Had/kærlighed til de danske million-vaser
De ypperste af Axel Saltos vaser og skåle kan indbringe over én mio. kr. stykket, men samlere skal holde tungen i munden, fordi priserne svinger. Pleasure sætter spot på fem designklassikere og jagter den gode investering.
Design Af
1,2 mio. kr. for en vase af den danske designer Axel Salto. Det lyder vildt – og det er det også. Det sømmer nemlig en af moderne dansk designs store figurer, Axel Salto, fast blandt verdens dyreste keramikdesignere.

"Salto er en af verdens dyreste keramikere. Hans værker er eftertragtet af de store internationale indretningsarkitekter og samlere, og det gør, at priserne kan blive høje," fortæller Anna Widenborg, som er ekspert inden for moderne design hos Bruun Rasmussen.


"Det er meget iøjnefaldende. Enten elsker man det, eller også hader man det"


Anna Widenborg kan ud fra sine statistikker berette om stigende priser på Salto over de sidste 15 år - med et foreløbigt højdepunkt i foråret 2013, hvor en stor vase i knoppet stil gik til et hammerslag på rekordhøje 1,2 mio. kr.

 "I 2012 og 2013 tog priserne himmelflugt, og i kølvandet på de høje hammerslag skete der det, som tit sker, når en kunstner opnår høje priser. Så kommer der rigtig mange varer af den pågældende kunstner til salg, og så falder priserne igen. Priserne er faldet til et mere moderat niveau i dag, men der er stadig potentiale til at få hammerslag over én mio. kr. for den helt rigtige Salto-model," siger Anna Widenborg.

 
Salto står bag omkring 3000 stentøjsværkser, som blev formgivet i perioden 1923-1950.

Hun definerer de mest værdifulde Salto-modeller som værker, der skiller sig ud i størrelse, sjældenhed og har en smuk glasur.

Det går i bølger

Den mangeårige designmøbelhandler Ole Høstbo, der er kendt for sit eksklusive galleri med noget af det ypperste inden for moderne dansk design, sælger Salto-objekter til samlere i Schweiz, Frankrig og USA. Han ser samme tendens til, at priserne bevæger sig i bølger.

 "Salget har været meget svingende. Hans ting har altid været kostbare, men de har taget nogle ordentlige prishop for derefter at lægge sig ned på et helt andet leje," fortæller Ole Høstbo.

Han læser markedet for Salto som værende i et form for vakuum, hvor der efter en voldsom eksponering ikke har været meget til salg ved de sidste auktioner herhjemme.

 
Axel Saltos karriere tog for alvor fart, da han af porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl blev bedt om at lave en række værker til verdensudstillingen i Paris i 1925.

Høstbo forventer nu at se et udskilningsløb mellem de objekter, som er produceret, mens Salto var i live, og de ting, der blev produceret efter hans død. Det er nemlig langt fra alt af Saltos keramik, som er produceret inden hans død i 1961. Salto frabad sig eksplicit titlen keramiker. Han var derimod formgiver, og det var efter Saltos eget udsagn ved et "teamwork", at værkerne kom til.

 "Der er et udskilningsløb på vej mellem de ting, der blev lavet, mens han levede, og de ting der er blevet lavet efter hans død. Det har der hidtil ikke været særligt meget fokus på," fortæller Ole Høstbo.

"Det er de færreste, der er opmærksomme på, at der er blevet lavet Salto-keramik langt op i 1970'erne. De har jo stadig en værdi, men de skal ikke koste 100.000 eller 200.000.

De tidlige arbejder, hvor Salto selv har været med i processen, de bliver med tiden de mest værdifulde," vurderer Ole Høstbo, der personligt altid kigger efter de ting, som blev lavet, mens Salto var i live.

 

Hos Bruun Rasmussen medgiver Anna Widenborg, at folk i stigende grad spørger ind til, hvornår keramikken er udført, men hun påpeger, at der stadig er mange købere, som ikke vægter det særligt højt, om keramikken er fremstillet, mens han levede.

 "Hidtil har jeg ikke oplevet det som en afgørende faktor, men jeg tror det kommer an på, hvem der køberen er. Hvis man køber Salto med henblik på, at det skal se imponerende ud i et interior design i New York, så er det nok ikke en afgørende faktor, hvorimod det kan have betydning for en dedikeret Salto-samler," siger Anna Widenborg, som dog godt kan forestille sig, at det bliver mere betydningsfuldt ude i fremtiden.

Skal være fejlfri eller så godt som

Det forlyder, at Axel Salto står bag ca. 3000 stentøjsværker, formgivet fra 1923 til 1950. Nogle blev fremstillet i den tysk-danske keramiker Carl Haliers værksted på Frederiksberg, og fra 1930'erne blev Saltos værker hovedsageligt fremstillet på Den Kongelige Porcelainsfabrik (i dag Royal Copenhagen).

Det er de eksperimenterende former og usædvanlige glasurer, der gør hans værker til noget helt særligt – og i dag tiltrækker velhavende udlændinge.

"Det er meget iøjnefaldende. Enten elsker man det, eller også hader man det," som Ole Høstbo kort formulerer det.

 
Axel Salto lagde navn i sin tid navn til tre stilarter; en af dem var den knoppede stil, som var inspireret af kastanier og eukalyptusfrugter.

Men de særlige former gør også visse af hans ting skrøbelige. Derfor er det vigtigt, at man er særdeles opmærksom, når man går på jagt efter Salto, påpeger Høstbo.

"I de fleste tilfælde skal keramikken være fejlfri. På unikke værker kan småreparationer og små glasurafslag accepteres. Men man skal generelt holde sig fra det, der er repareret. Salto har en spirende stil med pigge, der stritter ud i alle retninger, og på sådan ét stykke keramik, kan der hurtigt være slået en pig af. Det kan man få repareret, men det kan man se. Så det skal man ikke købe," lyder rådet fra fra Høstbo.

Bruun Rasmussen afholder auktion igen i marts, hvor auktionshuset indtil videre har samlet otte Salto-værker – med vurderinger fra 15.000-125.000 kr.

  

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display