Dansk radar-enhed til golfspillerne
Trackmans radarteknologi og software har de seneste år haft en enorm indflydelse i golfens verden
Dansk Trackman-teknologi har på mange måder ændret og forbedret golfspillet gennem præcise målinger på golfboldens flugt og på køllehovedets bevægelse. Trackman er en avanceret radarenhed, som er rettet mod golfens verden. Den måler golfboldens flugt og leverer præcise data om køllehovedets opførsel omkring boldtræffet Trackman er en avanceret radarenhed, som er rettet mod golfens verden. Og som virkelig har ramt plet. Den måler med stor præcision golfboldens flugt fra start til landing og leverer tilsvarende præcise data om køllehovedets opførsel omkring boldtræffet.

Trackman er udtænkt, udviklet og produceret i Danmark og leverer noget, som man simpelthen ikke havde til rådighed før ankomsten i 2005.

"Det er den største ting, der er sket siden baneguiden," siger den danske Europa Tour-vinder Søren Kjeldsen med et glimt i øjet og fortsætter:

"Faktisk er det lidt svært at forestille sig livet før Trackman. Man får faktuelle svar på stort set alt omkring slaget."

Den visuelle form letter forståelsen af data og øger værdien markant i en undervisningssituation

Denne forrygende præcise feedback er i dag naturligt integreret i jagten på at optimere præstationen blandt de allerfleste af verdens bedste golfspillere. Man fristes næsten til at kalde den nødvendig i den hårde konkurrence.

Men anvendeligheden rækker heldigvis langt videre end det absolut elitære spilleniveau.

Læs også:
Dyne-Larsen bruger formue på jysk super-golfbane
Fire fede damegolfture
Den gyldne fornemmelse på greenen

Hoppede på vognen

Udstyrsfabrikanterne hoppede på vognen med det samme, da Trackman kom frem. De mere præcise data forbedrede mulighederne for at optimere golfudstyret. Og i salgssituationen kunne slutbrugeren nu få udstyret sat endnu mere præcist op til sig selv. Denne forbedrede tilpasning gavner hele spektret af golfspillere fra de relativt utrænede til de absolutte eksperter. Faktisk er det lidt svært at forestille sig livet før Trackman. Man får faktuelle svar på stort set alt omkring slaget Trackmans radar måler f.eks. boldens affyringsvinkel, højde over jorden, hastighed og rotation (spin) gennem hele boldflugten. Og de senere år har man ligeledes vist data for køllehovedets bevægelse i træfzonen, hvilket har gjort produktet endnu mere anvendeligt i forhold til undervisning af golfspillere.

De over tyve forskellige data omsættes også til et visuelt grafisk udtryk, som hjælper golfspilleren til at kunne forbedre sig markant hurtigere. Slå et slag, få feedback, slå endnu et slag, få mere feedback. Det er vejen frem ... Således øges også forståelsen for, hvordan golfkøllen skal anvendes for at slå de ønskede slag. Og så er man virkelig på vej imod at komme nærmere sit fulde potentiale!

Se svinget

I den sidste nye model – Trackman III – kan enhedens indbyggede kamera endda optage svinget i fin kvalitet. Man kan se svinget fra Trackmans perspektiv, hvilket vil sige set nedad linjen mod målet.

Trackman-data har været afgørende for, at nogle generelle overbevisninger inden for golftrænerfaget er blevet justeret. Til stor gavn for kvaliteten af undervisning i alverdens golfklubber.

Det er ikke mange golfere forundt at have økonomi til at erhverve sig den ypperste Trackman-model til den daglige træning. Prisen er nemlig 135.000 kroner, hvortil skal lægges moms. Den enhed er i Danmark tilgængelig en del steder i undervisningsøjemed og til tilpasning af udstyr.



Enkelte klubber har desuden implementeret et driving range koncept, som Trackman har skabt for at få teknologien ud til flere. Golfspillere kan med denne opsætning købe adgang til en del af den fulde oplevelse for cirka 170 kroner per måned. Inklusive nogle spilfunktioner og mulighed for at lagre sine data online under sin egen profil.

Det er min erfaring, at de allerfleste bliver grundigt begejstrede over, hvad dette stykke "legetøj" faktisk kan tilføre spillet.

På Touren gav det fra starten masser af mening at have Trackman til rådighed. Og med de nye visuelle tiltag er budskaberne blevet lettere at forstå for alle – uanset niveau som golfspiller.

Forhåbentlig finder Trackman sin plads i endnu flere klubber, for den kan virkelig gøre gavn. For alle golfere, der ønsker fremgang.

Læs også:
Tørresnor giver succes på greenen
Bygerne på golfbanen kan bare komme an!
Lys fremtid for kvindernes ultimative golf-dyst

.

Læs seneste udgaver

Pleasure anbefaler

Cxense Display
Cxense Display