Sådan holder man det ultimative forretningsmøde
Du har set møde-lokaler og nok så mange triste kantiner i dit liv. Tænk ud af boksen og inviter dine kolleger til bestyrelsesmøde om bord på en superyacht i Middelhavet. Her ses den eksklusive yacht Sai Ram.
Foto: PR-foto
Fri Af
Kontrakten skal underskrives, og det skal ske med stil. Men pressen skal ikke orienteres, før alting er faldet helt på plads.

Ingen nysgerrige blikke eller opmærksomhed, tak. Nu handler det om at finde et sted, der både er eksklusivt og afsondret på samme tid. Og det er hér, danske Steen Christensen kommer ind i billedet. Det har også en vis brandingeffekt. En virksomhed vil måske gerne vække opmærksomhed, og så hjælper det at have den største yacht i havnen I lidt over 30 år har han levet af at servicere en række af verdens mest velhavende enkeltpersoner og virksomheder, når de skal have en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

I den dyre og eksklusive ende ligger Sai Ram, der er oplagt til repræsentative formål med moderne interiør og komfort. Om bord er der desuden to speedbåde samt masser af udstyr til fritidsaktiviteter eller teambuilding.

Steen Christensen er yachtmægler i Palma på Mallorca og har de sidste 17 år været tilknyttet virksomheden Camper & Nicholsons International (C&N), der er et af verdens førende firmaer, når det gælder udlejning og salg af yachter.

Det er selvfølgelig lidt ekstravagant at leje en yacht, men, bedyrer Steen Christensen, så sker det faktisk oftere, end man lige tror.

På Sai Ram er der plads til 12 overnattende gæster samt 65 gæster i havn. Der følger desuden et crew på 12 personer med i prisen på 30.000 euro om dagen.

"Mange har nok set de mange både, der ligger ude i bugten eller i marinaen, når der er filmfestival i Cannes. Det er ofte både, som er lejet ud til filmselskaber eller kendte skuespillere, der vil være i fred for fotografer og fans. De er her for at arbejde, og båden udgør derfor en flydende arbejdsplads, hvor der er tænkt over alting. Det svarer lidt til et syvstjernet hotel – bare ude på vandet," siger Steen Christensen.

På Hana kan også arrangeres udendørsmøder, da der er store åbne dækarealer. I havn åbner Hana op for faciliteter og plads til cirka 50 personer om bord. Pris 19.500 euro per dag.

Gøre noget særligt

Han oplever ofte, at virksomheder vælger at chartre en yacht for at gøre noget særligt ud af et møde eller en præsentation. Måske skal virksomheden lancere et nyt produkt, og så gælder det om at imponere journalister, indkøbere eller investorer.

Læs også: Eksklusiv klub for speedbåds-elskere

Han forklarer, at der især skete et boom i efterspørgslen i perioden fra 2000 og op til 2007, hvorefter finanskrisen satte en dæmper på lysten til at leje en yacht til et firmamøde.

"Det var måske ikke så passende eller blot ikke en mulighed i budgettet, som jo strammede til for en del virksomheder. Men når det er sagt, så kan der godt være sund økonomi i at chartre en yacht," siger Steen Christensen og forklarer, at det naturligvis afhænger af, hvornår på året man lejer, hvor stor en båd man ønsker, hvor mange personer der skal om bord, og hvilken form for service man ønsker.

Hana er den perfekte kombibåd, hvor forretning og ferie kan kombineres. Der er store mødelokaler om bord samt soveværelser med plads til ti gæster.

"I princippet er der ingen øvre grænse. Ethvert ophold på en yacht bliver skræddersyet fra bunden, så kunden får det præcis, som han eller hun ønsker. Det kan være alt, lige fra hvilken mad man ønsker, hvilken vin, hvilken årgang, til hvilken form for udstyr der skal være om bord."

Der er bl.a. også dem, der ønsker at kombinere "business with pleasure," fortæller Steen Christensen.
Til dem kan der eksempelvis arrangeres en særlig middag om bord, eller sørges for sports- og dykkerudstyr, så det er muligt at hoppe i vandet mellem møderne.

Farfallina har plads til otte overnattende gæster og op mod 30 besøgende i havn. Prisen starter på 7000 euro per dag.

En lang række regler

"Men ofte sejler båden slet ikke ud af marinaen, og det har selvfølgelig sin forklaring," siger Steen Christensen og påpeger, at selvom en yacht er nok så stor og pragende, er der altid en lang række regler, der skal overholdes.

"F.eks. er der grænser for, hvor mange mennesker der må være om bord. Hvis yachten alene ligger i havn, kan der gives dispensation, så det er muligt at få langt flere mennesker med om bord, end hvis båden skulle ud at sejle. Det er der ret mange virksomheder, der benytter sig af ved f.eks. en præsentation eller produktlancering," fortæller Steen Christensen og tilføjer, at bl.a. den tyske bilproducent BMW har chartret en yacht til flere af deres præsentationer.

Med beskrivelsen "Mini-megayacht" er Farfallina et populært valg og blandt de billigste i kategorien.

"Det er selvfølgelig typisk de helt store virksomheder, der benytter sig af denne mulighed, for det er stadig ikke billigt at leje en yacht og derefter betale for en liggeplads, der under Formel 1 i Monaco godt kan koste op mod 30.000 euro for en mellemstor yacht."

Steen Christensen erkender, at det nok er et fåtal af virksomheder, der vælger at henlægge deres møder eller præsentationer til en superyacht, men han påpeger samtidig, at der også er andet end bare bling-bling-effekt over den noget ekstravagante møderegning.



"Det er klart, at det at leje en yacht også har en vis marketing- og brandingeffekt. En virksomhed vil måske gerne vække opmærksomhed, og så hjælper det at have den største yacht i havnen."

"Det er naturligvis noget, alle taler om, for hvem vil ikke gerne med om bord på den største yacht? Det er noget, man kan tale om meget længe, og det ved virksomhederne naturligvis godt, når de vælger at leje en yacht. Det handler om image."

Læs også:
Katamaran-luksus for nybegyndere
Stor it-motor giver sejleventyr ny kraft
Rockefeller indtager de danske farvande
.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display
�