De største udfordringer
Når Kristoffer Szilas bestiger de store klassiske ruter, som Cerro Torre i Patagonien (billedet), må han tilbringe nætterne i bivuak på klippehylder og afsatser. Oftest er pladsen så udsat, at han må sove med klatreselen på. Selen er bundet fast i rebet,
Fri Af
Kristoffer Szilas er én blandt meget få danske bjergbestigere, der er i stand til at bestige verdens mest udfordrende bjerge ad de mest krævende ruter.

Det har han allerede bevist flere gange, blandt andet på Eigers berygtede nordvæg, med Compressor-ruten på Cerro Torre i det sydlige Patagonien og ad Cassin-graten på Denali i Alaska.

Når han er hjemme i København, holder han sig i gang ved blandt andet at finde tekniske udfordringer og træningsmuligheder på byens tårne og betonskulpturer

For Kristoffer Szilas er det drømmen om at klatre de store klassiske, alpine ruter i alle verdens bjergkæder, der motiverer. Til april sættes målet højt, når han sammen med sin faste klatremakker, engelske Jim Broomhead, forsøger sig på Ama Dablams vestvæg og på nordsiden af Cholatse i Nepal.

Begge bjerge er mere end 6000 meter høje, og ruternes tekniske niveau overstiger langt, hvad der tidligere er klatret af danskere i Himalaya.

Op til den kommende ekspedition træner 26-årige Kristoffer Szilas på Rjukans frosne fosser i Norge, og når han er hjemme i København, holder han sig i gang ved blandt andet at finde tekniske udfordringer og træningsmuligheder på byens tårne og betonskulpturer.

Han er netop blevet cand.scient. i geologi og efter turen til Nepal skal han i gang med at læse ph.d.

Bjergene er et livsmål

Det er derfor nærliggende at se Kristoffer Szilas' interesse for geologi som noget, der går hånd i hånd med hans store passion for bestigninger af de store bjerge. Men sådan er det ikke helt, fortæller han:

Opholdene i bjergene giver mig en målrettethed. Man får en ambition og lærer at fokusere på målet

»Som geolog ser jeg på strukturer og mineraler, mens jeg som klatrer har et mere simpelt fokus, nemlig på den rute, jeg skal følge,« forklarer han og beskriver, hvad oplevelserne i de fjerne og isolerede bjergegne tilfører ham.

»Opholdene i bjergene giver mig en målrettethed. Man får en ambition og lærer at fokusere på målet. Jeg er ret sikker på, at det er noget, jeg også kan bruge i mit arbejde og alle andre steder i tilværelsen,« siger Kristoffer Szilas, der er overbevist om, at han resten af livet vil forfølge drømmen om verdens mest imponerende klippevægge og bjergsider.

Meget lidt hjælp

Det er planen, at ekspeditionen til Ama Dablam og Cholatse gennemføres på egen hånd uden logistisk hjælp fra internationale ekspeditioner.

Eneste hjælp på den to måneders lange rejse til Himalaya bliver formentlig en nepalesisk køkkendreng, der kan hjælpe til med det praktiske og holde øje med gruppens udstyr, når Szilas og Broomhead befinder sig højt oppe på bjerget.

Helt deroppe, hvor Kristoffer Szilas efter eget udsagn henter energien til nye projekter.

»Det er de svære og tekniske ruter, der gør mig bedre,« forklarer han. »Og det er der, jeg drømmer nye drømme. På bjerget oplever jeg et intenst miks af afstresning og udvikling. En udvikling der kommer, når jeg kan se, det går fremad. Det er den slags, man samler på som bjergbestiger,« siger han afklaret, mens hans stemme overbeviser om både passion og begejstring.

Læs seneste udgaver

Pleasure anbefaler

Cxense Display
Cxense Display