Street Fishing – Tag byens vande tilbage
Under overfladen – men helt tæt på asfalt og bilos – venter gratis naturoplevelser til byboere med trang til både action og fordybelse efter fyraften.
Foto: Illustration: Rasmus Meisler
Fri Af
I Europas storbyer indtager en ny generation af sportsfiskere de lokale gadekær, byparkernes søer og havnenes kanaler og giver fanden i kommunale forbud og fortidens formaninger om "fiskeri forbudt".

Det minder umiddelbart mest om pubertær, civil ulydighed, men er reelt et udtryk for en ny generation af miljøbevidste og passionerede naturelskere – der ikke længere vil overlade storbyens oaser af åbent vand til joggerne, barnevognene og fugleelskerne.Ægte street-fiskere følger altså fiskene mere, end de følger kommunale forbud Under overfladen – men helt tæt på asfalt og bilos – venter der nemlig gratis naturoplevelser til byboere med trang til både action og fordybelse efter fyraften. Midt i Paris – langs Seinens bredder – ser man om sommeren ihærdige flokke af voksne og børn, som iklædt kasketter, polaroidsolbriller, små rygsække og kameraer fanger aborrer og sandarter i den legendariske flod, mens pæne Paris-borgere stimler sammen og hujer og hepper på udfoldelserne.

En prægtig aborre taget midt i myldretiden i Damhussøen ved Ålekistevej. Foto: Gordon P. Henriksen

Ren sport og fællesskab omkring det at få mest muligt værdi ud af den sparsomme natur i storbyen. Altid med respekt. Modhagerne på krogene bliver bøjet ind, så risikoen for skader på fisken minimeres. Alle fangster genudsættes nænsomt, så andre kan få samme oplevelse.

Læs også:
Danske luksus-laks i verdensklasse
Dansk geddefiskeri i verdensklasse
Svømmer i zonen mellem liv og død

Passion

Også i København er det bare om at komme ned på gaden og hen til dit lokale vandhul eller havneparti. For undertegnede startede min passion for sportsfiskeriet efter en spontan tur i Frederiksberg Have, da jeg var en ung knægt. En ven ville (ulovligt) fange skaller i den gamle haves kanaler – men endte med at fange en flot syvkilos gedde på den lille krog agnet med majs. En hundelufter så optrinnet, geddens tandsæt og de ellevilde knægtes jubelscener og udbrød derefter tørt – "det er sidste gang, min hund får lov til at svømme her".

Artiklens forfatter med bomstærk suder på 3,6 kilo fra en københavnsk sø. Foto: Thomas Lunau

At der midt i en storby og så tæt på mit trygge drengeværelse fandtes så store rovdyr, fascinerede mig dybt. Og vakte en passion for naturen i en ranglet dreng fra stenbroen. Faktum er, at de københavnske parker og søer stadig indeholder store gedder, iltre aborrer og en overflod af fredsfisk som brasen, karper, skaller og sudere Faktum er i dag stadig, at de københavnske parker og søer stadig indeholder store gedder, iltre aborrer og en overflod af fredsfisk som brasen, karper, skaller og sudere, som det for enhver sportsfisker og naturelsker p.t. er ulovligt at forsøge at fange. Et forbud, der dog næppe er kommet i stand for sjov. En svane med et krogsæt i halsen, bunker af skrald og øldåser og små lokale søer, som tømmes for fisk af grupper af "madfiskere", har været kommunale argumenter for at forbyde alt fiskeri.

Men måske er forbuddet ved at overleve sig selv. I hvert fald hvis man spørger gadefiskerne og hører om deres fiskefilosofi. De genudsætter altid fiskene og dokumenterer fangsten med et lommekamera og målebånd. De efterlader ikke grej og affald på fiskepladsen. De respekterer privat ejendom. Selvjustits og frihed under ansvar erstatter i stigende grad fortidens forbudsskilte og trusler om bødeforlæg.

Søerne i København er gennem de sidste ti år blevet biomanipuleret med opfiskning af skidtfisk og udsætning af gedde-yngel. Resultatet er en klarvandet og nærmest idyllisk sø i centrum med store rovfisk - og langt færre ænder. Foto: Gordon P. Henriksen.

Gamle fæstningsanlæg

Damhussøen, Utterslev Mose og Vestvolden, men også de centrale Søerne, H.C. Ørstedsparken, Østre Anlæg – den grønne arv fra Københavns gamle fæstningsanlæg – er reelt udmærkede fiskevande, hvor en travl forælder kunne vise sit barn, at der er liv under overfladen.

Og få en let tilgængelig og gratis naturoplevelse på en hverdag uden medlemskab af diverse fiskeforeninger eller en længere rejse ud af byen. For ikke at tale om Københavns Havn, der gennem de sidste 10-15 år har oplevet en forbedring af vandkvaliteten i en grad, der ikke blot får mennesker, men også ædelfisk til at søge mod havnens våde element.

Læs også:
Møde med søens herskerinde
Giganternes legeplads - I Hemingways fodspor
På fluefiskereventyr i Argentina

Når der nu går flotte havørreder rundt i Christianshavns kanaler, hvorfor så ikke fiske efter dem? I Stockholm fanger de f.eks. laks lige uden for Riksdagen – hvilket brander byen ekstremt effektivt. I København har man noget modsat svenskerne besluttet, at aborrer, ål, sild, skrubber – altså fisk, der opholder sig konstant i havnen – ikke må fanges pga. højt indhold af kviksølv.

Rogntung krokodille på ca. 10 kilo fra en københavnsk sø - lige før genudsætningen. Foto: Boris Gullev

Men burde en myndig advarsel mod at spise fiskene ikke være nok, så sportsfiskere helt lovligt kan komme til at nyde at fange fiskene, genudsætte dem og så eventuelt købe fisk på vejen hjem i den lokale fiskehandler? Fiskeriet efter "vandrende" havnefisk som ørred, torsk og multe er dog givet frit. Men officielt kun tre afgrænsede steder i havnen.

Lynetten ved Refshaleøen, Fiskerihavnen i Nordhavn samt Slusen i Sydhavnen er de kommunalt godkendte fiskepladser. Men det giver sig selv, at fiskene ikke lader sig begrænse af reglementet. Og ægte street-fiskere følger altså fiskene mere, end de følger kommunale forbud. De senere år har budt på både flotte laksefangster fra Tippen samt en danmarksrekord for multe, som blev fanget i den indre del af havnen mellem Islands Brygge og Fisketorvet – hvor man jo ikke må fiske.

Her en lille video om Street Fishing i Byernes By:


Kæmpegedder i Søerne

Der er p.t. registreret hele 29 forskellige fiskearter i Københavns havn, hvoraf de fleste er til at få i tale med en fiskestang.

Der er netop kommet friske rapporter om tikilos gedder fanget og genudsat af dristige street-fiskere i Søerne – blot tre hundrede meter fra Rådhuspladsen.

Læs også:
Jerkbait - den bedste sommeragn til gedder
Skærgårds-perle for geddefiskere
Mød Xenia Kessler: Dansk kvinde i verdensklasse

.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
�