Det er ikke udstyrets skyld!
Danseskolelærer og dommer i Vild med dans Anne Laxholm er også vild med golf. Hun spiller to-tre runder om ugen i sommerhalvåret og tror på, at det i højere grad handler om ens egen tekniske kunnen end om udstyrets beskaffenhed. Foto: Hans Laxholm
Fri Af
Anne Laxholm, professionel danser, kendt fra bl.a. Vild med dans, er også en passioneret golfspiller.

Weekend har i serien "Vis mig din golfbag" fået et smugkig i hendes golfbag.For mig handler det i højere grad om, hvordan jeg svinger og rammen bolden, frem for om det er et bestemt mærke Hvilken golfbag har du?

"Jeg har en dejlig vognbag fra Golf Copenhagen, da jeg ikke er til en bærebag. Den er brun og har et pepitaternet mønster i sort og hvidt. Den er smart og matcher det meste af mit golftøj. En detalje, som jeg som kvinde altså går lidt op i! Ellers kan jeg godt lide dens rummelighed, hvor der er plads til regntøj og en varm trøje, ligesom termolommen holder vandflasken kølig."

Hvad betyder udstyret for dig?


"Nu går jeg ikke så meget op i udstyr, da jeg ikke tror, at udstyret spiller den store rolle for mit niveau endnu. Når min mand og jeg er i en golf-forretning, går jeg fluks hen og kigger på en ny golfnederdel, mens han med det samme går hen og kigger på den nyeste driver. Han går modsat mig totalt vildt op i udstyret og køber ofte en ny kølle.

Læs også:
Lys fremtid for kvindernes ultimative golf-dyst
Økologisk golf til millioner af dollar
Hybridkøllen er et »must« for golfspilleren

Nu har jeg spillet i otte-ni år med det samme sæt, og jeg vil jo lige lære at spille først, før jeg skifter sæt. For mig handler det i højere grad om, hvordan jeg svinger og rammen bolden, frem for om det er det ene mærke eller det andet. Jeg må dog indrømme, at den 5-kølle (17 grader) fra PING Golf, som jeg fik af min mand i sommer, virkelig har givet mig noget selvtillid, så den er gået hen og er blevet min favoritkølle."

Hvad har du i din golfbag?

"Jeg spiller enten med et sæt fra Cleveland (Tour W Collection) eller et Mizuno Efil sæt, som oprindelig er købt til vores datter, hvor jeg er dækket ind med jern. Derudover har jeg en Titleist 60 graders wedge, en Cleveland hybridkølle og en PING Faith Craz-e-putter.

I sommer fik jeg en ny driver og 5-kølle, da golfpro'en i min klub anbefalede det, så jeg kunne få noget mere længde. Ifølge ham er der jo sket en hel del, hvad udstyrets formåen angår, siden jeg købte mit sæt. Jeg prøvede noget forskelligt og endte – måske lidt overraskende – med Callaway Diablo i herreudgaven, da jeg slog ca. 10 meter længere end med damemodellerne. Af bolde bruger jeg for det meste Srixon eller Pinnacle, men det siger mig ikke noget, om den er blød eller særligt udviklet til kvinder. Men det er rart, at der en sigtelinje og en pil på Srixons bolde."

Hvad har du altid med?

"Et håndklæde til at tørre udstyret af med kan jeg ikke undvære. Ellers har jeg en paraply, som ud over byer også kan bruges som parasol. Jeg har også altid en ekstra handske med, som om sommeren kan skiftes halvvejs, når man sveder om hænderne. Hvis det er vådt, og den bliver mudret, er det rart også at kunne tage en anden på. Jeg går altid efter en handske uden markør på, da jeg har nikkelallergi og derfor har en markør på min visor eller kasket. Otte ud af 10 runder har jeg en visor på, da en kasket er for varm. Den har jeg kun på, når det blæser og er koldt.

Solbriller er også praktisk, men det er lidt forskelligt, hvornår jeg bruger dem. Jeg er storbruger af papirlommetørklæder, da næsen har tendens til at løbe, når jeg spiller."

Hvad spiser og drikker du undervejs på runden?


"Før i tiden, da jeg ikke var så rutineret og brugte meget energi under en runde, havde jeg ofte masser af proviant med – alt fra tørrede abrikoser og mandler. Det går jeg ikke så højt op i mere, så det vigtigste er at have godt med vand med. Er det koldt, har jeg en café latte med, men ellers holder jeg mig kørende på lakridskarameller, et æble eller en banan."

Læs også:

Flere damer på greenen
Den gyldne fornemmelse på greenen
Golfrejser med manér

Læs seneste udgaver

Pleasure anbefaler

Cxense Display
Cxense Display