Skuespiller Fanny Louise Bernths aktive lørdag: "Er jeg virkelig endt som kystbanesocialist?"
Fanny Louise Bernth er vild med poetisk mellemøstlig kunst, så Davids Samling i København er et perfekt sted at besøge på en lørdag.
Foto: Thomas Nielsen
Skuespiller Fanny Louise Bernth bor i et lille brændeovnsopvarmet hus i Skovshoved, foretrækker brætspil til sine morgenboller og køber genbrugstøj i Hellerup. Snart kan hun ses i "Mutter Courage og hendes børn" på Det Kgl. Teater

Kl. 7.00: Jeg vågner tidligt , fordi min kat Ming mjaver udenfor. Vi lukker ham ud om natten, så han kan gå på musejagt, men om morgenen er han sulten og vil ind at spise. Vi bor i et gammelt, lejet fiskerhus i Skovshoved, og der er ingen kattelem, så vi må op for at lukke ham ind. Det er koldt, for vi har kun varme fra en brændeovn, og den er gået ud, mens vi sover. Vi ligger under dynerne og diskuterer, hvad vi skal have til morgenmad.

Kl. 8.30: Rasmus tager til verdens bedste bager
i Ordrup, Batting Bakery, og køber lækkert brød og morning buns med sukker. Bageren er oplært på Tartine Bakery i San Francisco hos Chad Robertson. Jeg tænder op i brændeovnen og hygger med at dække bord og lave æg. Lige før Rasmus er tilbage, har jeg gjort kaffen parat til ham. Jeg selv drikker grøn te, fordi jeg har fundet ud af, at jeg slår ud af kaffe. Mens vi spiser, spiller vi brætspil. Enten 7 Wonders, hvor man skal bygge civilisationer, der er stærkere end modstanderens, eller Agricola, hvor det gælder om at skabe det mest velfungerende landbrug. Det handler om strategi og struktur i begge spil. Jeg hader at tabe, og begge spil er gode, fordi vi skiftes til at vinde. Tidligere forsøgte vi med skak, men der tabte jeg for meget.

Kl. 10.00: Vi slår mave
, mens vi læser Weekendavisen, som vi abonnerer på. Efter avisen læser jeg i en bog. Lige nu er jeg i gang med Elena Ferrantes "Min geniale veninde", som jeg er grebet af. Jeg kan identificere mig med jegfortælleren og fascineres af den magiske romanfigur, hun beretter om. Er nærmest lidt misundelig på hende. Og så er det skønt at læse om Napoli i 1950-70'erne.

Kl. 11.00: Jeg slutter morgenen med 30 minutters yoga fra en video, for det gør min dag bedre og får mig til at slappe af. Når jeg kigger i spejlet bagefter, ser jeg bedre ud.

Kl. 11.30: Vi cykler til Dyrehaven
og går hånd i hånd, mens vi snakker om det, vi har læst i avisen. Hver gang, vi er der, går vi nye ruter, og jeg følger blindt med. Vi skal se 20 kronvildt, før vi vender snuden hjemad.

Kl. 12.30: Jeg gør mig klar til byen
og tager festligt tøj på. En flot, farverig vintageskjorte er et must. Jeg køber meget genbrug, bl.a. i Vintage Market på Strandvejen i Hellerup, som er en alt for dyr butik for min pengepung, men hvor Hellerup-fruerne sender deres lækre brugte tøj hen. Min frakke er praktisk, for jeg cykler på min Batavus-racercykel, som er lavet af et stel fra 1980'erne.

Kl. 14.00: Jeg mødes med mine to yngre søstre
Victoria og Alice på Christianshavn og måske min mor. Det er tæt på Christiania, hvor jeg er vokset op. Vi spiser frokost på Cafe Wilder i Wildersgade, og jeg får smørrebrød eller avocado. Vi taler om vores liv og giver hinanden kloge råd.

Kl. 15.30: Tilbage i Kronprinsessegade smutter jeg forbi Davids Samling, som er gratis og et af mine yndlingsmuseer. Der er en god atmosfære, og jeg elsker særligt deres mange islamiske miniaturemalerier. Mellemøstlig kultur er poetisk og smukt. Hele huset er skattekammeragtigt, ikke mindst deres smykker og andre genstande fra Iran, Indien og Tyrkiet, deres porcelæn fra Meissen og deres samling af Hammershøi-malerier.

Kl. 16.30: Jeg vindueshopper i Bredgade eller i Illums Bolighus
på vej til teatret. Hvis jeg havde millioner, ville jeg bruge dem på at indrette mit hjem. Min stil ville være farverig og spraglet lidt som The Apartment på Christianshavn. Deres showroom er vildt inspirerende. Det skal ikke ende som en hippierede, men heller ikke som et minimalistisk og koldt hjem i sort og hvidt.

Kl. 17.00: Jeg elsker at gå i teatret, men da jeg selv ofte er på scenen, er det for sjældent, jeg får mulighed for at se en forestilling med mine mange gode kolleger. Min passion lige nu er teatret frem for tv eller film. Jeg glæder mig til at se "Bonnie og Clyde" på Betty Nansen Teatret og "Den unge Werthers lidelser" på Teater Sort/Hvid.

Kl. 20.00: Efter teatret går mine venner og jeg på Den Vandrette
i Havnegade. Vi snakker om forestillingen, og det er sindssygt spændende at få andre perspektiver på min oplevelse. Jeg er nørdet og har fokus på, om forestillingen har noget på hjertet, og om den tør udfordre genren og sit publikum. Vi drikker masser af orangevin og spiser tapasagtige retter med ost. Det passer godt til naturvin. Jo fuldere vi bliver, jo vildere blive snakken, og vi ender ofte med at planlægge en revolution, fordi verden er uretfærdig, og vi er så privilegerede. Er jeg virkelig endt som kystbanesocialist?

Kl. 22.30: Vi beslutter os for at danse og går på Kayak Bar under Knippelsbro. Der er super spredning i både alder og udseende og en god stemning, hvor det handler mere om at have en fest frem for at score. Og det er byens bedste dansegulv. Jeg er vild med at danse til soul, funk og verdensmusik, og jeg forsøger at lokke min kæreste med, men han vil helst bare stå og snakke. Til sidst lykkes det til en Barry White-sang. Vi får gode cocktails, allerhelst en dark'n'stormy med rom, gingerbeer og angostura-bitter eller alternativt en gin tonic.

Kl. 2.00: Min kæreste og jeg cykler hjem
til Skovshoved. På Østerbrogade laver vi et pitstop ved McDonald's, hvor jeg spiser chili cheese tops og masser af pommes frites. Så kan jeg holde resten af vejen til vores kolde hjem.

miso@borsen.dk


Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�