Udansk genialitet i ny iPhone
Den banebrydende Siri-funktion i iPhone 4S lader dig tale med din mobil og virker umiddelbart genial. Men det virker ikke på dansk.
Gadget Af
Apple har afsløret sin nye iPhone, men der er ikke tale om en iPhone 5 med et drastisk anderledes design. I stedet lancerer Apple en forbedret udgave af den nuværende iPhone 4 med hurtigere indmad og bedre funktioner. Den hedder iPhone 4S og er visuelt identisk med sin forgænger. Siri forstår ikke blot naturlig menneskelig tale, men også kontekst og intention Den er udrustet med Apples egen A5-processor, der også sidder i iPad 2, er udrustet med et 8-megapixel kamera med bedre billedsensor og optik, og klarer også hurtigere 3G-hastigheder end forgængeren. Det er også muligt at købe iPhone 4S med 64 gigabyte lagerplads.

Apple lover, at iPhone 4S er dobbelt så hurtig som sin forgænger til at køre apps og vise websider, og i stand til at levere grafisk ydelse, der er op imod syv gange hurtigere.

Tim Cook kom fint igennem sin første iPhone præsentation.

Læs også: Hænger Apple nu i en tynd tråd?

Tal til mig

Mest spændende er den nye Siri-funktion, der fungerer som en slags personlig assistent. Siri forstår ikke blot naturlig menneskelig tale, men også kontekst og intention, og gør dig i stand til at betjene og interagere med din iPhone på en helt ny måde.

Du kan eksempelvis spørge Siri "Skal jeg have en paraply med?" og den forstår så, at du beder den om vejrudsigten. Ligeledes kan du også bede Siri om at huske dig på at ringe til din mor senere, eller minde dig om, at du skal huske at købe blomster til din bedre halvdel, når du forlader arbejdet. Selvom Apple lover understøttelse for flere sprog, så er dansk næppe øverst på listen Siri svarer også tilbage til dig, så hvis du eksempelvis beder den om at lave en kalenderaftale klokken 17.00, så får du at vide om du allerede er optaget, og får mulighed for at flytte rundt på tingene.

Se introduktionsvideoen for Siri:


Det virker som om, at Siri-funktionen er hentet fra en science-fiction-film, og for os danskere er det da også for godt til at være sandt. Siri virker nemlig pt. blot på engelsk, tysk og fransk, og selvom Apple lover understøttelse for flere sprog, så er dansk næppe øverst på listen.

Læs også: Endelig: Super-bærbare til PC-folket

Spritnyt operativsystem

iPhone 4S kommer også med firmaets nye iOS5-operativsystem, der indeholder over 200 nye funktioner og forbedringer, og iCloud-tjenesten, der opbevarer personlige informationer og data i skyen og kan sende det ud til Windows-computere, Macs og alle dine håndholdte Apple-enheder. iOS5 og iCloud lanceres til eksisterende iPhones og iPads den 12. oktober.

En integreret del af iPhone-oplevelsen er Apples nye iCloud-tjeneste, der lagrer alle dine data i skyen.

"Når du tænker over det, så er det kun Apple, der kan lave så fantastisk software, hardware og tjenester, og bringe dem alle sammen i en kraftfuld og integreret oplevelse," sagde Tim Cook, Apples nyudnævnte direktør. Du kan ikke engang imponere omgivelser med din nye lommegadget, visuelt er den nemlig identisk med forgængeren På trods af de nye funktioner og den forbedrede teknologi, så blev der på Twitter, Facebook og netmediers kommentarfelter udtrykt stor skuffelse over manglen på et nyt revolutionerende design eller tyndere profil og lavere vægt. Wall Street var heller ikke synderlig imponeret, og Apples aktie faldt på et tidspunkt med over fem procent.

Den nye iPhone 4S ligner forgængeren på en prik og fås i sort og hvid.

Ikke noget at se her – gå videre!

Det var første gang, at Tim Cook skulle agere vært ved en produktlancering siden Steve Jobs trådte tilbage i august, og mange har kommenteret, at er uheldigt, at den nye direktørs første produktafsløring fra mange sider er blevet mødt med skuffelse og ligegyldighed.

Amerikanerne får mulighed for at bruge deres iPhones med Apples nye iTunes Match-tjeneste, der skaber et spejl af hele din musiksamling i skyen, så du har adgang til alle dine numre så længe du har 3G- eller Wi-Fi-forbindelse til nettet. Tjenesten koster 25 dollars om året, men Tim Cook & Co. har endnu ikke sikret sig de fornødne rettigheder til at lancere iTunes Match på denne side af andedammen.

For en dansker er der altså ikke meget at komme efter i den nye iPhone 4S – ud over hurtigere processor og bedre kamera – og du kan ikke engang imponere omgivelser med din nye lommegadget, visuelt er den nemlig identisk med forgængeren, der har 16 måneder på bagen.

Læs også: Apple klipper Mac'ens navlestreng

.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Pleasure anbefaler

�