trods alt eksperten," forklarer Stephan, der så til gengæld har det sidste ord, hvis de ikke kan blive enig om en forretningsbeslutning.

Mange hoteller er faldet for Busk+Hertzogs møbler. Her Jet-stole på Melia Hotel i Düsseldorf.

Ud fra deres måde at tale på fornemmer man, at Stephan Hertzog tilfører en ro, der giver struktur, mens Flemming Busk er mere kåd og ivrig. Men i sidste ende står der begge deres navne på alt design. Det kan ikke skilles ad. Ligesom når de taler. Sådan lidt ind over hinanden.

"Det kan vi også sagtens finde på at gøre, selv om vi har en kunde i røret. Vi arbejder som siamesiske tvillinger. Det har vi gjort lige fra begyndelsen."

Heldige – og dygtige

Deres drømmestart er de færreste designere forundt. Ikke nok med at der allerede var et møbel i produktion og bud om flere fra samme producent, Flemming Busk havde også fået en uvurderlig kontakt, da han i forbindelse med sit afgangsprojekt søgte støtte hos Kvadrat. Hårdt arbejde og en konservativ cocktail af ingen gæld og små omkostninger er opskriften på succes og frihed for de to danskere Det viste sig at være god timing. Salgs- chefen hos Kvadrat havde altid drømt om at starte sit eget møbelfirma og sagde sit job op og købte syv-otte designs fra nystartede Busk+Hertzog i 2000.

Den slags historier og eksempler har inviteret ikke mindst kolleger til at udbryde: "Hvor har I været heldige!".

"Vi har været hjulpet af, at vi konkurrencemæssigt havde et godt afsæt fra starten, at vi var 30 år og ikke helt naive, da vi begyndte. Vi havde en grad af skepsis og realisme med ind over. Selvfølgelig har vi også begået fejl, men på mange måder fik jeg lov til at begå dem, mens jeg arbejdede for andre," siger Stephan Hertzog, og Flemming Busk tilføjer:

"Det kan godt være, vi har været heldige. Men det er man kun et par gange, derefter skal der arbejdes, så blodet sprøjter fra neglene. Vores kunder fik hurtigt tillid til os, og på den måde får man chancen til at lave mere."

Lotus-stole i skind på Museum of Modern Art (Moma) i New York.

Alt sammen bidende nødvendigt i en branche uden beskyttede titler og med en benhård konkurrence over alt i verden.

Men hvad med fremtiden? Hvad hvis de en dag ikke længere kan holde hinanden ud?

Svaret ligger lidt som i et godt ægteskab i en tillid og en stærk fornemmelse af, at de nok bliver klar til forandring samtidig. Skulle deres trang og drømme pludselig stritte fra New York til Nr. Snede er det sikkert noget, de finder ud af. For som de gang på gang siger, er der ingen bånd, der binder dem. Det er kun de to.

"Vi kan føre mange ting tilbage til den måde, vi har strikket det hele sammen på. Det handler i høj grad om frihed," siger Stephan Hertzog og tilføjer – godt suppleret af Flemming Busk – at det derfor også er en ambition for dem at tjene penge.



"Penge giver frihed. Det hænger sammen med vores strategi. Økonomisk frihed giver mulighed for at vælge fra og ikke gå på kompromis med noget. Ikke forstået sådan, at vi aldrig laver fejl. For vi laver også grimme ting. Men på grund af vores økonomi behøver vi ikke være slave af noget."

Hårdt arbejde og en konservativ cocktail af ingen gæld og små omkostninger er opskriften på succes og frihed for de to danskere, der laver præcis det, de gerne vil.

Dér, hvor de gerne vil. Og stille og roligt har indtaget verden med deres farverige plastbænke i organiske former og karakteristiske skulpturelle lænestole i pangfarver.

Læs også:
Arkitekten der er garant for succes
Dansk design spottet af New York museum
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display